Skal I have ændret mødetider?
1 Når flere menigheder benytter den samme rigssal og er blevet enige om at bytte eller ændre mødetider, skal dette ske pr. 1. januar. Villighed til at samarbejde om de arrangementer der er truffet vidner om indbyrdes kærlighed og omsorg. Nogle gange vil ændringen af mødetiderne være en fordel for dig og gøre det lettere for dig at komme til møderne.
2 Andre gange kan det være at den forestående ændring ikke passer ind i din tidsplan. Det bliver måske nødvendigt at komme ud af de vante folder. Den enkeltes villighed til at samarbejde afspejler værdsættelse af det overordnede arrangement, som vil være til gavn for alle involverede.
3 Måske ser du frem til næste gang mødetiderne ændres. Men i mellemtiden vil vi opfordre dig til at foretage de nødvendige ændringer, så du kan overvære alle ugens møder som de er tilrettelagt af menigheden. Stræb efter at have samme indstilling som salmisten David, der sagde: „Jeg frydede mig da de sagde til mig: ’Lad os rejse til Jehovas hus.’“ — Sl. 122:1.