Spørgsmålskassen

◼ Bør man tilbyde at betale et bidrag når man kører med nogen til møde eller ud i tjenesten?

Nogle af os er af forskellige årsager afhængige af kørelejlighed med andre for at komme til møderne og for at kunne tage del i tjenesten. Mange brødre og søstre er meget hjælpsomme og bruger kærligt deres tid og bil samt andre ressourcer for at transportere os. Skønt de må tidligere af sted hjemmefra og også kommer senere hjem igen, tilbyder de villigt at sørge for vores transport, selv om det betyder en del ekstra udgifter.

Som i enhver anden situation gælder princippet i Galaterbrevet 6:5: „Enhver skal . . . bære sin egen ansvarsbyrde.“ Hvis nogen sørger for vores transport, bør vi vise værdsættelse af det. Det kan vi gøre mundtligt, men det vil også være passende at vi, hvis vi på nogen måde har mulighed for det, giver bidrag som en hjælp til at dække udgifterne. — Matt. 7:12; 1 Kor. 10:24.

Selv om vedkommende ikke beder om et bidrag og ikke synes at have behov for det, påskønnes det altid når det oprigtigt tilbydes. Chaufføren vælger måske at sige nej tak; men det bør være ham der træffer afgørelsen. Det vil være passende at han får tilbudet. Vær også opmærksom på at bidraget står i et rimeligt forhold til de faktiske udgifter. Hvis vi ikke har mulighed for at give noget i en bestemt situation, må vi huske det til senere; måske kan vi tilbyde noget mere næste gang vi kører med. — Luk. 6:38.

Det er meget kærligt af dem der har bil at sørge for transportmulighed for andre som måske ellers ville være afskåret fra at komme til møderne eller ud i tjenesten. (Ordsp. 3:27) På den anden side er det også rigtigt af dem der nyder gavn af en sådan venlighed at udtrykke deres taknemmelighed ved at bidrage efter deres muligheder. — Kol. 3:15.