Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 5/96 s. 1
  • Vær helhjertet!

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vær helhjertet!
  • Rigets Tjeneste – 1996
  • Lignende materiale
  • Vær helhjertet i forkyndelsen — 5. del: En helhjertet tjeneste belønnes rigt
    Rigets Tjeneste – 1991
  • Yd hellig tjeneste med hele din sjæl
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1977
  • Fremholdelse af den gode nyhed — ved at skabe muligheder for uformel forkyndelse
    Rigets Tjeneste – 1990
  • Jehova sætter pris på at du tjener ham af hele din sjæl
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
Se mere
Rigets Tjeneste – 1996
km 5/96 s. 1

Vær helhjertet!

1 Vi har mange grunde til at være taknemmelige over for Jehova. For det han har gjort i fortiden, det han gør nu og det han vil gøre i fremtiden. Hvad bør denne taknemmelighed motivere os til? Det fremgår af en af Davids salmer: „Jeg vil velsigne Jehova til alle tider; til stadighed skal hans lovsang være i min mund.“ — Sl. 34:1.

2 Bibelen viser klart at vi har fået befaling til at forkynde. Det er et arbejde vi udfører af hele vort hjerte, ja, ’med hele vor sjæl som for Jehova’. (Kol. 3:23) Hvor meget vil vi gøre i tjenesten hvis vi virkelig lægger hele vort hjerte og hele vor sjæl i det? Når vi tænker på den kærlighed Jehova har vist os, vil vort hjerte bevæge os til med iver at fortælle andre om ham og hans vidunderlige hensigter. Vi tilskyndes til at gøre alt hvad vi kan.

3 Man kan forvente at en der er helhjertet ønsker at være optaget af den hellige tjeneste. Sådan må salmisten have haft det, for han sagde: „Syv gange om dagen har jeg lovsunget dig.“ (Sl. 119:164) De der har det som salmisten, søger lejligheder til at lovsynge Jehova. De er nidkære tjenere der gør alt hvad deres omstændigheder tillader dem.

4 Vi har hver dag mange muligheder for at prise Jehova: Det er ikke kun i hus-til-hus-arbejdet vi kan forkynde den gode nyhed. Vore arbejdskammerater, skolekammerater, slægtninge og bekendte har også behov for at høre Rigets budskab. Når vi er på ferie kan vi indlede samtaler og måske få mulighed for at forkynde for hotelpersonale, tjenere, tankpassere eller taxichauffører. Derhjemme kan vi forkynde for naboer eller nogle der kommer til vores dør. Hvis vi er indlagt på hospitalet kan vi forkynde uformelt for sygeplejersker, læger og andre patienter.

5 Uformel forkyndelse giver resultater: En ung mand var ude at gå tur med sit barn i en park, da to forkyndere indledte en samtale med ham. Han og hans hustru tog imod sandheden. Senere fortalte den unge mand at han kort forinden havde bedt til Gud og sagt: ’Hvis du er til, så lad mig lære dig at kende.’ Han betragter det der skete i parken som et svar på sin bøn.

6 De der helhjertet ønsker at yde andre åndelig hjælp vil erfare stor glæde. De ved at Jehova har behag i den tjeneste de udfører „af et helt hjerte“. — 1 Krøn. 28:9.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del