Vi har aldrig før haft det så godt åndeligt set
1 De fleste vil gerne kunne sige: „Jeg har aldrig før haft det så godt.“ Mange mener at man først kan sige sådan når man har materiel overflod og kan ’gøre sig det behageligt, spise, drikke og være glad’. (Luk. 12:19) I modsætning hertil mangler vi intet i åndelig henseende. (Sl. 34:10) Hvordan er det muligt?
2 I Ordsprogene 10:22 siges der: „Jehovas velsignelse — den gør rig.“ Vi erfarer Guds gunst og kan med overbevisning sige at Gud „giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem“. (1 Tim. 6:17) Dét gør os til det rigeste folk på jorden. Salmisten forstod dette og skrev med taknemmelighed: „Lykkeligt er det folk hvis Gud er Jehova!“ — Sl. 144:15.
3 Tæl dine velsignelser: Få af os er rige i materiel henseende. Men det er en velsignelse ikke at skulle være overdrevent bekymret for hverdagens fornødenheder. Jehova ved hvad vi behøver og har lovet at give os disse ting. (Matt. 6:31-33) Derfor har vi en uvurderlig fred i sindet.
4 De åndelige velsignelser er imidlertid endnu større. Vort liv afhænger af den åndelige føde fra Jehova. (Matt. 4:4) De der søger åndelig næring hos verdslige kilder sulter, mens vi har rigeligt at spise og drikke. (Es. 65:13) Den ’trofaste træl’ giver os adgang til en uudtømmelig kilde af kundskab der fører til evigt liv. — Matt. 24:45; Joh. 17:3.
5 Inden for det verdensomspændende brodersamfund har vi et varmt og dyrebart fællesskab med kærlige brødre og søstre. (Joh. 13:35) Den lokale menighed er en fredens havn hvor vi kan blive trøstet og forfrisket. De ældste våger over vore sjæle og hjælper os til at klare mange forskellige problemer. (Hebr. 13:17) Når vi holder os nær til brødrene vil vi sammen kunne opmuntre og styrke hinanden til at holde ud. — Rom. 1:11, 12.
6 Selv det arbejde vi udfører er en velsignelse. Mange har et arbejde som de finder kedeligt eller utilfredsstillende. Men at fortælle andre om den gode nyhed bringer lykke, både for os og for dem vi forkynder for. (Apg. 20:35) Vi nyder bestemt godt af vores flittige indsats. — Præd. 2:24.
7 Frem for alt har vi et skønt håb for fremtiden. (Rom. 12:12) Vi ser hen til en ny, fuldkommen og retfærdig verden, hvor vi til evig tid kan leve i fred og lykke med vore kære. Verden har intet at tilbyde der tåler sammenligning med dette dyrebare håb. — 1 Tim. 6:19.
8 Hvordan kan vi vise vor værdsættelse? Vi kan aldrig betale det tilbage som Jehova har givet os. Vi kan kun udtrykke vor værdsættelse ved at (1) takke ham hver dag for hans ufortjente godhed (Ef. 5:20), (2) vise vor kærlighed ved at være lydige (1 Joh. 5:3), (3) hellige hans navn ved at forkynde den gode nyhed (Sl. 83:18) og (4) støtte den kristne menighed ved helhjertet at samarbejde med den. — 1 Tim. 3:15.
9 Vi har al mulig grund til at være det lykkeligste folk på jorden. (Sl. 144:15b) Måtte vor indstilling, adfærd og tjeneste afspejle den glæde vi føler ved at befinde os i det åndelige paradis; vi har aldrig før haft det så godt!