Hjælp andre til at finde trøst
1 Mange har efterhånden fået nok af at høre om katastrofer, krige, kriminalitet og lidelser. Det som menneskeheden virkelig trænger til, er trøst, skønt det tydeligvis ikke er det man hører mest om i nyhedsmedierne. At trøste betyder „at give styrke og håb“ og „at lindre [andres] sorg eller problemer“. Som Jehovas vidner er vi godt udrustet til at hjælpe folk i denne henseende. — 2 Kor. 1:3, 4.
2 De bibelske håndbøger vi vil tilbyde i juli og august, indeholder sandhedens trøstende budskab. (Rom. 15:4) Selv om der er tale om ældre bøger, må vi endelig ikke undervurdere deres betydning. De indeholder vigtige bibelske sandheder, og de mange gode argumenter er stadig anvendelige. Vi vil foreslå at du tilbyder to bøger ad gangen, og du kunne måske anvende følgende fremgangsmåde:
3 Hvis du anvender bogen „Lad dit rige komme“, kunne du indlede med at sige:
◼ „Goddag, jeg hedder . . . Du kender sikkert bønnen fadervor, men har du nogen sinde tænkt på hvad det er vi beder om når vi siger ’Lad dit rige komme’? [Lad den besøgte svare.] Svaret findes i Åbenbaringen 21:3, 4. [Læses og kommenteres.] Tror du det er en realistisk tanke? [Lyt opmærksomt.] Læg mærke til ordene i vers 5. [Læses og drøftes.] Denne bog [vis bogen] viser hvorfor det er realistisk at tro på at det vi har læst, vil gå i opfyldelse. [Henvis til et bestemt kapitel og tilbyd bogen.]“
4 Du kunne også sige:
◼ „Kender du den mest berømte prædiken der nogen sinde er blevet holdt? . . . Det er Bjergprædikenen jeg tænker på, og jeg er ret sikker på at du kender nogle ord fra den, for eksempel disse. [Læs Mattæus 6:9, 10.] Er det ikke rigtigt at du har hørt dem før? . . . Måske har du endda selv brugt dem? . . . Men tror du de ord har nogen betydning for os i dag? . . . Bogen her tager spørgsmålet op. [Henvis til indholdsfortegnelsen, og tilbyd bogen sammen med en af de øvrige bøger.]“
5 Hvis du vælger at bruge „Hvordan finder man lykken?“, kunne du anvende denne fremgangsmåde:
◼ „Goddag. Jeg taler i dag med folk om et emne jeg selv synes er meget spændende, nemlig livskvalitet. Hvad opfatter du som livskvalitet? [Lyt opmærksomt til den besøgte.] Jeg har et citat her jeg godt kunne tænke mig at læse for dig i den forbindelse. [Læs citatet i paragraf 11 på side 6 i ’Lykkebogen’.] Har livskvalitet noget at gøre med om vi får besvaret disse spørgsmål? [Lad den besøgte udtale sig. Gå derpå videre til paragraf 13, drøft indholdet, og tilbyd bogen sammen med for eksempel familiebogen (ældre udgave).]“
6 Du kunne også bruge følgende præsentation:
◼ „Jeg taler med folk om et spørgsmål som jeg tror, alle tænker på, men alligevel ikke taler så meget om, nemlig hvad er lykke, og hvad skal der til for at opnå den? Hvad mener du? . . . Der er gennemført mange undersøgelser af hvad der gør folk lykkelige. Denne bog præsenterer nogle af resultaterne set i lyset af Bibelen. [Giv et eksempel, og tilbyd bogen.]“
7 Du kunne også vælge at gå direkte til værks og tilbyde dem du møder, et bibelstudium med det samme. Du kunne sige:
◼ „Jeg besøger dig fordi jeg gerne vil tilbyde dig et gratis bibelkursus. Har du prøvet det før? [Lad den besøgte svare.] Lad mig kort vise dig hvordan det kan gøres. Vi kan anvende kapitlerne i denne bog som grundlag for vores drøftelse. [Tag den bog frem du gerne vil bruge, og vis den besøgte indholdsfortegnelsen.] Er der et emne du kunne tænke dig at begynde med? [Giv den besøgte tid til at vælge et kapitel. Hvis den besøgte ikke har et forslag, kan du blot vælge et kapitel og gå i gang med paragraf 1.]“
8 Uanset hvilken bog den besøgte har modtaget, må du huske at komme hurtigt tilbage for at uddybe interessen. Hvis det overhovedet er muligt, vil det endda være en fordel at påbegynde et ’dørtrinsstudium’ allerede ved det første besøg. Tilbyd at vise den besøgte hvordan man kan studere Bibelen ved hjælp af den bog vedkommende har fået. Gennemgå nogle få paragraffer, og inddrag den besøgte. Det er ikke absolut nødvendigt at have en fast aftale om hvornår du kommer næste gang, eller at gøre studiet formelt. Vær fleksibel. Når den besøgte efterhånden bliver glad for dine besøg og opdager hvor meget man kan få ud af at studere Bibelen, vil det være let at aftale et mere formelt bibelstudium som kan rapporteres som et bibelstudium. — Se km 9/76, side 4.
9 Måtte vi i de kommende måneder gøre vort bedste for at efterligne Jesus ved at „trøste alle de sørgende“. — Es. 61:2.