Forkynd den gode nyhed med iver
1 ’Jeg længes efter at se jer. Jeg er ivrig efter at forkynde den gode nyhed også for jer.’ Sådan indleder Paulus sit brev til brødrene i Rom. Hvorfor var Paulus ivrig efter at besøge dem? Han sagde: „For også at kunne få nogen frugt blandt jer . . . For jeg skammer mig ikke over den gode nyhed; den er nemlig en Guds kraft til frelse.“ — Rom. 1:11-16.
2 Den samme iver kom til udtryk da Paulus talte til de ældste fra Efesus. Han sagde til dem: ’Fra den første dag da jeg kom til provinsen Asien holdt jeg mig ikke tilbage fra at undervise jer offentligt og fra hus til hus. Men jeg aflagde et grundigt vidnesbyrd for både jøder og grækere.’ (Apg. 20:18-21) Overalt i sit distrikt var Paulus opsat på at sprede den gode nyhed om frelsen og høste Rigets frugt. Denne indstilling bør vi efterligne.
3 Vi kunne spørge os selv: ’Er jeg lige så ivrig efter at forkynde den gode nyhed i det område hvor jeg bor? Betragter jeg blot forkyndelsesarbejdet som en pligt, eller er jeg ivrig efter at fortælle så mange som muligt om den gode nyhed? Har jeg under bøn overvejet hvilke muligheder jeg har? Har jeg forsøgt mig med alle de muligheder vores distrikt byder på, såsom forkyndelse fra hus til hus, gadearbejde, forretningsarbejde, telefonforkyndelse og uformel forkyndelse?’
4 Deltag med iver i aprilkampagnen: April er en velegnet måned til at forøge vores andel i forkyndelsen. Det reducerede timekrav skulle gøre det muligt for flere at være hjælpepionerer. Måske har du mulighed for at være hjælpepioner i april og maj. Eller måske kan du melde dig som almindelig pioner nu da timekravet er sat ned. Kunne du som menighedsforkynder bruge mere tid end sædvanligt i tjenesten i denne og den næste måned, og derved støtte dem der har mulighed for at være med i pionertjenesten? Det vil glæde Jehovas hjerte.
5 Ligesom Paulus bør vi alle være ivrige i forkyndelsesarbejdet. Det vil medføre glæde når vi gør alt hvad vi kan. Paulus havde fundet denne glæde i sin hellige tjeneste. Vi bør efterligne hans gode eksempel. — Rom. 11:13; 1 Kor. 4:16.