Pionerernes andel i indsamlingen af ’den store skare’
„DENNE pioner repræsenterer sandelig Jehova på en god måde. Han går op i sin tjeneste, er trofast og loyal, og viser en oprigtig interesse for andre. Han er ikke alene afholdt og respekteret i den lokale menighed men i hele kredsen. I hans tilværelse har Rigets interesser førstepladsen.“ Således skrev en kredstilsynsmand om en ældste der havde virket som pioner i femogtyve år.
2 En toogtyveårig søster skrev: „Jeg skriver til jer for at udtrykke hvor meget jeg holder af pionertjenesten og hvor meget jeg ønsker at gøre en indsats i tjenesten for Jehova. Vel vidende at dagene er onde og tiden kort er jeg kommet til at forstå at alle mennesker burde høre om Jehova og hans rige. At gøre denne gerning mens jeg endnu er ung har ført mange velsignelser med sig. Jeg har nu været i den almindelige pionertjeneste i halvandet år og i den tid har jeg fået en langt stærkere kærlighed til åndelige emner.“
3 Hvad er det der tilskynder Rigets forkyndere, som for eksempel disse to, til at træde ind i pionertjenesten, gøre den til deres livsopgave og finde glæde ved at udføre den? Det er en ægte kærlighed til Jehova samt et oprigtigt ønske om at hjælpe andre ind på livets vej.
4 De kender udmærket den beskrivelse af ’den store skare’ som apostelen Johannes giver i Åbenbaringen 7:9, en skare der indsamles nu, og de ønsker at få en større andel i indsamlingen af den. De er klar over at det er fordi Jehova har velsignet den flittige forkyndelse og undervisning at to millioner mennesker har taget deres faste standpunkt på hans side i endens tid, og de erkender endvidere at det er i kraft af ganske det samme arbejde Jehova vil indsamle endnu flere som han vil vise sin barmhjertighed.
5 Ja, alt tyder på at ’den store skare’ vokser. I nogle lande vil tilgangen måske blive betegnet som beskeden, mens folk i andre lande flokkes i stort tal til sandheden. I sin kærlighed og godhed holder Jehova døren åben således at mange flere af den talløse ’store skare’ kan sige: „Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ (Åb. 7:10) Det er en glædens tid, en tid til at være flittig og arbejdsom, stærkt optaget af det glædelige arbejde med at redde interesserede mennesker fra Satans greb og kærligt at undervise dem i Bibelens principper således at de kan opnå Guds godkendelse og få lov at leve i den nye orden.
6 Meget taler for at der er mange ærlige og oprigtige mennesker i vore egne distrikter, mennesker der ønsker at lære Jehova og hans retfærdige hensigter at kende. Rapporter fra kredstilsynsmænd kan således fortælle at de under deres arbejde i forskellige dele af landet har truffet retsindige mennesker og er begyndt at studere med dem. Det hedder endvidere at erfarne forkyndere oplever det samme når blot de arbejder med det mål for øje at påbegynde bibelstudier. Bemærk nogle udtalelser fra kredstilsynsmænd her i landet: „Der er grøde i arbejdet; mange gode kontakter kan blive til bibelstudier.“ „Vi skal nok i den kommende tid lægge megen vægt på at . . . gøre meget for at oprette studier; der ser ud til at være mange retsindige mennesker i distriktet.“ „Interessen i distriktet synes voksende, og der kan oprettes mange hjemmebibelstudier.“ „Alt tegner til at der vil ske en betydelig grundigere gennemgang af X-menighedens distrikt i den nærmeste fremtid; distriktet er også meget fint, der er mange emner for bibelstudier.“ „Der er også god fremgang at spore i bibelstudiearbejdet, . . . og i ugens løb blev der yderligere aftalt nye studier.“ Ja, der findes stadig mennesker med samme indstilling som Lydia, der tog imod den gode nyhed da hun hørte den forkyndt af Paulus. Jehova „åbnede hendes hjerte helt“, og hun tog imod sandheden. — Apg. 16:14.
7 Hvor stor en andel hver enkelt af os kan have i indsamlingen af flere medlemmer af denne ’store skare’ vil afhænge af vore forhold. Forkyndere der skal tage sig af en familie og klare andre forpligtelser, vil være nødsaget til at virke som menighedsforkyndere, og som sådanne tjener de med samme kærlighed og nidkærhed som andre. Nogle forkyndere vil være i stand til at virke som hjælpepionerer, mens andre vil kunne være almindelige pionerer. Hvis dine personlige forhold skulle tillade dig at være pioner, hvordan stiller du dig så? Dersom du virkelig kunne blive pioner, hvorfor så ikke se med nye øjne på denne forret og finde ud af om det der siges her gælder dig?
Ændringer i pionerarbejdet
8 For pionerer som har svært ved at nå 100 timer om måneden vil den nye ordning for almindelig pionertjeneste kunne åbne en mulighed for at fortsætte den gerning som de holder meget af. For flere af dem har det været uoverkommeligt at nå 1200 timer om året, og det værdsættes at disse ihærdige brødre og søstre har arbejdet flittigt for at fortsætte. Nu skal de almindelige pionerer nå et mål på 90 timer om måneden, og vi håber at størstedelen af den tid kan benyttes i forkyndelsen fra hus til hus og på genbesøg. Hvis man når målet på 90 timer om måneden vil det være muligt at komme op på 1080 timer på et år. Noget af denne tid må pionererne imidlertid godt benytte til to kredsstævner og et områdestævne samt til en ferieperiode, såfremt dette ønskes. For at kunne forblive på listen over almindelige pionerer skal man altså ikke nå 1200 timer om året, men det vil være en forudsætning at man når i alt 1000 timer.
9 Nyordningen vil ikke alene være til gavn for de pionerer der allerede er på listen, men også for de forkyndere som har et oprigtigt ønske om at blive pionerer men for hvem timekravet har været uoverkommeligt. Disse har tøvet med at træde ind i pionertjenesten, ængstelige for at de ikke kunne klare timeplanen og at de derfor efter en tids forløb måtte bede om at blive slettet af listen. Det er ikke usandsynligt at mange af disse nidkære forkyndere nu vil se vejen banet for at de kan benytte 90 timer om måneden i tjenesten på arbejdsmarken, navnlig når de ved at de ikke behøver at holde op som pionerer ved slutningen af tjenesteåret, når blot de kan rapportere mindst 1000 timer i årets løb. Kravene er nedsat af hensyn til den økonomiske byrde og andre belastninger som mange er udsat for på grund af inflationen og dens følger, så flere forkyndere kan få mulighed for at tjene Jehova som pionerer med en sikrere fornemmelse af at de kan klare det. Ændringerne giver os en tillidsfuld forventning om at mange vil tage pionertjenesten op, idet der jo blot gennemsnitlig skal anvendes tre timer i tjenesten hver dag.
Kan du være hjælpepioner?
10 Meddelelsen om indførelsen af hjælpepionertjenesten vakte stor glæde. Her var et mål som mange følte de kunne overkomme. Utvivlsomt er der mange som vil kunne melde sig som hjælpepionerer. Denne tjeneste erstatter den midlertidige pionertjeneste, og nogle af kravene er derfor de samme. For eksempel skal man være døbt og være kendt for at have en god kristen opførsel. Tilmeldingen sker ikke ved at man skriver til Selskabet men klares helt og holdent i menigheden. Det er den præsiderende tilsynsmand som har ansøgningerne, og det vil være en god idé at hente en ansøgning og udfylde den i god tid inden den dato man ønsker at begynde. De gamle formularer kan benyttes indtil nye foreligger. Udvalget har ansvar for at overveje ansøgningen og afgøre om ansøgeren kan godkendes. Timekravet, 60 pr. måned, skulle betyde at mange menighedsforkyndere som hele tiden har næret et stærkt ønske om at blive pionerer men hvis forhold ikke har tilladt det, nu kan opnå denne dejlige forret. Hvis man kan bruge blot to timer om dagen i tjenesten på arbejdsmarken kan man have den glæde at virke som hjælpepioner. Man kan være det i en enkelt måned ad gangen, men uden tvivl vil der være adskillige som kunne tænke sig at være hjælpepionerer til stadighed. Hjælpepionererne vil betale pionerpris for blade og abonnementer, hvorimod de vil betale menighedsforkynderpris for bøger og brochurer.
11 Med tanke på hvem er hjælpepionertjenesten blevet indført? Med tanke på dem hvis nidkærhed fylder dem med et ønske om at tjene Jehova i større mål. Adskillige kunne tænke sig at virke som almindelige pionerer, men deres tid, forhold og kræfter tillader det ikke. Imidlertid er de i besiddelse af pionerånden. De elsker Jehova og deres medmennesker og vil gerne tjene dem. De kan være forvissede om at mange velsignelser venter dem når de med hele deres sjæl kaster sig ud i denne nye tjeneste, der ganske svarer til deres behov.
12 Nogle af de forkyndere der vil kunne virke som hjælpepionerer findes blandt husmødrene. Mange søstre vil — ved at lægge deres huslige pligter i faste rammer — opdage at denne tjenestegren ligger inden for mulighedernes grænse. Dette gælder især søstre som ikke skal tage vare på børn, eller søstre der ikke behøver at tage verdsligt arbejde. Ældre brødre som kun arbejder en del af deres tid eller som nu er pensionerede vil hente mange belønninger ved denne form for tjeneste. Andre forkyndere vil kunne tage denne tjeneste op i verdslige helligdagsperioder eller vil ved en særlig anstrengelse kunne gå ind i den når kredstilsynsmanden er på besøg i menigheden. Skolebørn kan være hjælpepionerer hvis de reserverer en måned eller så af deres sommerferie. Mange andre vil opdage at denne storslåede forret kan blive deres en måneds tid eller så i løbet af året når forholdene uventet, eller med en smule planlægning, åbner mulighed for det.
Vær med til at opmuntre pionererne
13 Bør hele menigheden være interesseret i pionergerningen? Ja, det bør den! Alle forkyndere i menigheden kan være med til at opmuntre pionererne og dem der går med tanker om at træde ind i pionertjenesten. Da israelitterne vendte hjem fra fangenskabet i Babylon og begyndte at genopføre templet i Jerusalem, var der flere sammenfaldende faktorer som var ved at tage modet fra dem. De trængte til opmuntring! Derfor oprejste Jehova profeten Haggaj, der formanede dem til at arbejde ufortrødent videre trods vanskelighederne, idet han føjede til at Jehova havde sagt: „Jeg er med eder.“ Det hedder videre i beretningen: „Og [Jehova] vakte ånden i Judas statholder Zerubbabel, Sjaltiels søn, og i ypperstepræsten Josua, Jozadaks søn, og i hele resten af folket, så de kom og tog fat på arbejdet med deres Guds, Hærskarers [Jehovas], hus.“ (Hag. 1:13, 14) Lad os efterfølge Jehovas og Haggajs eksempel og virkelig være til opmuntring for pionererne.
14 Ældste og menighedstjenere kan i ord og handling virke stærkt tilskyndende til at andre får lyst til pionertjenesten. Hvad enten de selv er i stand til at være pionerer eller ej, er det godt at de er fyldt med pionerånden. På den måde kan de medvirke til at andre undgår en materialistisk indstilling og i stedet stræber efter at nå teokratiske mål. Positive og opmuntrende ord fra de ældste virker opbyggende og åndeligt styrkende, således som det var tilfældet da Paulus skrev til Timoteus: „Jeg . . . har dig [uophørlig] i erindring i mine bønner, idet jeg nat og dag længes efter at se dig, . . . Jeg mindes jo den tro som bor i dig og som er uden hykleri og som først boede i din mormoder Lois og din moder Eunike, men som jeg er overbevist om også bor i dig. Af netop den grund minder jeg dig om at opflamme den Guds gave som er i dig.“ — 2 Tim. 1:3-6.
15 Også forældre kan gøre meget for at deres børns tanker vendes imod pionertjenesten. Forældre der med liv og sjæl går op i tjenesten på arbejdsmarken og som melder sig i hjælpepionertjenesten når som helst det er muligt, sætter et godt eksempel for deres børn. Mange af vore bedste pionerer kommer fra hjem hvor forældrene fra de tidligste år har indgivet deres sønner og døtre lysten til at tage pionertjenesten op, og hvor de har grebet enhver lejlighed til at følges med børnene ud i tjenesten. De har hjulpet deres børn til at opfatte pionergerningen som det den virkelig er, en lejlighed til at tjene deres Gud, Jehova, deres brødre og deres medmennesker.
Hvad pionerer siger
16 Der er nu lidt over 300 almindelige pionerer her i landet. Nogle har været i pionertjenesten i mange år, andre blot en kort tid. Nogle er unge, andre er højt oppe i årene. Hvad mener de selv om pionergerningen, og hvad siger andre om den?
17 Om nogle af de pionerer der er rejst ud for at tjene hvor behovet er større skriver kredstilsynsmænd følgende: „Er udholdende og nidkær i distriktet, stræbsom og samarbejdsvillig. Er kendt af mange mennesker og respekteret. Får hurtigt interesserede til møderne.“ „Er altid glad og tillidsfuld. Sparer ikke sig selv, hverken i forkyndelsen eller for at hjælpe andre. Meget respekteret for sin flid og glade iver.“ „Deltager flittigt i forkyndelsen, . . . er i stand til at opnå og bevare kontakt ved det almindelige hus-til-hus-arbejde. Velforberedte præsentationer, gør god brug af ideen i forslag fra Rigets Tjeneste.“ „En god forkynder, hvis stærke side især er venlighed og begejstring. Meget positiv. Har kærlig omsorg for dem han arbejder med, ofrer sig virkelig for andre.“ „Er flittig og målbevidst i hus-til-hus-arbejdet, aflægger varierende vidnesbyrd, skifter prædiken hver uge. Kan holde sig selv i gang efter en passende plan.“ „God fremtræden ved dørene, høflig og venlig, volder ikke anstød. Forstår betydningen af at følge interessen op hvor der vises værdsættelse.“ „Et godt eksempel på en flittig og målbevidst indsats i alle grene af arbejdet. Forstår fuldt ud hvad genbesøgs- og bibelstudiearbejdet drejer sig om, hænger på, bliver ved indtil et klart resultat foreligger. Fin personlig fremtræden, velklædt, sympatisk.“
18 Pionertjenesten lægger et godt fundament for beteltjeneste. En ung broder skrev følgende fordi han blev overført fra pionerernes rækker til tjenesten på Betel: „De sidste tre år af mit liv som almindelig pioner har faktisk været de rigeste og mest meningsfyldte indtil nu. De har givet mig vigtige erfaringer og en god øvelse i at udføre det mest påtrængende arbejde der findes. Dette har draget mig meget nærmere til Jehova, og jeg har lært en hel del om menneskene og er kommet til at holde af dem.“ Mange af de andre der nu arbejder på Betel var først pionerer, og de fortæller at pionergerningen var dem til stor nytte på mange måder. Deres store kærlighed til tjenesten på arbejdsmarken og deres ønske om at hjælpe deres medmennesker er usvækket, og den erfaring de har opnået er af værdi når de i weekenderne og på hverdagsaftener arbejder sammen med menigheden.
19 Pionergerningen er ikke blot for de unge. Selv om man begynder når man er oppe i årene kan man tjene med glæde og gøre god fyldest. En søster fortæller: „Jeg vil blot gerne dele min glæde og lykke med jer. Da jeg indsendte mit lyserøde kort for april markerede det fyrretyve års pionertjeneste — halvdelen af mit liv, eftersom jeg nu er treogfirs. Det har været en udelt glæde og stor forret at tjene Jehova, at undervise folk og gøre dem til disciple. Når jeg nu ser en bestemt ældste stå på podiet og holde et foredrag, tænker jeg på at han var ganske spæd da jeg studerede med hans forældre, og så fyldes mit hjerte med lovprisning til den højeste Gud i taknemmelighed over at Han har benyttet mig til at gøre sit ord og sit navn kendt for andre.“ Når man kan se tilbage på adskillige års trofast tjeneste giver det én en følelse af virkelig tilfredshed. Et sådant menneske er glad for at han eller hun ikke har ødet den kostbare tid men har gjort klog brug af den.
20 En pioner som har været i heltidsgerningen siden 1907 fortæller: „I øjeblikket synes jeg ikke at jeg udretter meget med min tjeneste, men det er en stor glæde at tjene sin Skaber. Jeg er taknemmelig for at jeg har været med til at uddele Rigets Nyheder. Det minder mig om at da jeg første gang var med i tjenesten i 1906, havde jeg den forret at være med til at uddele Bibelstudentens Månedsblad fra dør til dør. Og jeg er meget lykkelig for at en af dem jeg studerer med, for nylig gik ud i tjenesten for første gang og fortsat gør det. Det betaler sig at være tålmodig med de interesserede så længe de viser en ægte interesse.“ Om denne pionersøster siger kredstilsynsmanden: „Jeg tror at hun var til større opmuntring for mig end jeg for hende. Pionerånden ligefrem stråler ud af hende.“ Hun er et eksempel på hvordan trofasthed og nidkærhed kan bevares gennem mange år og at gløden brænder ren og klar i en alder af treoghalvfems.
21 En anden ældre pioner udtaler: „Jeg er så godt som ude af stand til at røre mig fordi jeg er slemt plaget af gigt. Men takket være Jehova kan jeg stadig tale, skrive, telefonere og udsende blade, hvilket har givet vidunderlige resultater. Jeg er firs år gammel, har været i sandheden i toogfyrre år, og været pioner i otteogtredive. Jeg har nydt hvert minut, hver time af mit liv som indviet kristen. Jeg takker Jehova for hans ord, for hans organisation og for alle de trofaste brødre og søstre. Mit liv er fyldt med glæde, og jeg føler mig tilfreds.“ Denne søster nærede intet ønske om at trække sig tilbage fra pionertjenesten, men længtes snarere efter at fortsætte med at tjene Jehova og hjælpe andre til at finde vejen til livet.
Tidligere pionerer
22 Nogle pionerer har i tidens løb, på grund af svækkede kræfter og personlige forhold, fundet det umuligt at afse 100 timer hver måned til tjenesten, og de har derfor anmodet om at blive overført til menighedsforkyndernes rækker. En broder skriver: „Min arbejdsplan gav mig kun fire dage til tjenesten på arbejdsmarken, og en af disse dage måtte jeg ofre på min familie, hvorefter jeg kun havde tre dage tilbage. Derfor ser jeg mig nødsaget til at gå over i menighedsforkyndernes rækker, i håb om at jeg kan være midlertidig pioner hver anden måned.“ En anden skriver: „Jeg tror jeg kan gøre større nytte i menigheden ved at være midlertidig pioner nogle gange hvert år og at bruge så megen tid som muligt til personlige besøg og til at opmuntre andre.“ En tredje fortæller: „Min kone og jeg skriver til jer for at meddele at vi må holde op i pionertjenesten. Problemer med helbredet og økonomien gør at vi mener at vi ikke kan nå de krævede 1200 timer i tjenesteåret. Vi har i høj grad været glade for den tid vi har tilbragt i pionergerningen, og mange gode oplevelser er gemt i vor erindring. Det er vort håb at den ene af os eller vi begge i løbet af et halvt års tid kan genoptage pionergerningen for Jehova.“ Sådanne tidligere pionerer nærer stadig et stærkt ønske om at indtræde i heltidsgerningen, og de nye, nedsatte timekrav vil måske gøre det muligt for en del af dem at vende tilbage til de almindelige pionerers rækker. Men skulle det ikke være tilfældet kan de måske være hjælpepionerer ret ofte eller til stadighed.
23 Er det „let“ at være pioner? Ikke nødvendigvis. Det kræver at man bruger sin tid klogt, hænger i og er udholdende. Nogle pionerer har fortalt at det første halve års tid krævede en del ændringer, som for eksempel at de måtte stå tidligt op om morgenen, tilrettelægge deres tid bedre, bevæge sig mere til fods. Men jo længere de var i pionertjenesten, jo større tilfredshed fandt de. De har givet sig tid til at indrette sig efter pionertilværelsen og pionergerningen, hvilket har givet dem en erkendelse af at ’Jehovas glæde er deres styrke’. (Neh. 8:10) Tilfredsheden ved at vide at man tjener Jehova, retter sig efter hans ledelse og hjælper andre ind på vejen til livet, vil bevirke at pionergerningen bliver en livsform der fylder én med glæde.
24 Det er tydeligt at Jehova stadig har arbejde som vi skal gøre for at indsamle flere af medlemmerne af ’den store skare’. Hvis dine forhold tillader dig at have en andel i dette arbejde som pioner, vil du høste mange nye velsignelser. Tal derfor med pionerer som har holdt ud i denne tjeneste, og hør hvordan du selv kan gøre det samme. Når du nu under bøn har overvejet dine forhold, vil du så kunne have en større andel i indsamlingen af endnu flere medlemmer af ’den store skare’?