Må vi tilbyde ’Skaberbogen’?
Det var en stor glæde for os alle da vi sidste år modtog bogen Findes der en Skaber som interesserer sig for os? Det er en bog som især henvender sig til veluddannede mennesker der ikke tror på Gud. Der er ingen tvivl om at bogen dækker et stadig stigende behov.
Af praktiske grunde er månedens tilbud ofte nogle publikationer som har bredere appel. Betyder det at vi bør afholde os fra at tilbyde ’Skaberbogen’? Nej, slet ikke! Vi kan til hver en tid i årets løb tilbyde bogen til dem der ikke tror på Gud, og som kunne have gavn af at læse den. Den kan også tilbydes til nogle som tror på Gud, men som ikke har en klar opfattelse af hvem han er, hvilke egenskaber han besidder, og hvad hans hensigt er. Vi vil derfor tilskynde dig til altid at have et eksemplar i din forkyndertaske og være parat til at tilbyde den til dem du tror ville være interesseret i at læse den.