Pionertjeneste — som husmoder
1 „Smag og se Jehova er god.“ Sådan sagde David om Jehova på et tidspunkt hvor han havde brug for særlig styrke, og sådan siger mange pionerer der dag efter dag i særlig grad må støtte sig til ham. Det gælder ikke mindst de mange nidkære søstre der har taget pionertjenesten op samtidig med at de har både mand og børn at tage sig af. Hvordan bærer de sig ad? Kunne du tænke dig at høre hvordan en af dem gør? Vi har modtaget følgende brev der udmærket beskriver en dansk pionersøsters travle hverdag som almindelig pioner og husmor:
2 „Jeg er 42 år og har været gift i 23 år. Min mand er ældste i menigheden, og vi har tre børn, hvoraf den yngste er 5 år. Min mand og jeg har et lille rengøringsfirma hvor vi bare er os selv. Jeg gør rent to steder to gange ugentligt. Jeg har været pioner i 10 år og var fast hjælpepioner 1 år inden jeg begyndte som almindelig pioner. Pionertjenesten er en dejlig tjenestegren, som jeg kan anbefale alle, unge såvel som ældre, gifte såvel som ugifte. De år hvor jeg har været pioner, er absolut de bedste i mit liv.
3 Min tjeneste i løbet af ugen foregår således: Alle hverdage starter jeg kl. 8.00 på gadearbejde. Det er afslappende når jeg har haft travlt med diverse huslige gøremål derhjemme. Derefter går jeg i tjenesten fra kl. 9.00 til kl. 12.00. Mandag eftermiddag studerer jeg med min datter. Lørdag følges vi med gruppen i tjenesten, og jeg forsøger at starte hver anden lørdag morgen på gaden. Jeg trives fint med denne plan, og jeg føler sjældent at jeg har for travlt.
4 Jeg synes det er herligt når én i familien kan være pioner; alle er nødt til at bidrage for at det kan lade sig gøre, og hele familien bliver præget af pionerånden. Vores store datter på 20 har derfor også altid haft pionertjenesten som mål og begynder nu, efter endt uddannelse, som almindelig pioner den 1. september 1999. Vores søn, der er i murerlære, har prøvet at være hjælpepioner flere gange.
5 Da jeg i sin tid startede som pioner, blev planen lagt efter at børnene gik i skole en del af dagen. Da så vores lille efternøler meldte sin ankomst, var vi lidt spændte på hvordan vi skulle tilrettelægge det fremover, men vi var fast besluttede på at jeg skulle fortsætte i pionertjenesten; jeg holdt dog 1 års barselsorlov. Selv med et lille barn synes jeg pionertjenesten er gået over al forventning. Det kræver selvfølgelig en del planlægning og hjælp fra familie og venner, men alle har været så hjælpsomme.
6 Før jeg startede som pioner, tænkte jeg ofte at hvis man var pioner, fik man nok ikke så meget tid til at studere og forberede sig til møderne, men det er gået lige modsat. Jeg har aldrig før haft så meget tid til personligt studium; jeg synes at jeg vil vide alting. Det er tydeligt at se fordelene ved at være pioner, men man fornemmer det først fuldt ud når man er det. Alle forkyndere skulle unde sig selv et år som pioner, det er guld værd, og de fleste ville slet ikke nøjes med et enkelt år — men det opdager de først når de er det.
7 Jeg håber og beder til at jeg kan være pioner lige frem til afslutningen, og skulle det ske at jeg måtte holde, vil jeg altid tænke tilbage på disse år med glæde, og pionerånden kan man jo altid have, den kan hverken økonomi eller helbred standse.“
8 Ja sådan skriver søsteren om sin dagligdag, og det er tydeligt at hun har erfaret at Jehova er god. At være pioner som husmor er ganske vist en udfordring, men hvorfor ikke overveje muligheden? Måske vil du erfare det samme som ovennævnte søster, at et år som pioner „er guld værd“.