Spørgsmålskassen
◼ Hvem kan lede menigheden i bøn?
De bønner der bedes i menigheden, er en vigtig del af vores tilbedelse. Det er et dyrebart privilegium og et stort ansvar at træde frem for Jehova på andres vegne. I betragtning af dette må de ældste bruge god dømmekraft når de afgør hvilke brødre der er kvalificerede til at bede ved møderne. De døbte brødre der repræsenterer menigheden i bøn, skal være modne kristne forkyndere der er kendt som gode eksempler og har menighedens respekt. Det bør fremgå af deres ærbødige og respektfulde bønner at de har et godt forhold til Jehova Gud. Artiklen „Vis ydmyghed når du beder på andres vegne“ i Vagttårnet for 15. maj 1986 fremhæver nogle vigtige principper som er særlig nyttige for dem som beder offentligt på menighedens vegne.
De ældste skal ikke lade en broder bede bønnen hvis han er kendt for at have en tvivlsom adfærd. De skal heller ikke benytte en som er kritisk, eller som er tilbøjelig til at benytte bønnen som en anledning til at give udtryk for sine personlige meninger. (1 Tim. 2:8) Hvis der er tale om en døbt broder i teenagealderen, må de ældste afgøre om han har den fornødne åndelige modenhed til at bede på menighedens vegne. — Apg. 16:1, 2.
Ved en samling kan det være nødvendigt at en døbt søster beder bønnen hvis der ikke er en kvalificeret broder til stede. Hun må da bære en hovedbeklædning. Hvis der ofte ved en bestemt samling ikke er en kvalificeret broder til stede, skal de ældste udnævne en kvalificeret søster til at lede den når det er nødvendigt.
Det vil normalt være ordstyreren der beder bønnen inden det offentlige foredrag. Ved de andre møder kan man, hvis der er mange kvalificerede brødre til stede, vælge at lade en anden end den der indleder eller afslutter mødet, bede den indledende eller afsluttende bøn. Under alle forhold gælder det at broderen der anmodes om at bede bønnen ved mødet, skal have det at vide på forhånd så han kan nå at tænke over hvad han vil sige. Så vil han kunne bede en sammenhængende og oprigtig bøn der har relation til mødet.
Sådanne bønner behøver ikke at være lange. Når en broder beder på menighedens vegne, kan man bedst forstå hvad han siger hvis han står op og taler højt og tydeligt. Derved kan hele forsamlingen høre bønnen og til sidst af et oprigtigt hjerte sige „amen“. — 1 Krøn. 16:36; 1 Kor. 14:16.