Program for tjenestemøderne
Ugen fra 13. november
10 min: Lokale meddelelser og regnskabsrapporten. Under oplæsning af regnskabsrapporten skal det fremgå hvor stor en del af huslejen der dækkes gennem forpligtelseserklæringer. Dette beløb er også et bidrag der er grund til at rose for. Ros i øvrigt brødrene for deres gavmildhed, og mind om at de bidrag der lægges i menighedens bidragsbøsse i aften, vil gå til Rigets arbejde i Østeuropa.
13 min: „Spørgsmålskassen.“ Foredrag af en ældste.
22 min: „Hvordan man følger interessen op efter Rigets Nyheder nr. 36.“ Spørgsmål-og-svar-drøftelse af paragraf 1-5. Nævn hvad I lokalt vil gøre for at nå det distrikt der endnu ikke er gennemarbejdet. Gennemgå præsentationerne i paragraf 7 og 8 som kan bruges når man aflægger genbesøg, og få hvert forslag demonstreret. Understreg betydningen af at følge al interesse op og bestræbe sig for at oprette bibelstudier. Slut af med at drøfte paragraf 9 og de skriftsteder der er henvist til.
Sang nr. 63 og afsluttende bøn.
Ugen fra 20. november
10 min: Lokale meddelelser. Udvalgte bekendtgørelser fra Rigets Tjeneste.
15 min: Oplevelser i forbindelse med uddelingen af Rigets Nyheder nr. 36. Nævn hvordan det er gået med at dække al menighedens distrikt. Var nogle i menigheden med i forkyndelsen for første gang? Fortæl erfaringer om hvordan traktaten blev modtaget. Blev der oprettet nogle bibelstudier? Lad i så fald forkynderne fortælle eller vise i en demonstration hvordan de bar sig ad. Mind alle om at pleje den interesse der blev vakt.
20 min: „Bliv ved med at forkynde.“ Foredrag og interview. Nogle har været Jehovas Vidner og regelmæssige forkyndere i hele deres liv. De har været positive og fundet glæde ved at forkynde. (Se ’Kundskabsbogen’ side 179, paragraf 20, og Vagttårnet for 1. maj 1992, side 21-22, paragraf 14-15.) Få en forkynder som har været aktiv i mange år, til at fortælle hvorfor han er blevet ved med at forkynde.
Sang nr. 141 og afsluttende bøn.
Ugen fra 27. november
10 min: Lokale meddelelser. Mind forkynderne om at rapportere tjenesten for november. Tilbudet i december er ’Kundskabsbogen’ sammen med Ny Verden-Oversættelsen. Fortæl om den indsats Jehovas Vidner har ydet for at fremstille bibler på mange sprog. — Se Vagttårnet for 15. oktober 1997, side 11-12. Fortæl en oplevelse fra opfølgningen af traktatkampagnen.
20 min: Gør god brug af ’Ræsonnerebogen’. Side 7 og 8 i bogen drøftes med spørgsmål og svar. Vis hvordan denne bog kan komme os til gavn når vi forbereder os, så vi kan blive dygtigere til at forkynde. Fortæl hvordan man kan benytte den når man udfører telefonforkyndelse. Vis hvordan man finder nyttige oplysninger når man skal besvare et spørgsmål. Tilskynd alle til at blive godt kendt med bogen, have den i forkyndertasken og vænne sig til at bruge den.
15 min: Hvordan kan jeg få styr på mine tv-vaner? En ældste taler med en ung broder som tilbringer flere timer om dagen foran fjernsynet. Til at begynde med mener broderen ikke at han tager skade af det. Han siger at det bare er en måde at slappe af på, og at han ikke bliver dårligt påvirket af det. Ældstebroderen gennemgår hovedpunkter fra kapitel 36 i bogen Unge spørger — Svar der duer. Han giver udtryk for at den tid man bruger på umådeholdent tv-kiggeri, kunne bruges bedre ved personligt studium, i forkyndelsen eller på noget i menigheden. Den unge broder er glad for rådene og siger at han vil ændre sine tv-vaner for at beskytte sig selv åndeligt.
Sang nr. 175 og afsluttende bøn.
Ugen fra 4. december
10 min: Lokale meddelelser. „Hvad kan man sige når der er telefonsvarer?“
15 min: Lokalt behov.
20 min: „Hvorfor skulle jeg være pioner?“ Gennemgås med spørgsmål og svar, om muligt af en ældste der selv er pioner. Interview en pioner om glæderne ved at være i pionertjenesten. Tilskyndelserne skal gives på en positiv og opbyggende måde. Motivet til at være pioner skal være kærlighed til Jehova og ikke at man føler sig presset til det. For at blive udnævnt skal man have en realistisk mulighed for at nå timekravet.
Sang nr. 218 og afsluttende bøn.