Program for tjenestemøderne
Ugen fra 12. marts
10 min. Lokale meddelelser og regnskabsrapporten. Nævn hvor meget af huslejen der dækkes ved forpligtelseserklæringer, og at dette beløb også er en del af de bidrag der er indkommet i månedens løb. Ros brødrene for deres gavmildhed, og mind om at de bidrag der lægges i menighedens bidragsbøsse i aften, vil gå til Rigets arbejde i Østeuropa. Fortæl en enkelt oplevelse fra tjenesten i forårskampagnens første måned.
17 min. „Har du Guds syn på alkoholiske drikke?“ Foredrag over artiklen i Vagttårnet for 15. december 1996, side 25-29.
18 min. „April — en tid hvor vi må ’slide i det og kæmpe energisk’.“ (Paragraf 1-13) Ledes af den præsiderende tilsynsmand. Mind om de mål menigheden lokalt har sat sig for april. Tilskynd begejstret alle i menigheden til at gøre deres for at alle er med i forkyndelsen i april måned.
Sang nr. 147 og afsluttende bøn.
Ugen fra 19. marts
10 min. Lokale meddelelser. Udvalgte bekendtgørelser fra Rigets Tjeneste. Gennemgå rammen om det fremmedsprogede distrikt. Nævn spørgsmålet der er behandlet i denne måned. Svar selv på spørgsmålet ved hjælp af de punkter der er anført. Oplys menigheden om hvad der lokalt gøres for at hjælpe interesserede til at overvære fremmedsprogede arrangementer. Fortæl om muligt en opmuntrende oplevelse fra et sådant arrangement. Tilskynd brødrene til at stille sig til rådighed for de aktuelle behov for kørsel. Mind om at vi skifter til sommertid i den kommende weekend. Det kan gøre det nemmere for hjælpepionererne at nå deres mål. Interview kort en af dem der skal være hjælpepioner i kampagnen. Lad vedkommende give gode, praktiske forslag til hvordan man kan nå sit mål. Fortæl at det ikke er for sent at ansøge om hjælpepionertjeneste i april.
15 min. „Kærlighed motiverer os til at forkynde.“a Fremhæv skriftstederne i artiklen. Medtag tanker fra Indsigt i Den Hellige Skrift bind 1, side 601, paragraf 3. Lad en forkynder som har været aktiv i mange år, fortælle hvordan hans kærlighed til Gud motiverer ham til fortsat at forkynde. Tilskynd alle forkyndere til at være med i forkyndelsen i april og i hver måned herefter.
20 min. „April — en tid hvor vi må ’slide i det og kæmpe energisk’.“ (Paragraf 14-30) Ledes af tjenestetilsynsmanden. Foredrag med spørgsmål og svar til udvalgte afsnit. Alle bør lave en realistisk plan for hvordan de kan deltage så meget som muligt i forkyndelsen i april. Fortæl hvilke samlinger der er planlagt i løbet af måneden. Tilskynd alle som har mulighed for at tjene som hjælpepioner, til at hente en ansøgning efter mødet.
Sang nr. 188 og afsluttende bøn.
Ugen fra 26. marts
10 min. Lokale meddelelser. Tilskynd alle til at følge bibellæsningen op til mindehøjtiden. Den findes ud for datoerne 3. april til 8. april i dagsteksthæftet og kalenderen for i år. Nævn hvornår vagttårnsstudiet vil blive holdt i mindehøjtidsugen. Glem ikke særforedraget på søndag den 1. april med titlen: „Hvem kan blive frelst?“ Tilskynd alle til at få en god begyndelse på april måned ved at være med i forkyndelsen denne dag. Fortæl oplevelser fra kampagnen i den udstrækning tiden tillader.
20 min. „Lad os vise Jehova og hans søn ære.“ Et motiverende bibelsk foredrag af en ældste. Tilskynd alle til at deltage så meget som muligt i den særlige aktivitet der er planlagt i april, og gøre en ekstra indsats for at invitere til mindehøjtiden.
15 min. Forberedelse af bladpræsentationer. I april vil vi tilbyde bladene Vagttårnet og Vågn op! Repetér Rigets Tjeneste for oktober 1996 side 8, paragraf 3 og 10. Fremhæv (1) en artikel, (2) en velvalgt paragraf, (3) et spørgsmål der kan øge interessen og (4) et godt skriftsted som kan benyttes uanset hvilket blad man præsenterer. Gør en indsats for at oprette bibelstudier ved hjælp af brochuren Hvad kræver Gud af os? eller ’Kundskabsbogen’. Afslut med en velforberedt demonstration der viser hvordan det kan gøres.
Sang nr. 207 og afsluttende bøn.
Ugen fra 2. april
10 min. Lokale meddelelser. Mind alle om at aflevere deres tjenesterapport. Gennemgå „Huskeliste før mindehøjtiden“. Fortæl oplevelser fra kampagnen i den udstrækning tiden tillader. Skal være forberedt.
15 min. Årbogen 2001. Foredrag med nogen deltagelse fra salen. Gennemgå kort højdepunkter fra oversigten „Virksomheden i hele verden: Tjenesteåret 2000“, på side 31. Derefter behandles „Et brev fra Det Styrende Råd“, på side 3-5. Lad nogle i salen fremhæve en rapport eller en erfaring fra den nye årbog som har virket særlig opmuntrende og trosstyrkende på dem. Tilskynd familierne til at læse årbogen sammen i løbet af året, på samme måde som betelfamilierne gør. Fremhæv spørgsmålene på side 255, som kan bruges til at genkalde sig det man har lært. Spørg om forslag til hvordan vi kan bruge årbogen til at hjælpe dem vi studerer med, til i endnu højere grad at værdsætte Jehovas organisation og muligheden for at være en del af den.
20 min. „Hjælp andre til at overvære møderne.“b I Rigets Tjeneste for juni 1996, side 4-5, paragraf 14-16 gives der yderligere råd om hvordan man leder interesserede til Jehovas organisation. Vis hvordan man kan benytte både brochuren Hvad kræver Gud af os? (lektion 5, paragraf 7), og ’Kundskabsbogen’ (kapitel 5, paragraf 22) til ret tidligt at opfordre nye til at komme til møderne. En dygtig forkynder viser i en velforberedt demonstration hvordan man venligt tilskynder en bibelstudieelev til at overveje at komme til møderne.
Sang nr. 47 og afsluttende bøn.
[Fodnoter]
a Begræns indledningen til at vare højest et minut, og gennemgå derefter artiklen med spørgsmål og svar.
b Begræns indledningen til at vare højest et minut, og gennemgå derefter artiklen med spørgsmål og svar.