Program for tjenestemøderne
Ugen fra 12. november
8 min. Lokale meddelelser og regnskabsrapporten. Nævn hvor stor en del af huslejen der dækkes ved forpligtelseserklæringer. Ros brødrene for deres gavmildhed, og mind om at de bidrag der lægges i menighedens bidragsbøsse, vil gå til Rigets arbejde i Østeuropa.
15 min. „Hent styrke ved at stole på Jehova.“a Nævn kort nogle tanker fra Vagttårnet, 1. oktober 1999, side 18-19, paragraf 6-8.
22 min. „Vi har fået et nyt redskab som hjælp til at oprette bibelstudier.“ Drøftelse med tilhørerne. Ledes af tjenestetilsynsmanden. Uddel et eksemplar af den nye traktat „Kunne du tænke dig at vide mere om Bibelen?“ til alle i salen. Vis to velforberedte demonstrationer hvor én forkynder præsenterer Vagttårnet for 15. november og en anden præsenterer Vågn op! for 22. november som foreslået i den faste rubrik „Hvordan man kan tilbyde bladene“. I hver demonstration slutter forkynderen med at give den besøgte traktaten — en af de besøgte har afslået bladene, og en anden har modtaget dem. Forkynderne opfordres til at give traktaten til alle de møder i tjenesten.
Sang nr. 191 og afsluttende bøn.
Ugen fra 19. november
8 min. Lokale meddelelser. Udvalgte bekendtgørelser fra Rigets Tjeneste. Henvis til de reviderede oplysninger om områdestævnerne for 2002, og understreg at det er disse oplysninger der er gældende.
15 min. Lokalt behov.
22 min. „Opøv din opfattelsesevne.“b Ledes af en ældste. En livlig repetition af programmet for den særlige stævnedag som blev holdt sidste tjenesteår.
Sang nr. 195 og afsluttende bøn.
Ugen fra 26. november
15 min. Lokale meddelelser. Mind alle om at aflevere deres tjenesterapport. Vis to velforberedte bladpræsentationer — én over Vagttårnet for 1. december og en anden over Vågn op! for 8. december. Lad en forkynder vise hvordan man kan anvende præsentationen i artiklen „Fuldfører du din tjeneste ved at være grundig?“ i Rigets Tjeneste for september, side 1, paragraf 4, sammen med Det største menneske der har levet. Mind alle om at gøre flittig brug af traktaten Kunne du tænke dig at vide mere om Bibelen?
15 min. „Hvordan skal jeg få tid til det?“ Foredrag og drøftelse med salen. Medtag hovedpunkter fra Vagttårnet for 1. oktober 2000, side 20-21, i afsnittet „Hvordan nogle får tid til at studere“. Lad tilhørerne fortælle om hvordan de i praksis har fundet tid til de mere vigtige ting ved at skære ned på unødvendige gøremål. Understreg behovet for at man sætter tid af til personligt studium, familiestudium, menighedsmøder, forkyndelse og daglig bibellæsning.
15 min. Unge priser Jehova. Drøftelse med salen. De fleste menigheder har mange unge som deltager i forkyndelsen. Det er passende at de er med i dette arbejde, selv hvis det fortrinsvis er voksne de kommer til at forkynde for. (Sl. 148:12, 13; Matt. 21:15, 16) Når forældre og andre forkyndere er opmærksomme på og interesserede i at give de unge oplæring og opmuntring, vil de unge få megen glæde i forkyndelsen. Lad tilhørerne komme med forslag til hvordan man kan engagere de unge i forkyndelsen fra hus til hus og på genbesøg. Lad forældre fortælle hvad de har gjort for at lære deres børn at tilbyde blade, at bruge Bibelen i deres præsentationer og at tale med frimodighed ved dørene. Understreg de gavnlige virkninger af at rose børnene. Interview en eller to unge forkyndere, og lad dem fortælle hvad de godt kan lide ved forkyndelsen, og hvorfor.
Sang nr. 198 og afsluttende bøn.
Ugen fra 3. december
8 min. Lokale meddelelser.
17 min. Emner i Ræsonnerebogen. Drøftelse med salen. Gennemgå følgende eksempler på forskellige emner i Ræsonnerebogen der er nyttige når man skal forklare Bibelens lære: Definitioner af for eksempel „Guds rige“ (side 127) og „Ånd“ (side 429); skriftstedsgengivelser fra forskellige oversættelser der viser hvordan Guds navn er brugt i Bibelen (side 171-72), eller sandheden om helvede (side 156-63); oversigter over læresætninger der adskiller os fra andre trossamfund (side 178-80), eller som viser hvordan man kan vide hvilken religion der er den rette (side 313-15); historiske oplysninger der forklarer julens oprindelse (149-51), og udsagn der viser at de første kristne var politisk neutrale (258-61); videnskabelige vidnesbyrd der støtter skabelsen (345-47), eller som viser hvor skadeligt det er at bruge marihuana og tobak (366-69). Tilskynd forkynderne til at bruge dette gode undervisningsredskab når som helst der er mulighed for det.
20 min. „Værdsættelse af Jehovas kærlighed medfører velsignelse — Første del.“c I forbindelse med gennemgangen af paragraf 3-6 indbydes forkynderne til at fortælle opmuntrende erfaringer som de har haft i forkyndelsen fra hus til hus, på gadearbejde, genbesøg eller bibelstudier.
Sang nr. 200 og afsluttende bøn.
[Fodnoter]
a Begræns indledningen til at vare højst et minut, og gennemgå derefter artiklen med spørgsmål og svar.
b Begræns indledningen til at vare højst et minut, og gennemgå derefter artiklen med spørgsmål og svar.
c Begræns indledningen til at vare højst et minut, og gennemgå derefter artiklen med spørgsmål og svar.