Den Teokratiske Skoles skriftlige repetition
Repetition med lukkede bøger af Den Teokratiske Skoles pensum for ugen fra den 3. september til og med ugen fra den 24. december 2001. Besvar på et ark papir så mange spørgsmål som du kan nå inden for den tid der er til rådighed.
[NB: Under selve repetitionen må kun Bibelen bruges i forbindelse med besvarelsen. De henvisninger der følger efter spørgsmålene, er beregnede til personligt studium. Sidetal og paragrafnummer forekommer ikke nødvendigvis ved alle vagttårnshenvisninger.]
Notér om hver af følgende udtalelser er rigtig eller forkert:
1. Tro er en frugt af Guds ånd. Mennesker uden tro ønsker ikke denne ånd og søger den ikke, eller de gør det med et forkert motiv eller vægrer sig ved at lade den indvirke på deres livsførelse. (Luk. 11:13; Gal. 5:22) [rs, s. 396, § 3] Rigtigt.
2. Det er sandt når der i Salme 58:4 siges at brilleslangen har ’ører’ som ingen funktion har, for den er af natur døv. [Bibellæsning; se Rbi8, s. 1582.] Forkert. Som det fremgår af vers 5, kan slanger som kobraen høre og lader sig besværge af lyde, ikke af slangebesværgerens bevægelser.
3. ’Den talrige hær’ af kvinder som er omtalt i Salme 68:11, var ikkeisraelitiske trælkvinder som de israelitiske mænd havde udfriet fra fangenskab når de besejrede fjendtlige folkeslag. [Bibellæsning; se w86 15/10, s. 30, § 6.] Forkert. Det var de israelitiske kvinder der udgjorde en stor hær; når de israelitiske mænd kæmpede mod de fjendtlige folkeslag i det forjættede land og besejrede dem, førte dette til en god nyhed som de israelitiske kvinder kunne forkynde ved sejrsfesterne. I dag er der et betydeligt antal kvinder blandt Rigets forkyndere som fortæller den gode nyhed og advarer nationerne om at de snart vil blive udslettet af den messianske konge, Jesus Kristus.
4. Hvis enhvers dødsøjeblik og dødsmåde allerede lå fast fra fødselen eller tidligere, var der ingen grund til at undgå farlige situationer eller at passe på sit helbred, og sikkerhedsforanstaltninger ville ikke ændre noget ved dødelighedsprocenten. [rs, s. 350, § 1] Rigtigt.
5. Af Paulus’ udtalelse: „Lad ingen se ned på din ungdom“ kan vi udlede at Timoteus på det tidspunkt kun var sidst i teenageårene eller i begyndelsen af tyverne. (1 Tim. 4:12) [w99 15/9, s. 29, § 1-3; s. 31, § 2] Forkert. Paulus sagde dette mange år efter at han var begyndt at arbejde sammen med Timoteus, og det kunne tyde på at selv om Timoteus var i stand til at stå på egne ben og kunne varetage ansvarsopgaver, holdt han sig tilbage fra at gøre brug af sin myndighed.
6. Den der i Salme 110:1 omtales som „min Herre“, er Jesus. [Bibellæsning; se w94 1/6, s. 28, § 5.] Rigtigt.
7. I Salmernes Bog forekommer navnet Jehova omkring 700 gange, og den forkortede form „Jah“ 43 gange; så alt i alt nævnes det guddommelige navn gennemsnitlig fem gange i hver salme. [si, s. 104, § 23] Rigtigt.
8. Skønt Jesus i Bibelen omtales som „en gud“, ja endog som „Vældig Gud“, siges der intetsteds om ham at han er almægtig. (Joh. 1:1; Es. 9:6; 1 Mos. 17:1) [rs, s. 125, § 1] Rigtigt.
9. Når vi studerer Ordsprogenes Bog, er det faktisk Salomons egen visdom vi studerer. [si, s. 106, § 1] Forkert. Eftersom hans visdom var noget „Gud havde lagt i hans hjerte“, studerer vi i virkeligheden Jehova Guds visdom når vi studerer Ordsprogenes Bog. (1 Kong. 10:23, 24)
10. Når vi i Ordsprogene 21:17 formanes til ikke at ’elske fornøjelser’, viser det at det er forkert at more sig fordi det tager tid fra vigtigere gøremål. [Bibellæsning; se w97 1/10, s. 27, § 7.] Forkert. Det vi her advares imod, er at gøre fornøjelser til det væsentligste i tilværelsen, fordi det kan sløve vores åndelige appetit og give os mindre tid til at forkynde den gode nyhed.
Besvar følgende spørgsmål:
11. Hvad ville Jesus påpege med sin milde tilrettevisning af Marta? (Luk. 10:40, 41) [w99 1/9, s. 30, § 7] Jesus påpegede at Marta i sin iver efter at sørge for måltidet gik glip af en sjælden mulighed for at blive personligt undervist af Guds søn.
12. Til hvilken „herlighed“ hentede Jehova salmisten? (Sl. 73:24) [Bibellæsning; se w86 15/12, s. 27, § 3.] Salmisten havde følt at de ugudelige var bedre stillet end de retfærdige, indtil han forstod at ’det bedste for ham var at søge nær til Gud’. (Sl. 73:2-12, 28) At han lod Guds „råd“ føre sig, resulterede i at han modtog „herlighed“, hvilket vil sige at han fik Jehovas gunst og et velsignet forhold til Ham.
13. Hvordan så salmisten på sine tjenesteforrettigheder, som udtrykt i Salme 84:1-3? [Bibellæsning; se w97 15/3, s. 8, § 5-7.] Han satte stor pris på sine tjenesteprivilegier ved Jehovas tilbedelsessted, skønt han kun var der to uger om året, men han ville have glædet sig endnu mere hvis han, ligesom fuglene, havde haft et mere permanent opholdssted i templet.
14. Hvordan viser Åbenbaringen 22:17 og Romerbrevet 2:4, 5 at Jehova ikke på forhånd ved alt og forudbestemmer alt hvad hvert menneske gør? [rs, s. 352, § 3, 4] Det er overladt til den enkelte om han vil vælge at tage af livets vand; Jehova tvinger ingen til at følge en bestemt vej.
15. Hvilken indflydelse førte til at frafaldne kristne forkastede læren om Kristi tusindårsrige, som de første kristne troede på, og som omtales i Åbenbaringen? [w99 1/12, s. 6, § 3 til s. 7, § 5] Nogle yderliggående millennisters materialistiske forestillinger; benægtelse af Åbenbaringens ægthed; Bibelens klare lære blev erstattet af græsk filosofi. (Et af svarene er nok)
16. Hvor er grænsen for hvor meget kristne skal interessere sig for andre? (Fil. 2:4) [w99 1/12, s. 29, § 1] Kristne skal undgå at „blande sig i andres sager“ og at „løbe med snak“. (1 Tim. 5:13)
17. Hvorfor sammenlignes sønner i Salme 128:3 med „nyplantede oliventræer“ rundt om en mands bord? [Bibellæsning; se w00 15/8, s. 30, § 4.] Ofte udgår de nye skud fra oliventræets rødder. Hvis hovedstammen på et gammelt træ ikke længere bærer megen frugt, kan nye skud blive livskraftige stammer der omgiver det. På samme måde kan forældre glæde sig over at tjene Jehova sammen med deres frugtbærende børn.
18. Hvordan vil det berøre os hvis vi finder Guds værk frygtindgydende? (Sl. 139:14) [Bibellæsning; se w93 1/10, s. 15, § 18.] Det giver os en sund frygt der virker stærkt motiverende og har en gennemgribende indflydelse på vores personlighed og den måde hvorpå vi bruger vores liv.
19. Hvorfor taler Ordsprogene 5:3, 4 om at eftervirkningerne af umoralitet er ’bitre som malurt’ og ’skarpe som et tveægget sværd’? [Bibellæsning; se w00 15/7, s. 29, § 2.] Eftervirkningerne af umoralitet er smertefulde og dødbringende; de kan indbefatte dårlig samvittighed, følelsesmæssig smerte eller seksuelt overførte sygdomme.
20. Hvordan kan dømmekraft hjælpe os til at undgå følgerne af utålmodighed og ukontrolleret vrede; jævnfør Ordsprogene 14:29. [Bibellæsning; se w97 15/3, s. 13, § 7, 8.] Dømmekraft får os til at overveje følgerne af overilede handlinger og vredesudbrud som kan skade os fysisk, få os til at opføre os tåbeligt eller på en måde der mishager Gud og hæmmer vores forhold til ham.
Anfør det eller de ord der mangler i hver af følgende udtalelser:
21. Sande profeter taler i Guds navn og vidner om deres tro på Jesus. (5 Mos. 18:18-20; 1 Joh. 4:1-3) [rs, s. 89, § 1, 3]
22. Ordsprogenes Bog tjener et dobbelt formål, nemlig at indgive læseren visdom og at tugte ham. (Ordsp. 1:1-4) [w99 15/9, s. 13, § 2]
23. „Den Højestes skjul“ er et sted med med åndelig tryghed for dem der står på Guds side i det universelle stridsspørgsmål; det er et „skjul“ i den forstand at det er ukendt for mennesker der ikke har et åndeligt udsyn. (Sl. 91:1) [Bibellæsning; se w86 15/12, s. 28, § 6.]
24. Det ’ikke at glemme alle Jehovas gerninger’ er tydeligvis forbundet med at man med værdsættelse grunder over „hans gerninger“, som viser hans loyale hengivenhed. (Sl. 103:2) [Bibellæsning; se w99 15/5, s. 21, § 5, 6.]
25. Et ordsprog er en rammende udtalelse der ofte spiller på på ligheder eller sammenligninger, og hvis formål er at få tilhøreren til at tænke. [si, s. 107, § 6]
Udvælg det rette svar i hver af følgende udtalelser:
26. Selv om David havde god grund til at blive vred over Sauls behandling, beherskede han sig fordi (han erkendte at Saul var ufuldkommen og at Guds tjenere må være tilgivende; han tænkte på sit forhold til Jehova; han vidste at det var forkert at dømme andre). (1 Sam. 24:6, 15) [w99 15/8, s. 8, § 7]
27. (Visdom; vejledning; retfærdighed) har mange forskellige aspekter, deriblandt forståelse, indsigt, klogskab og tænkeevne. (Godhed; forståelse; god dømmekraft) er evnen til at trænge ind i en sag og finde ud af hvordan den hænger sammen ved at se forbindelsen mellem de enkelte faktorer og helheden så man fatter meningen. (Ordsp. 1:1-4) [w99 15/9, s. 13, § 3]
28. Det der gav Josef moralsk styrke til at afvise Potifars hustru, var (hans kendskab til Moseloven, som forbød utugt; respekt for den indflydelsesrige stilling hendes ægtemand havde; hans dyrebare forhold til Jehova). (1 Mos. 39:7-9) [w99 1/10, s. 29, § 3]
29. Den der skrev Salme 119, satte stor pris på (Guds ord, eller lov; livets gave; håbet om frelse), som er nævnt i næsten alle vers i salmen. [Bibellæsning; se w99 1/11, s. 10, § 5; w87 15/3, s. 24, § 2.]
30. I de to første kapitler af Paulus’ brev til (romerne; galaterne; hebræerne) finder vi adskillige citater fra Salmerne som sigter til Jesu Kristi (ophøjede stilling; dåb; jordiske tjeneste). [si, s. 105, § 28]
Forbind hvert af følgende skriftsteder med den udtalelse det passer til:
Ordsp. 2:19; 14:15; 18:17; Rom. 10:17; Hebr. 13:18
31. For at få tro må man først finde ud af hvad Bibelen siger, og undersøge det grundigt. [Rom. 10:17] [rs, s. 398, § 1]
32. Som kristne kan vi ikke vælge at bruge uærlige forretningsmetoder eller at drive forretning på en måde der tilsidesætter hensynet til andre. [Hebr. 13:18] [w99 15/9, s. 10, § 2]
33. De der giver sig af med umoralitet, vil måske blive indhentet af døden før de når at omvende sig. [Ordsp. 2:19] [w99 15/11, s. 27, § 4, 5]
34. En der er klog og lægger dømmekraft for dagen, overvejer konsekvenserne af sine handlinger og følger ikke blindt nogle nye tendenser blot fordi alle andre gør det. [Ordsp. 14:15] [Bibellæsning; se g94 8/12, s. 16, § 1.]
35. Selv om den ene parts argumenter kan lyde fornuftige og rigtige, er det víst at høre begge sider af en sag før man udleder noget. [Ordsp. 18:17] [si, s. 111, § 36]