Program for tjenestemøderne
Ugen fra 14. januar
15 min. Lokale meddelelser og regnskabsrapporten. Nævn hvor stor en del af huslejen der dækkes ved forpligtelseserklæringer. Ros brødrene for deres gavmildhed, og mind om at de bidrag der lægges i menighedens bidragsbøsse, vil gå til Rigets arbejde i Østeuropa. Drøft rammen „Læg noget til side“.
20 min. „I forældre — oplær jeres børn fra den spæde barndom af.“a Tag nogle tanker med fra Vagttårnet for 15. april 1998, side 32. Lad nogle forældre fortælle hvilke gode resultater de har opnået ved at begynde den åndelige oplæring af børnene meget tidligt.
10 min. „Hvordan man kan tilbyde bladene.“ Vis hvordan man kan præsentere Vagttårnet for 15. januar og Vågn op! for 22. januar. Tilskynd alle til at støtte bladdagen.
Sang nr. 55 og afsluttende bøn.
Ugen fra 21. januar
10 min. Lokale meddelelser. Udvalgte bekendtgørelser fra Rigets Tjeneste.
13 min. Undersøger du daglig Skrifterne? En familiedrøftelse. For at få større udbytte af dagens tekst drøfter en familie opfordringen i Vagttårnet for 15. december 1996, side 18, paragraf 13, 14. De gennemgår kort to eller tre af den sidste tids dagstekster og fortæller hvordan de har været til gavn for dem. Understreg at drøftelsen af dagens tekst bør være en fast del af familiens studieprogram der tager sigte på at holde dem åndeligt aktive.
22 min. „Bliv ved med at søge Riget først.“b Medtag nogle få spørgsmål der dækker hovedpunkterne i Vagttårnet for 1. september 1998, side 19-21.
Sang nr. 168 og afsluttende bøn.
Ugen fra 28. januar
7 min. Lokale meddelelser. Mind alle om at aflevere deres tjenesterapport. Vis ved hjælp af forslagene på side 8 to velforberedte bladpræsentationer — én over Vagttårnet for 1. februar og en anden over Vågn op! for 8. februar. Fortæl hvad tilbudet er i februar, og hvilke bøger menigheden har på lager.
25 min. Kærlige foranstaltninger i forbindelse med vores helbred. Foredraget er baseret på materiale fra Afdelingskontoret. Holdes af kvalificeret ældste. Efter mødet kan døbte forkyndere der ønsker det, få udleveret et nyt kort (forhåndsdirektiv), og de der har udøbte mindreårige børn under 15 år, kan få udleveret et identitetskort til hvert barn. Det er ikke tanken at kortene skal udfyldes i aften. De bør udfyldes omhyggeligt derhjemme, men ikke skrives under. Underskrift, vidners underskrift og dato kan eksempelvis påføres efter det næste bogstudium. Før man underskriver, bør man sikre sig at kortet er udfyldt korrekt. De der underskriver som vidner, skal se på at kortets ejer skriver under. Udøbte forkyndere kan udarbejde et forhåndsdirektiv der er tilpasset deres personlige forhold og overbevisning. Måske kan de bruge noget af ordlyden fra formularer der er udarbejdet af Afdelingskontoret. Det udvidede forhåndsdirektiv er et mere omfattende juridisk dokument. Forkyndere som ønsker at udfylde dette dokument, kan få et eksemplar af sekretæren. Vejledning til forhåndsdirektiver bør læses omhyggeligt før man udfylder det udvidede forhåndsdirektiv. (Det er ikke nødvendigt at udfylde et nyt medmindre det du har udfyldt, er fra før 2001 eller ikke udtrykker dine aktuelle ønsker.) Bogstudielederne bør sørge for at alle får den hjælp de ønsker og behøver for at udfylde både det almindelige forhåndsdirektiv og det udvidede forhåndsdirektiv. For at opnå optimal juridisk beskyttelse er det bedst at udfylde begge dokumenter.
13 min. Lokalt behov. Lad forkynderne fortælle hvilke oplevelser de har haft ved at benytte ’Ræsonnerebogen’, ved at tilbyde brochurer som specifikt besvarer folks spørgsmål, eller ved at trøste ved hjælp af brochuren Når man mister en man holder af. Lad eventuelt en eller to forkyndere vise i en demonstration hvordan de bar sig ad.
Sang nr. 202 og afsluttende bøn.
Ugen fra 4. februar
8 min. Lokale meddelelser.
17 min. „Hvordan kan de høre?“c Lad tilhørerne kommentere skriftstederne. Tag spørgsmål med fra Vagttårnet for 15. august 1998, side 20, paragraf 17, 18.
20 min. „Forslag til brug i forkyndelsen.“ Drøftelse ledet af tjenestetilsynsmanden. Præsentationerne på de fire midtersider i dette nummer af Rigets Tjeneste indeholder forslag til præsentationer. De fleste er hentet fra tidligere numre af Rigets Tjeneste. Andre forslag som har vist sig at være virkningsfulde i jeres distrikt, kan skrives på de blanke linjer. Lad tilhørerne nævne hvilke præsentationer de synes særlig godt om, og hvorfor. Vis en eller to som kan bruges sammen med tilbudet i februar. Tilskynd alle forkyndere til at gemme disse sider og bruge dem når de forbereder sig til forkyndelsen.
Sang nr. 224 og afsluttende bøn.
[Fodnoter]
a Begræns indledningen til at vare højst et minut, og gennemgå derefter artiklen med spørgsmål og svar.
b Begræns indledningen til at vare højst et minut, og gennemgå derefter artiklen med spørgsmål og svar.
c Begræns indledningen til at vare højst et minut, og gennemgå derefter artiklen med spørgsmål og svar.