Program for tjenestemøderne
Ugen fra 13. januar
10 min. Lokale meddelelser og regnskabsrapporten. Nævn hvor stor en del af huslejen der dækkes ved forpligtelseserklæringer. Ros brødrene for deres gavmildhed, og mind om at de bidrag der lægges i menighedens bidragsbøsse i aften, vil gå til Rigets arbejde i Østeuropa. Vis ved hjælp af forslagene på side 4 hvordan man kan præsentere Vagttårnet for 15. januar og Vågn op! for 22. januar. I hver demonstration får den besøgte begge bladene, selv om det kun er det ene der henvises til.
15 min. Vind dem uden ord. Foredrag med deltagelse fra salen. En god kristen adfærd er et magtfuldt vidnesbyrd. Det har fået ikketroende ægtefæller til at tjene Jehova. (1 Pet. 3:1, 2) Genfortæl oplevelser fra Vagttårnet for 1. januar 1999, side 4; 1. oktober 1995, side 10, 11, og Jehovas Vidners Årbog 1995, side 46. Bed i forvejen to eller tre om at fortælle hvilke positive erfaringer de har gjort ved at følge Bibelens vejledning på dette område.
20 min. „Hvordan vi lever op til vores indvielse.“a Efter drøftelsen af paragraf 3 interviewes en ung, døbt forkynder. Hvilke udfordringer har der været efter at han er blevet døbt? Hvad hjalp ham til at overvinde disse udfordringer? Hvordan har hans indvielse været til gavn for ham?
Sang nr. 22 og afsluttende bøn.
Ugen fra 20. januar
8 min. Lokale meddelelser. Udvalgte bekendtgørelser fra Rigets Tjeneste.
15 min. Undersøger du daglig Skrifterne? Behandles med deltagelse fra salen. Tilskynd alle til at gøre god brug af Undersøg daglig Skrifterne for 2003. Drøft tankerne fra forordet på side 3 og 4. Giv forslag til hvordan familier kan drøfte dagens skriftsted sammen. Gennemgå to eller tre skriftsteder og kommentarer der vil blive behandlet i løbet af næste måned, med det formål at vise det gavnlige i at læse dagens tekst hver dag. Slut med en kort demonstration der viser hvordan et ægtepar drøfter dagens tekst.
22 min. „Lær andre det rene sprog.“b Efter drøftelsen af paragraf 6 viser en dygtig forkynder hvordan man kan påbegynde et studium ved døren når man kommer på genbesøg. Vælg en af de præsentationer der findes på midtersiderne i Rigets Tjeneste for januar 2002, og drøft en paragraf fra ’Krævebrochuren’. Forkynderen slutter med at stille et spørgsmål til den næste paragraf og foreslår at de næste gang finder svaret på det. Tilskynd alle til at overveje om de har mødt nogen de kunne påbegynde et bibelstudium med på denne måde.
Sang nr. 68 og afsluttende bøn.
Ugen fra 27. januar
7 min. Lokale meddelelser. Mind alle om at aflevere deres tjenesterapport i grupperne. Vis ved hjælp af forslagene på side 4 hvordan man kan præsentere Vagttårnet for 1. februar og Vågn op! for 8. februar. I hver demonstration slutter forkynderen med at give den besøgte traktaten Kunne du tænke dig at vide mere om Bibelen? En af de besøgte har afslået bladene, og en anden har modtaget dem. Fortæl kort hvordan vi kan genbesøge dem der har fået bladene og traktaten. — Se Rigets Tjeneste for november 2001, side 4, paragraf 10.
23 min. Hjælp i forbindelse med at adlyde Guds lov om blodet. Foredrag baseret på materiale fra afdelingskontoret. Holdes af en kvalificeret ældste. Sekretæren bør sørge for at have en passende forsyning af almindelige og udvidede forhåndsdirektiver samt identitetskort. Efter mødet kan døbte forkyndere der ønsker det, få udleveret et nyt kort (forhåndsdirektiv), og de der har udøbte mindreårige børn under 15 år, kan få udleveret et identitetskort til hvert barn. Det er ikke tanken at kortene skal udfyldes i aften. Underskrift, vidners underskrift og dato kan eksempelvis påføres efter det næste bogstudium. Før man underskriver, bør man sikre sig at kortet er udfyldt korrekt. De der underskriver som vidner, skal se på at kortets ejer skriver under. Det udvidede forhåndsdirektiv er blevet udarbejdet af afdelingskontoret som et mere omfattende juridisk dokument. Forkyndere som ønsker at udfylde dette dokument, kan få et eksemplar af sekretæren. (Det er ikke nødvendigt at udfylde et nyt hvert år medmindre det sidste var fra før 2001 eller ikke er i overensstemmelse med dine nuværende ønsker.) Bogstudietilsynsmændene bør sørge for at alle får den hjælp de ønsker og behøver for at udfylde både det almindelige forhåndsdirektiv og det udvidede forhåndsdirektiv. Udøbte forkyndere kan udarbejde et forhåndsdirektiv der er tilpasset deres personlige forhold og overbevisning. Måske kan de bruge noget af ordlyden fra formularer der er udarbejdet af afdelingskontoret.
15 min. Hjælp andre til at få et nært forhold til Jehova. Foredrag og drøftelse med salen. I februar vil vi tilbyde den nye bog Kom nær til Jehova. Drøft forordet til læserne på side 3, og fremhæv nogle særtræk ved bogen. Hver af de fire dele i bogen fremhæver én af Jehovas hovedegenskaber. I hver del er der et kapitel som handler om hvordan Jesus viste den omtalte egenskab, og et kapitel der kommer ind på hvordan vi hver især kan genspejle den. Der er 17 helsides illustrationer med bibelske scener. Ved hjælp af „Spørgsmål til eftertanke“ motiveres vi til at tænke over andre vigtige aspekter ved emnet. Gennemgå rammen „Forslag til hvordan vi kan præsentere Kom nær til Jehova“, og få en dygtig forkynder til at vise en af præsentationerne.
Sang nr. 124 og afsluttende bøn.
Ugen fra 3. februar
12 min. Lokale meddelelser. Gennemgå Spørgsmålskassen.
15 min. Efterlign deres tro. Interview en ældste som har tjent Jehova ydmygt og trofast i mange år. (Hebr. 13:7) Hvordan lærte han sandheden at kende? Hvilke hindringer måtte han overvinde da han tog standpunkt? Hvilke åndelige tilskyndelser hjalp ham til at gøre fremskridt? Hvad gjorde han for at blive brugt i menigheden? (1 Tim. 3:1) Hvad har hjulpet ham til bevare ligevægten mellem menighedsmæssige, verdslige og familiemæssige forpligtelser? (1 Tim. 5:8) Hvordan betragter han den mulighed han har for at hjælpe andre i menigheden?
18 min. „Et arbejde der kræver ydmyghed.“c Under drøftelsen af paragraf 3 tilskyndes salen til at komme med forslag til hvordan vi skal reagere når vi møder en der prøver at latterliggøre os eller er grov, stridbar eller vred. Under drøftelsen af paragraf 4 medtages oplysninger fra Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2, side 1142, paragraf 5.
Sang nr. 133 og afsluttende bøn.
[Fodnoter]
a Begræns indledningen til at vare højst et minut, og gennemgå derefter artiklen med spørgsmål og svar.
b Begræns indledningen til at vare højst et minut, og gennemgå derefter artiklen med spørgsmål og svar.
c Begræns indledningen til at vare højst et minut, og gennemgå derefter artiklen med spørgsmål og svar.