Repetition af stof fra Den Teokratiske Skole
Følgende spørgsmål vil blive behandlet mundtligt på Den Teokratiske Skole i ugen fra 30. juni 2003. Tilsynsmanden for Den Teokratiske Skole leder en 30 minutters mundtlig repetition af det stof som har været gennemgået i ugen fra 5. maj til 30. juni 2003. [Bemærk: Hvis der ikke er kildehenvisninger efter spørgsmålene, må man selv undersøge emnet for at finde svarene. — Se Den Teokratiske Skole — til gavn for kristne forkyndere, side 35-37.]
TALEEGENSKABER
1. Hvorfor er det vigtigt at modulere når man holder et foredrag, og hvad kræver det? [be, s. 111, rammen; s. 112, rammen] God modulation giver et foredrag liv, vækker stemninger og tilskynder til handling, mens mangel på modulation giver indtryk af at taleren ikke er særlig interesseret i sit emne. God modulation opnås ved at variere stemmestyrke, tempo og tonehøjde.
2. Hvordan kan det være at en som elsker Jehova og er overbevist om det han siger, kan mangle begejstring? [be, s. 115, § 3, 4; s. 116, § 1] En taler kan mangle begejstring hvis han kun har forberedt sig på hvad han skal sige. Han må også leve sig ind i stoffet og være følelsesmæssigt engageret i det. (Ezra 7:10, 1871-udgaven; se også Buhls oversættelse.) Han må være overbevist om at tilhørerne har brug for det han har at sige.
3. Hvordan kan en taler give udtryk for varme og følelse i et foredrag, og hvorfor er det så vigtigt? [be, s. 119, § 1-4] En taler kan give udtryk for varme og følelse hvis han tænker på hvordan han kan hjælpe tilhørerne. Hans stemme og ansigtsudtryk kan udstråle varme og følelse, og det er nødvendigt for at nå ind til hjertet hos dem der lytter.
4. Hvad er afgørende for hvor meget begejstring, varme og følelse man skal lægge i sin fremholdelse? [be, s. 120, § 2-5] Det afhænger for en stor del af hvilket stof der behandles. Er der tale om skarp fordømmelse eller inderlig forbøn? Taleren må være opmærksom på mere end ordene og tankerne. Han må prøve at give udtryk for de følelser der ligger i dem. (Sammenlign Mattæus 23 med Første Mosebog 44.)
5. Rigtigt eller forkert? Det er kun vigtigt at have de rette gestus og ansigtsudtryk hvis man kan ses af sit publikum. Uddyb svaret. [be, s. 121, § 3] Forkert. Selv når man ikke kan ses af sit publikum, vil de rette gestus og ansigtsudtryk kunne høres på ens stemme og dermed understrege hvor meget budskabet betyder, og hvad man selv mener om det.
OPGAVE NR. 1
6. Hvad hjalp Josias til at vælge den rette vej til trods for sin frygtelige barndom? (2 Krøn. 34:1, 2) [w01 15/4, s. 26, § 5, til s. 27, § 5; s. 28, § 4] Efter at hans farfar Manasse havde angret, øvede han en positiv indflydelse på ham. Josias lyttede til „lovens ord“, havde en ydmyg indstilling samt dyb respekt for Jehovas profeter og deres budskaber og var fast besluttet på at gøre Guds vilje. (2 Krøn. 33:10-13; 34:19-33)
7. Hvad menes der med ordene i Ordsprogene 9:7, 8a, og hvordan gælder det i forkyndelsen? [w01 15/5, s. 29, § 5, 6] Det er uklogt at fremholde de skønne sandheder i Guds ord for en der hader sandheden eller prøver at latterliggøre den og derved viser foragt for læreren. I forkyndelsen må vi stræbe efter at nå de oprigtige med den gode nyhed om Riget og passe på at vi ikke bliver involveret i debatter og diskussioner med spottere.
8. Hvad mente Jehova da han formanede israelitterne: ’Du må ikke glemme’, og hvordan kan vi undgå at glemme? (5 Mos. 4:9; 8:11) [be, s. 20, § 1-3] De måtte ikke blive så opslugt af deres personlige gøremål at mindet om hvad Jehova havde gjort for dem, blev skubbet i baggrunden. Ved regelmæssig og grundig bibellæsning og aktiv deltagelse i menighedens møder og i tjenesten på arbejdsmarken sikrer vi os at Jehova bliver ved at have dyb indvirkning på vores liv dag efter dag.
9. Hvordan viser Davids oprigtige ord i Salme 32:1, 5 og i Salme 51:10, 15 at ingen behøver at føle manglende selvværd hvis de efter at have begået en alvorlig synd har givet udtryk for oprigtig sindsændring? [w01 1/6, s. 30, § 1-3] David følte stor lettelse efter at have bekendt sin synd, taget det fulde ansvar for sine handlinger og ikke forsøgt at retfærdiggøre sig over for Jehova eller at give andre skylden. Han gav udtryk for at han var fast besluttet på at fortsætte i tjenesten for Gud og med hans hjælp rense sit hjerte og begynde på en frisk.
10. Hvad lærer vi af Paulus’ vejledning i Første Timoteusbrev 5:3-16 med hensyn til at tage sig af nødstedte? [w01 15/6, s. 10, § 3] Menigheden skulle bekymre sig om dem der ikke havde nogen midler at leve af, eller som var ældre enker, men enker måtte opfylde visse krav for at få del i hjælpen. Slægtninge til de nødstedte skulle sørge for dem hvis de kunne.
DEN UGENTLIGE BIBELLÆSNING
11. Hvad mente Jesus med udtrykket „fødes igen“, som vi læser i Johannes 3:3? [w95 1/7, s. 9, 10, § 4, 5] Jesus sagde at man må fødes som følge af hellig ånd. Ved denne specielle fødsel opnår ufuldkomne mænd og kvinder et ganske særligt forhold til Jehova Gud. Han antager, eller adopterer, dem som sine børn, der kan se frem til at modtage en himmelsk arv.
12. Hvordan brugte Jesus den undervisning han havde fået, og hvilken vigtig lære kan vi drage af det? (Joh. 7:15-18) [w96 1/2, s. 9, 10, § 4-7] Jesu undervisning stammede fra Gud, og han brugte den til ære for Jehova, ikke for at ære sig selv. Det lærer os at den undervisning vi modtager, ikke skal bringe os selv ære, men være med til at øge lovprisningen af Jehova.
13. Hvorfor er Johannes 7:53–8:11 ikke medtaget i hovedteksten i Ny Verden-Oversættelsen? Denne passage findes ikke i de fleste gamle oversættelser. Det er tydeligt at passagen ikke hører med til Johannesevangeliet. Den er uægte og ikke inspireret. [it-1, s. 1159, § 1]
14. Hvordan ville Jesus „komme, på samme måde“ som han tog til himmelen? (Apg. 1:11) [w90 1/6, s. 11, § 5] Ligesom det udelukkende var Jesu disciple der så ham stige til himmelen, er det udelukkende Jehovas Vidner der ’ser’, eller anerkender, at han usynligt er kommet igen, og at hans nærværelse begyndte i 1914.
15. Hvorfor „havde ingen af de andre mod til at slutte sig til [disciplene]“ som nævnt i Apostelgerninger 5:13? Afsløringen af Ananias og Safiras hykleri og underfundighed, der førte til at de mistede livet, tjente som en kraftig advarsel. Derefter havde ingen med dårlige motiver mod til at slutte sig til disciplene. [w90 1/6, s. 14, § 22, 23]