Repetition af stof fra Den Teokratiske Skole
Følgende spørgsmål vil blive behandlet mundtligt på Den Teokratiske Skole i ugen fra 25. august 2003. Tilsynsmanden for Den Teokratiske Skole leder en 30 minutters mundtlig repetition af det stof som har været gennemgået i ugen fra 7. juli til 25. august 2003. [Bemærk: Hvis der ikke er kildehenvisninger efter spørgsmålene, må man selv undersøge emnet for at finde svarene. — Se Den Teokratiske Skole — til gavn for kristne forkyndere, side 35-37.]
TALEEGENSKABER
1. Hvad opnår man ved at få øjenkontakt med den man besøger i tjenesten? [be, s. 124, rammen; s. 125 § 1, 2] Det at se på den besøgte på en venlig og respektfuld måde kan fortælle meget om hvilken slags menneske man er, og hjælpe vedkommende til at slappe mere af mens man taler sammen. Udtrykket i den andens øjne kan også hjælpe en selv til at forstå hvordan man skal gribe situationen an.
2. Hvis man er nervøs for at gå med ud i forkyndelsesarbejdet, hvad kan man da gøre? [be, s. 128, § 4, 5] Man må forberede sig godt, bede inderligt til Jehova og tænke på den store barmhjertighed Jehova viser ved at give folk mulighed for at opnå et evigt liv i paradiset. Man må lære at koncentrere sine tanker om andre og det de har brug for, og huske på at folk har deres egen frie vilje til at tage imod budskabet eller lade være. Vores opgave er simpelt hen at forkynde. (Matt. 24:14; Apg. 4:29)
3. Hvad er en hjælp til at tale på en naturlig og samtalende måde når man holder et foredrag fra podiet? [be, s. 129, § 2; s. 129, rammen] Hvis man skal tale på en måde der ligger tæt op ad almindelig, naturlig samtale, må man tænke grundigt over hvilke tanker man vil videregive, ikke præcise formuleringer. Fremholdelsen bliver stiv og formel hvis man prøver at huske hele talen udenad eller har for detaljerede notater.
4. Hvordan bør principperne fra Tredje Mosebog 16:4, 24, 26, 28; Johannes 13:10 og Åbenbaringen 19:8 afspejle sig i vores personlige fremtræden, og hvorfor er det nødvendigt? [be, s. 131, § 3; s. 131, rammen] Bibelen opfordrer os til at være rene, både med hensyn til vores legeme og vores tøj, især når vi deltager i kristne møder eller i den kristne tjeneste. Vores personlige fremtræden kan have indflydelse på hvordan andre betragter den kristne tro og den livsform vi repræsenterer.
5. Beskriv hvad det vil sige at være beskeden og have „et sundt sind“. (1 Tim. 2:9, 10) [be, s. 132, § 1] Beskedenhed indebærer at man tager hensyn til andres opfattelser og ikke tiltrækker sig unødig opmærksomhed. Et sundt sind giver sig udslag i god dømmekraft. Man har respekt for kristne normer og er villig til at følge Bibelens retningslinjer.
OPGAVE NR. 1
6. Hvad godkender kristne ikke, til trods for at de tålmodigt må affinde sig med hinanden? (Kol. 3:13) [w01 15/7, s. 22, § 6, 7] Kristne godkender på ingen måde forkerte handlinger og er heller ikke blinde for fejltrin. (Gal. 6:1)
7. Rigtigt eller forkert? Et ordenstal angiver et fuldt antal. Uddyb svaret. [si, s. 282, § 24, 25] Forkert. Et ordenstal angiver placeringen i en rækkefølge, første, anden, tredje, men angiver ikke et fuldt tal. Når vi for eksempel taler om en dato i det tyvende århundrede, betyder det ikke at der er gået tyve hele århundreder. Et mængdetal er derimod et fuldt eller helt antal.
8. Hvad er det bedste motiv man kan have til at læse Guds ord, og hvorfor er det vigtigt at have den rette motivation? [be, s. 24, § 1] Kærlighed til Jehova er det bedste motiv man kan have til at læse hans ord. Når man elsker Jehova ’af hele sit sind’, vil denne kærlighed få én til at anstrenge ’sindet’ lidt ekstra så man kan skaffe sig kundskab om Gud. (Matt. 22:37)
9. Hvordan ’gemmer den vise på kundskab’? (Ordsp. 10:14) [w01 15/7, s. 27, § 4, 5] Ved at fylde sit sind med den opbyggende kundskab fra Gud som „hele Skriften“ kan give. (2 Tim. 3:16, 17) Kundskaben fra Gud må nå ind til og gemmes i vores hjerte. Vi må derfor opdyrke den gode vane at tænke over den kundskab vi tilegner os.
10. Hvorfor er det værd at lægge mærke til Jobs gode vaner? (Job 1:1, 8; 2:3) [w01 1/8, s. 20, § 4] Gode vaner hjalp Job til at være „uangribelig og retskaffen“. Han plejede, eller havde for vane, som familiens præst at ofre brændofre på sine børns vegne. (Job 1:5) I Jobs familie var tilbedelsen af Jehova tydeligvis lagt i faste rammer.
DEN UGENTLIGE BIBELLÆSNING
11. Hvordan nåede medlemmerne af det styrende råd i det første århundrede frem til den „enige“ afgørelse at det ikke var nødvendigt for hedningekristne at blive omskåret for at blive frelst? (Apg. 15:25) Først fortalte Peter om hvordan Gud havde givet uomskårne hedningekristne den hellige ånd, som da Kornelius og hans husstand blev omvendt. (Apg. 15:7-9) Dernæst berettede Barnabas og Paulus om deres oplevelser blandt folk fra nationerne som blev troende. (Apg. 15:12) Og til sidst henviste Jakob til Amos 9:11, 12. (Apg. 15:13, 16) I lyset af kendsgerningerne og de inspirerede skrifter kunne alle nu se hvad der ville være den rette afgørelse. [w90 15/6, s. 13, § 14, 15]
12. Hvorfor anmodede datidens styrende råd Paulus om at følge visse af Moselovens krav når Gud havde ophævet loven? (Apg. 21:20-26) [it-2, s. 635, § 7; it-2, s. 200, § 8, til s. 201, § 3] Den mosaiske lov var landets lov. I de tilfælde hvor dens krav ikke stred mod de kristne principper eller betød at man forkastede den kristne lære, kom de kristne i aposteltiden ikke i nogen konfliktsituation ved at holde lovens krav og fulgte derfor jødisk sædvane for ikke at støde nogen unødigt.
13. Hvilke falske beskyldninger imod apostelen Paulus minder om de anklager der har været rejst imod Jehovas Vidner i nyere tid? (Apg. 24:5, 6) [w01 15/12, s. 22, § 7, til s. 23, § 2] Paulus’ anklagere beskyldte ham for statsfjendtlig virksomhed og for at forårsage uroligheder blandt den jødiske befolkning. De påstod også at han var leder af en underlig sekt idet kristendommens lære var anderledes end jødedommens. Han blev desuden beskyldt for at have brudt loven i forbindelse med at bevæge sig ind på forbudt område i templet.
14. Hvordan var Paulus et eksempel med hensyn til at forkynde Guds rige selv da han var i husarrest i to år? (Apg. 28:30, 31) Mens Paulus var i husarrest, udnyttede han omstændighederne bedst muligt, idet han forkyndte og underviste „med den største frimodighed“. Under sit fangenskab blev han inspireret til at skrive Efeserbrevet, Filipperbrevet, Kolossenserbrevet og Hebræerbrevet samt brevet til Filemon. [w90 15/6, s. 25, § 20; Rbi8, s. 15]
15. På hvilken måde er „de højere myndigheder“ en del af „Guds ordning“, og hvordan forholder kristne sig til dem? (Rom. 13:1, 2) [w00 1/8, s. 4, § 5] De politiske myndigheder har midlertidigt fået lov at eksistere og at indtage en relativ stilling i Guds hensigt. Kristne underordner sig villigt myndighederne så længe de ikke overskrider de grænser Gud har fastlagt.