Program for tjenestemøderne
Ugen fra 12. januar
10 min. Lokale meddelelser og regnskabsrapporten. Nævn hvor stor en del af huslejen der dækkes ved forpligtelseserklæringer. Ros brødrene for deres gavmildhed, og mind om at de bidrag der lægges i menighedens bidragsbøsse i aften, vil gå til Rigets arbejde i Østeuropa. Vis ved hjælp af forslagene på side 4 hvordan man kan præsentere Vagttårnet for 15. januar og Vågn op! for 22. januar. Præsentér kun ét blad i hver demonstration, men tilbyd bladene samlet. Fremhæv bagefter nogle gode aspekter ved præsentationerne. Forkynderen skal nøje følge ordlyden i forslaget.
15 min. „Værdien af visdommen fra Gud.“a Lad tilhørerne kommentere henvisningerne i den udstrækning tiden tillader.
20 min. Nye publikationer vi glæder os over. Drøftelse med salen. Til vores store glæde fik vi to nyudgivelser ved det internationale stævne „Giv Gud ære“. „Det gode land“ ligner ikke nogen anden af vores publikationer. Hvert opslag (på 2 sider) behandler et særligt tema vedrørende det forjættede land. Fremhæv nogle af detaljerne på de forskellige kort. Foreslå praktiske måder at bruge den nye publikation på. Lyt til den store Lærer vil gavne vores børn i åndelig henseende. Nævn nogle af de velvalgte emner bogen dækker, og vis hvordan forældre og børn kan have gavn af den. Lad tilhørerne fortælle hvordan de flittigt anvender de nye publikationer.
Sang nr. 186 og afsluttende bøn.
Ugen fra 19. januar
5 min. Lokale meddelelser og udvalgte bekendtgørelser fra Rigets Tjeneste.
10 min. „Spørgsmålskassen.“ Foredrag af en ældste.
15 min. Lokalt behov.
15 min. „Hvordan kan vi hjælpe anderledestroende ægtefæller?“b Interview en eller to som er begyndt at tjene Jehova som følge af ægtefællens gode eksempel.
Sang nr. 73 og afsluttende bøn.
Ugen fra 26. januar
12 min. Lokale meddelelser. Anmod forkynderne om at aflevere tjenesterapporten til bogstudietilsynsmanden. Vis hvordan man ved at benytte forslagene på side 4 kan fremholde Vagttårnet for 1. februar og Vågn op! for 8. februar. Præsentér kun ét blad i hver demonstration, men tilbyd bladene samlet. Vis i den ene demonstration hvordan man kan tilbyde en nabo bladene. Forkynderen skal nøje følge ordlyden i præsentationen.
15 min. Anvend Guds ord i dit daglige liv. Foredrag og drøftelse med salen. Tilskynd alle til at gøre god brug af Undersøg daglig Skrifterne — 2004. Drøft tanker fra forordet på side 3 og 4. Spørg tilhørerne hvornår de personligt finder det bedst at læse dagens tekst. Drøft dagens skriftsted og den tilhørende kommentar med menigheden. Lad salen give forslag til hvordan man kan gøre praktisk brug af det læste. Tilskynd alle til at tænke over hvordan de kan anvende stoffet når de hver dag læser dagens tekst.
18 min. Opdyrk venskaber med trosfæller. (Ordsp. 18:24; 27:9) Foredrag og drøftelse med salen baseret på Vagttårnet for 1. december 2000, side 22 og 23. En af velsignelserne ved den sande tilbedelse er muligheden for at få sande venner. Det samvær vi har ved møderne, i tjenesten og ved andre lejligheder, er til stor opmuntring. Hvordan kan vi opdyrke venskaber med andre i menigheden? Se rammen „Seks skridt hen imod et varigt venskab“, og lad tilhørerne kommentere hvordan vi kan efterleve hvert enkelt råd i samvær med hinanden.
Sang nr. 177 og afsluttende bøn.
Ugen fra 2. februar
10 min. Lokale meddelelser. Omtal hvad vi vil tilbyde i februar. Repetér forslagene til hvordan man kan tilbyde bogen Kom nær til Jehova som nævnt i Rigets Tjeneste for januar 2003, side 3.
20 min. „Vær opmærksom på hvordan du bruger din tid.“c Lad tilhørerne kommentere hvad de gør for at deres gode åndelige vaner ikke skal blive fortrængt af uvæsentlige aktiviteter.
15 min. Efterlign Paulus, ligesom han efterlignede Kristus. (1 Kor. 11:1) Drøftelse med salen. Paulus greb ligesom Jesus muligheden for at forkynde for „dem som tilfældigvis var til stede“. (Apg. 17:17) Hvilke muligheder har vi for at gøre det samme i vores distrikt? Hvem er „til stede“ når vi er ude at handle, er på arbejde, er i skole eller kører med offentlige transportmidler? Hvem kommer vi eventuelt i kontakt med når vi er hjemme? Lad tilhørerne fortælle nogle erfaringer de har haft med at forkynde for folk de møder i det daglige.
Sang nr. 151 og afsluttende bøn.
[Fodnoter]
a Begræns indledningen til at vare højst et minut, og gennemgå derefter artiklen med spørgsmål og svar.
b Begræns indledningen til at vare højst et minut, og gennemgå derefter artiklen med spørgsmål og svar.
c Begræns indledningen til at vare højst et minut, og gennemgå derefter artiklen med spørgsmål og svar.