Repetition af stof fra Den Teokratiske Skole
Følgende spørgsmål vil blive behandlet mundtligt på Den Teokratiske Skole i ugen fra 30. august 2004. Tilsynsmanden for Den Teokratiske Skole leder en 30 minutters mundtlig repetition af det stof som har været gennemgået i ugen fra 5. juli til 30. august 2004. [Bemærk: Hvis der ikke er kildehenvisninger efter spørgsmålene, må man selv undersøge emnet for at finde svarene. — Se Den Teokratiske Skole — til gavn for kristne forkyndere, side 35-37].
TALEEGENSKABER
1. Hvordan kan vi gøre rede for vort håb „med mildhed og dyb respekt“. (1 Pet. 3:15) [be, s. 192, § 2-4] Når vi aflægger et vidnesbyrd, vil det være uklogt at afsløre svaghederne i en andens synspunkt på en måde der berøver ham al værdighed. Det vil være bedre at spørge hvorfor han ser på det som han gør, og så ræsonnere med ham ud fra Bibelen. I foredrag må man undgå at komme med skarp kritik eller tale ned til sine tilhørere. Det er derimod godt at appellere til deres kærlighed til Gud og deres ønske om at tjene ham.
2. Hvorfor er det vigtigt at udtale sig med overbevisning? (Rom. 8:38, 39; 1 Thess. 1:5; 1 Pet. 5:12) [be, s. 194] Det fortæller andre at vi tror på det vi siger. Den overbevisning vi udtrykker os med, vidner om at vi har noget værdifuldt som vi gerne vil give dem del i, og det kan få dem til at tænke alvorligt over det vi siger, og tilskynde dem til at gøre det vi foreslår.
3. Hvordan kommer overbevisning til udtryk? [be, s. 195, § 3, til s. 196, § 4] De ord vi bruger, kan i høj grad understrege vores overbevisning. (Hab. 2:3; Joh. 5:19, 24, 25; Rom. 8:38; 14:14; 1 Tim. 2:7) Hvis vi er sikre på at det vi siger, er sandt og har værdi for den eller dem vi taler til, vil vores mimik, gestus og kropssprog vidne om det.
4. Hvad er takt, hvorfor er det vigtigt, og hvordan kan vi være taktfulde uden at gå på kompromis? (Rom. 12:18) [be, s. 197] Takt er evnen til at omgås andre uden at vække unødigt anstød. Når vi er taktfulde, er der større mulighed for at andre lytter til den gode nyhed med et åbent sind. Vi kan undgå at gå på kompromis ved at holde os for øje at uanset hvordan Bibelens budskab bliver fremlagt, vil nogle alligevel tage anstød af det. (1 Pet. 2:7, 8)
5. Hvorfor vil en der er taktfuld, tænke sig om før han taler? (Ordsp. 25:11; Joh. 16:12) [be, s. 199] Takt indbefatter ofte at man må finde det rette tidspunkt at sige tingene på. Man er måske ikke enig med den besøgte i alt hvad han siger, men der er ingen grund til øjeblikkelig at imødegå hver ubibelsk opfattelse han giver udtryk for. Det er bedre at se det som en mulighed for at få indblik i hvordan han tænker, og om muligt rose ham for at han har en tro. (Apg. 17:22)
OPGAVE NR. 1
6. Hvordan kan ens samtaler og studievaner være et fingerpeg om hvor langt man er nået med at lade sig forme af sandheden? [be, s. 74, § 3, til s. 75, § 2] De der har ’iført sig den nye personlighed’, giver sig ikke af med tale der er uærlig, uanstændig, fornærmende eller negativ, men sørger for at deres tale er „velgørende for dem der hører den“. (Ef. 4:24, 25, 29) Er man kommet til forståelse af sandheden, tager man ikke noget af den tid der er afset til vigtige kristne forpligtelser, og bruger den på verdens nye teorier, nye underholdningsformer og nye mærkesager. (Ef. 3:18; 4:14) Ens forhold til andre mennesker er også med til at vise om man har gjort fremskridt som kristen. (Ef. 4:32)
7. Hvad vil det sige at ’købe den belejlige tid’, og hvordan kan man gøre det? (Ef. 5:16) [w02 15/11, s. 23] Det indebærer at man må give afkald på mindre væsentlige ting og bruge tiden på en mere nyttig måde. Hvis vi skærer ned på den tid vi bruger på at se fjernsyn, surfe på internettet, læse noget der er uden virkelig værdi, eller dyrke adspredelser og fritidsfornøjelser, kan vi få mere tid til „de mere vigtige ting“. (Fil. 1:9, 10) Blandt disse er at læse i Bibelen, hvilket hjælper en til at vokse åndeligt og til at få et nærmere forhold til Jehova. (Sl. 1:1-3)
8. Hvilke passager i Bibelen viser at alle mennesker er lige i Guds øjne, og hvordan bør bevidstheden om det påvirke os når vi forkynder? [w02 1/1, s. 5, 7] Apostelgerninger 17:26 siger: „[Gud] har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker.“ Skaberen er ikke partisk og tillægger ikke sociale skel og omstændigheder nogen betydning. (Job 34:19) Når vi dør, er vi fuldstændig ens stillet. (Sl. 49:10; Præd. 9:5, 10) Enhver der tror på Jesus Kristus, har mulighed for at opnå evigt liv. (Joh. 3:16) Alt dette må motivere os til at forkynde den gode nyhed for „alle slags mennesker“ uden at vise partiskhed. (1 Tim. 2:4)
9. Hvad er betydningen af Skaberens enestående navn, Jehova? [w02 15/1, s. 5] Navnet betyder bogstaveligt „Han lader blive“. Det viser at han ’vælger at blive’ det der måtte være nødvendigt for at opfylde sine hensigter. (2 Mos. 3:14) Det fremgår af en lang række betegnelser der bruges om ham. (Dom. 11:27; Sl. 23:1; 65:2; 73:28; 89:26; Es. 8:13; 30:20; 40:28; 41:14) Kun den sande Gud kan med rette bære navnet Jehova, for han er den eneste der med sikkerhed kan holde det han lover. (Es. 55:10, 11)
10. Hvorfor havde det offer Abel frembar, „større værdi“ end det Kain bragte, og hvad lærer det os angående vore lovprisningsofre? (Hebr. 11:4; 13:15) [w02 15/1, s. 21, § 6-8] Både Kain og Abel anerkendte deres syndige tilstand og ønskede at opnå Guds gunst. Abel bragte sit offer i oprigtig tro, hvorimod Kain sandsynligvis ikke tænkte dybere over sin offergave og frembar den helt mekanisk. Hvis vort „lovprisningsoffer“ skal være antageligt for Gud, må vores tjeneste ikke være formalistisk, men skal udspringe af kærlighed og tro. (Rom. 10:10)
DEN UGENTLIGE BIBELLÆSNING
11. Hvordan kan ordene i Tredje Mosebog 18:3 modvirke en forvrænget opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert? (Ef. 4:17-19) [w02 1/2, s. 29] Vi må ikke vandre sådan som nationerne gør, hvilket vil sige at vi ikke tillader at vor bibeloplærte samvittighed påvirkes af verdens forvrængede opfattelse af rigtigt og forkert.
12. Hvad er profetisk skildret ved de „to brød“ som blev frembåret af ypperstepræsten „som et svingningsoffer“ under ugefesten (pinsen)? (3 Mos. 23:15-17) [w98 1/3, s. 13, § 21] De to syrede brød var fremstillet af førstegrøden af hvedehøsten. Disse brød skildrer de 144.000 ufuldkomne mennesker som Jesus ’har købt til Gud’ for at de skal tjene som ’et kongerige og præster og herske som konger over jorden’. (Åb. 5:9, 10; 14:1, 3) De to syrede brød kan også skildre at disse himmelske regenter kommer fra to grene af den syndige menneskehed, nemlig fra jøder og ikkejøder.
13. I hvilken forstand ville en kvindes lænd „visne“ hvis hun havde gjort sig skyldig i utroskab, sådan som det fremgår af Fjerde Mosebog, kapitel 5? (4 Mos. 5:27) [w84 15/8, s. 28] Åbenbart er „lænd“ her brugt som et andet udtryk for forplantningsorganerne. At de ’visnede’, hentyder til at disse organer svandt ind og derved umuliggjorde en undfangelse. Dette stemmer med den kendsgerning at hvis kvinden var uskyldig, kunne hendes mand gøre hende gravid.
14. Hvorfor talte Mirjam og Aron imod Moses på grund af hans kusjitiske hustru? (4 Mos. 12:1) Mirjam havde et uret begær efter mere prestige og magt. Hun var måske bange for at få en rival så hun mistede noget af sin position. Mirjam fik Aron med til at kritisere Moses for at have giftet sig med en kusjit, og rejste tvivl om hvorvidt han var den eneste der havde en særstilling ind for Gud. Gud tugtede både Mirjam og Aron, men den omstændighed at det kun var Mirjam der blev slået med spedalskhed, tyder på at det var hende der førte an i oprøret. [w02 15/10, s. 29; w84 15/8, s. 28]
15. Hvad var „Bogen om Jehovas Krige“? (4 Mos. 21:14) Det var en pålidelig historisk beretning om Jehovas folks krige. Muligvis er den begyndt med Abrahams vellykkede togt mod de fire konger der tog Lot og hans familie til fange. (1 Mos. 14:1-16) Den kan også have indeholdt optegnelser over militære bedrifter der ikke er omtalt i Bibelen. [cl, s. 64; w90 1/7, s. 20, 23; it-1, s. 313]