Studium over brochuren Vær vågen og på vagt!
I ugerne fra den 23. maj til den 20. juni 2005 vil menighederne rundt om på jorden studere brochuren Vær vågen og på vagt! ved menighedsbogstudiet. Brug de følgende spørgsmål under forberedelsen og ved den fælles drøftelse. Under studiet oplæses det trykte materiale og så mange af de anførte skriftsteder som tiden tillader.
Ugen fra den 23. maj
◼ Side 3-4: Hvilke af de forhold som er nævnt her, berører især dig? Hvad synes du vidner om at disse forhold ikke bare er tilfældige, isolerede hændelser?
◼ Side 5: Hvad har overbevist dig om at Gud er interesseret? Hvad kunne vise noget om hvor meget vi interesserer os for Gud og det han gør?
◼ Side 6-8: Hvad er forholdene i verden et tegn på ifølge Mattæus 24:1-8, 14? Hvilken periode lever vi nu i, som det fremgår af Andet Timoteusbrev 3:1-5? For hvad er det de sidste dage? Hvad overbeviser dig om at Bibelen virkelig er Guds ord? Hvad er det rige vi forkynder?
◼ Side 9-10: Hvorfor må vi omhyggeligt overveje hvilke beslutninger vi træffer, og hvad vi prioriterer højest? (Rom. 2:6; Gal. 6:7) Når du læser spørgsmålene på side 10, hvilke skriftsteder kommer du så til at tænke på som bør have indflydelse på det du gør?
Ugen fra den 30. maj
◼ Side 11: Hvorfor må vi personligt overveje de spørgsmål der stilles på denne side? (1 Kor.10:12; Ef. 6:10-18) Hvad viser vore svar på disse spørgsmål med hensyn til vores indstilling til Jesu ord i Mattæus 24:44?
◼ Side 12-14: Hvad er den ’dommens time’ der nævnes i Åbenbaringen 14:6, 7?a Hvad menes der med at ’frygte Gud og give ham ære’? Hvad er Babylon den Store, og hvad vil der ske med denne „by“? Hvad må vi gøre i betragtning heraf? Hvad omfattes ellers af ’dommens time’? Hvilken virkning har det på os at vi ikke kender ’dagen og timen’ for den forudsagte eksekvering af Guds dom? (Matt. 25:13)
◼ Side 15: Hvad drejer spørgsmålet om suverænitet sig om, og hvordan berører det os personligt?
◼ Side 16-19: Hvad er ’de nye himle’ og ’den nye jord’? (2 Pet. 3:13) Hvem har givet dette løfte? Hvilke forandringer vil de nye himle og den nye jord medføre? Kan vi personligt komme til at opleve dette?
Ugen fra den 6. juni
◼ Side 20-21: Hvilken advarsel gav Jesus sine disciple i det første århundrede, og hvorfor? (Luk. 21:20, 21) Hvornår blev det muligt for dem at flygte? Hvorfor var det nødvendigt at flygte straks? (Matt. 24:16-18, 21) Hvorfor er der mange der ignorerer advarsler? Hvordan reddede tusinder livet i Kina i 1975 og i Filippinerne i 1991? Hvorfor er det endnu vigtigere at give agt på Bibelens advarsel om enden på den nuværende tingenes ordning? Hvad har vi pligt til i betragtning af denne forestående katastrofe? (Ordsp. 24:11, 12)
◼ Side 22-23: Hvorfor tog man ikke notits af advarslerne om en naturkatastrofe i Australien i 1974 og i Colombia i 1985, og hvad blev resultatet? Hvordan ville du have reageret på disse advarsler? Begrund svaret. Hvad viser om vi ville have givet agt på advarselen i Noas dage? Hvorfor ville folk gerne bo i eller i nærheden af Sodoma i tiden før byen gik til grunde? Hvad kan vi lære når vi tænker på hvordan det gik byen?
Ugen fra den 13. juni
◼ Side 24-27: Brug spørgsmålene på side 27.
Ugen fra den 20. juni
◼ Side 28-31: Brug spørgsmålene på side 31.
Denne gennemgang af brochuren vil hjælpe os til at ’være vågne og på vagt’ og vise at vi er parate. Måtte vi også med vores forkyndelse vise at vi forstår betydningen af engelens opfordring: „Frygt Gud og giv ham ære, for hans doms time er kommet.“ — Matt. 24:42, 44; Åb. 14:7.
[Fodnote]
a Rettelse til side 12, paragraf 1, næstsidste sætning: Denne „time“ kommer som afslutning på „de sidste dage“. Ændres til: Eksekveringen af dommen kommer som afslutning på „de sidste dage“.