Repetition af stof fra Den Teokratiske Skole
Følgende spørgsmål vil blive behandlet mundtligt på Den Teokratiske Skole i ugen fra 27. juni 2005. Tilsynsmanden for Den Teokratiske Skole leder en 30 minutters mundtlig repetition af det stof som har været gennemgået i ugen fra 2. maj til 27. juni 2005. [Bemærk: Hvis der ikke er kildehenvisninger efter spørgsmålene, må man selv undersøge emnet for at finde svarene. — Se Den Teokratiske Skole — til gavn for kristne forkyndere, side 35-37].
TALEEGENSKABER
1. Hvorfor er det meget virkningsfuldt at bruge sammenligninger og metaforer i undervisningen? (1 Mos. 22:17; Sl. 1:3; Jak. 3:6) [be, s. 240, § 2-4, og rammen] Sammenligninger og metaforer kan med ganske få ord kalde nogle meget levende billeder frem i tankerne. Bruges de rigtigt, kan de nå tilhørernes hjerte og hjælpe dem til at huske et punkt bedre end en tør oplysning kan gøre det.
2. Hvor kan vi finde lærerige eksempler vi kan bruge i undervisningen, og hvad skal vi være opmærksomme på i denne forbindelse? [be, s. 242, § 1-2] Guds inspirerede ord indeholder mange beretninger om personer og begivenheder. Jesus henviste til „Lots hustru“ og „Noas dage“. (Luk. 17:32; Matt. 24:37-39) Efterhånden som vi bliver godt kendt med Bibelen, kan vi bruge sådanne eksempler. Hvis vi vælger eksempler fra nutiden, må vi sikre os at de virkelig er sande, at de tjener et formål og ikke bortleder opmærksomheden fra det der er hensigten med foredraget.
3. Hvad må vi holde os for øje for at kunne vælge virkningsfulde illustrationer? [be, s. 244, § 1-2] Vore illustrationer må passe til de mennesker vi taler til. Derfor må vi lægge mærke til det der sker omkring os, og tage hensyn til det vore tilhørere kender fra deres egen kulturelle baggrund. (Mark. 2:22; 4:2-9; Joh. 10:1-5)
4. Hvorfor er det godt at bruge visuelle hjælpemidler når man underviser, og hvordan har Jehova gjort det? [be, s. 247, § 1-2, og rammen] Visuelle hjælpemidler kan fastholde tilhørernes opmærksomhed, og det er ofte lettere at forstå og huske noget man har set, end noget man har hørt. Jehova har brugt uforglemmelige visuelle hjælpemidler som stjernerne, en pottemagers værksted, en flaskegræskarplante og teltboligen. (1 Mos. 15:5; Jer. 18:1-6; Jon. 4:6-11; Hebr. 9:9, 23, 24)
5. Hvordan kan vi bruge visuelle hjælpemidler i forkyndelsen? [be, s. 248, § 2, til s. 249, § 2] Vi kan gøre brug af de tegninger, landkort, udregninger og tidslinjer som findes i vore publikationer, og bede folk om at beskrive hvad de ser. (Amos 7:7, 8; 8:1, 2) Vi kan også undervise andre i vigtige lærepunkter ved hjælp af vore videofilm.
OPGAVE NR. 1
6. Hvilke retningslinjer finder vi i Guds ord angående undervisning af børn? [w03 15/3 s. 12, § 2; s. 14, § 4] Jesus har kunnet læse, for i en alder af 12 år havde han meningsfulde drøftelser med lærde mænd. (Luk. 2:42, 46, 47) Jesus lærte også et håndværk af sin adoptivfar, Josef. Forældre har det ansvar at oplære deres børn „i Jehovas tugt og formaning“ og hjælpe dem til at ’elske kundskab’. (Ef. 6:4; Ordsp. 12:1)
7. Hvoraf fremgår det at Jehova viste personlig interesse for den unge David, og hvad vidner om at David interesserede sig for Jehova? [w03 15/4 s. 29, § 3; s. 30, § 3] Jehova valgte David, Isajs yngste søn, som Israels fremtidige konge fordi Han lagde mærke til hvilke muligheder der lå gemt i ham. (1 Sam. 16:7) Og David var hele tiden opmærksom på sit forhold til Jehova og så hen til ham efter ledelse. (Sl. 25:4, 5)
8. Hvorfor lagde Jehova mærke til Abels offer, og hvad viser det os? (1 Mos. 4:4) [w03 1/5 s. 28, § 4, til s. 29, § 1] Abel tog nogle af de bedste dyr fra sin hjord. Selvom nogle måske vil mene at hans offergave var ret beskeden, gav han det bedste han ejede. Abel har sikkert tænkt over hvilken slags offer han skulle bringe som et udtryk for sin tro. (Hebr. 11:4) Det viser os at Jehova lægger mærke til vore ’lovprisningsofre’ når de bringes i tro og med ægte overbevisning. (Hebr. 13:15)
9. Hvad er „Jehovas tugt“ som Ordsprogene 3:11 siger vi ikke skal afvise? [w03 1/10, s. 20, § 2-4] Her er der ikke tale om tugt i almindelighed, men om en tugt som er baseret på Guds ophøjede principper. Denne tugt kan gives på mange måder — som vejledning, undervisning, belæring, retledning, revselse, ja, endog som straf. Den bør ikke afvises, da den er motiveret af kærlighed med det formål at belære, forbedre og gavne os. (Hebr. 12:11)
10. Hvad vil det sige at have viljen til at „klare sig med hvad man har“, som der siges i Første Timoteus 6:6-8? [w03 1/6, s. 9, § 1-2; s. 10, § 1] Det vil sige at man er tilfreds med det nødvendige uanset omstændighederne fordi man stoler på Jehova og tjener ham. Hvad enten man har lidt eller meget i materiel henseende, er det forbundet med tilfredshed at klare sig med hvad man har, for at lade tjenesten for Gud komme i første række.
DEN UGENTLIGE BIBELLÆSNING
11. Hvad var Jonatan og Davids ubrydelige venskab et forbillede på? (2 Sam. 1:26) [w89 1/1, s. 26, § 13] Det kærlighedens bånd der bestod mellem Jonatan og David, kan sammenlignes med det der består mellem de „andre får“ og resten af de salvede får. De udgør i forening „én hjord“ under „én hyrde“, Jesus. (Joh. 10:16)
12. Hvad lærer vi af Davids første forsøg på at flytte pagtens ark tilbage til Jerusalem? (2 Sam. 6:2-9) (1) Det fører til ulykke at ignorere Guds befaling. (2) Selv de der har et godt forhold til Jehova, kan somme tider reagere forkert i vanskelige situationer. (3) Vi skal altid kaste vore byrder på Jehova og aldrig give ham skylden for de problemer der opstår når vi ignorerer hans vejledning. [w05 15/5, „Hovedpunkter fra Anden Samuels Bog“; w96 1/4, s. 28, § 5, til s. 29, § 1]
13. Hvorfor måtte David og Batsebas søn dø efter at de havde syndet, når der i Femte Mosebog 24:16 og Ezekiel 18:20 siges at en søn ikke skal dø for sin faders brøde? (2 Sam. 12:14; 22:31) Hvis overtrædelsen var blevet behandlet af jordiske dommere, ville både forældrene og deres ufødte søn have mistet livet. (5 Mos. 22:22) Tabet af sønnen kan have hjulpet David til bedre at forstå hvor meget hans synd mishagede Jehova. Desuden ved vi ikke hvor rask barnet var da det blev født. Men vi kan have tillid til at Jehovas afgørelse var retfærdig. [w05 15/5, „Spørgsmål fra læserne“; w86 15/3, s. 31]
14. Hvordan ved vi at Zibas påstand om Mefibosjet ikke var sand? (2 Sam. 16:1-4) En dristig plan fra Mefibosjets side ville være i modstrid med hele Mefibosjets karakter. Han kendte uden tvivl til sin far, Jonatans, trofasthed. Selvom Jonatan var søn af kong Saul, anerkendte han ydmygt at David var den som Jehova havde udvalgt til at være konge over Israel. (1 Samuel 20:12-17) Jonatan ville som Davids loyale ven ikke have lært sin søn at stræbe efter kongemagten. [w02 15/2, s. 15, fodnote]
15. Hvordan reagerede Mefibosjet i situationen med Ziba, og hvorfor er det et godt eksempel for os? (2 Sam. 19:24-30) Da det blev kendt at Ziba havde narret Mefibosjet, gjorde David kun delvis uretten god igen. Alligevel protesterede Mefibosjet ikke mod Davids afgørelse. Han hæftede sig ved den positive side af sagen og glædede sig over at Israels retmæssige konge var kommet velbeholdent tilbage. Mefibosjet var således et godt eksempel ved tålmodigt at udholde invaliditet, bagtalelse og skuffelse. [w02 15/2, s. 15, § 12]