Bekendtgørelser
◼ Publikationer vi vil tilbyde i juni: Lyt til den store Lærer. Hvis den besøgte ikke har børn, så tilbyd ’Familiebogen’ eller ’Kundskabsbogen’. Juli og august: En af vore 32-siders brochurer. September: ’Skaberbogen’. Som alternativ kan ’Skabelsesbogen’ tilbydes. Hvis den besøgte afslår tilbuddet, kan brochuren Vær vågen og på vagt! tilbydes.
◼ Den nye bog Organiseret til at gøre Jehovas vilje skal indgå i rigssalens bibliotek. — Se Rigets Tjeneste for februar 2003, side 5 og Spørgsmålskassen i Rigets Tjeneste for april 1997.
◼ Sekretæren skal sikre sig at Det Regionale Byggeudvalg er underrettet om status på alle døbte frivillige medarbejdere som har modtaget formularen Frivillige medarbejdere ved bygning af rigssale (S-82). Når der sker ændringer, indsendes en ny formular. Det gælder også hvis vedkommende har fået nyt telefonnummer eller ny adresse, eller hvis han ikke længere er kvalificeret.
◼ Når en præsiderende tilsynsmand eller en sekretær flytter, eller skifter telefonnummer, skal tjenesteudvalget straks indsende formularen Adresseforandring for præsiderende tilsynsmand/sekretær (S-29-D).
◼ Hvis nogen planlægger at besøge hovedkontoret i Brooklyn eller/og Patterson og Wallkill, kan vi oplyse at vi har opnået særlige rabatter på hoteller der ligger i nærheden. Ved besøg på Patterson kan man anmode om at bo på Patterson Inn i op til fem dage. Yderligere oplysninger kan rekvireres fra afdelingskontoret i Holbæk gennem den præsiderende tilsynsmand.
◼ Vi modtager mange forespørgsler angående menighedernes mødetider. For at de oplysninger vi har, hele tiden kan være korrekte, er det vigtigt at sekretæren indsender mødetidskortet når der sker en ændring.
◼ Hvis man under områdestævnet „Lydighed mod Gud“ tager korte notater, vil det være lettere at kommentere når der senere på året er en repetition af stævneprogrammet.
◼ Det sædvanlige mødeprogram i rigssalen skal om overhovedet muligt gennemføres hele året i hver enkelt menighed. Det offentlige foredrag må ikke aflyses i en eller flere af sommermånederne, og menighederne må ikke slå møderne sammen.
◼ Menighederne øst for Storebælt bør af hensyn til dem der er hjemme, om muligt gennemføre mødeprogrammet i de to stævneuger. Hvis to menigheder deler rigssal, kan de dog samarbejde om dette i stævneugerne.
◼ Der er stort behov for ældste i Slagelse menighed. Hvis nogen har mulighed for at flytte dertil og afhjælpe behovet, vil det være meget værdsat.