Repetition af stof fra Den Teokratiske Skole
Følgende spørgsmål vil blive behandlet mundtligt på Den Teokratiske Skole i ugen fra 26. december 2005. Tilsynsmanden for Den Teokratiske Skole leder en 30 minutters mundtlig repetition af det stof som har været gennemgået i ugen fra 7. november til 26. december 2005. [Bemærk: Hvis der ikke er kildehenvisninger efter spørgsmålene, må man selv undersøge emnet for at finde svarene. — Se Den Teokratiske Skole — til gavn for kristne forkyndere, side 35-37].
TALEEGENSKABER
1. Hvordan kan vi forsikre vore tilhørere om at de tilskyndelser vi kommer med, bliver givet „på grundlag af kærlighed“? (Filem. 9) [be, s. 266, § 2-5] Vi ønsker at vise at vore udtalelser er baseret fuldt og helt på Guds ord, og at de udspringer af ægte kærlighed til vore tilhørere. Vores tale må være kærlig og taktfuld så den når ind til hjertet og ikke støder dem vi forsøger at bevæge til handling. Når vi oprigtigt roser brødrene for alt det de gør, vil det hjælpe dem til at føle sig værdsat og gøre dem modtagelige for de forslag vi i al oprigtighed giver dem. (1 Thess. 1:2-8; 2 Thess. 1:3-5)
2. Hvordan kan vi „tilskynde med den lære der er sund“? (Tit. 1:9) [be, s. 267, § 1-2] Det skal være Guds ord, ikke private meninger eller menneskeskabte regler, der giver vores appel kraft. Når vi giver en tilskyndelse, må vi pege på de fordele der er ved at rette sig efter Bibelens ord, og de følger det kan få ikke at gøre det. Vi må tydeligt forklare dem vi taler til, hvad de skal gøre, og hvordan de skal gøre det, og vise dem at det vi siger, er bibelsk velfunderet.
3. Hvorfor er det vigtigt at vores foredrag altid er opmuntrende, og hvordan kan de blive det? [be, s. 268, § 1-3, og rammen] Alle er under et stærkt pres fra verden, og man kan let blive nedtrykt. Menigheden bør derfor være et tilflugtssted hvor man kan hente opmuntring. (Es. 32:2) Vi må tale på en måde der giver tilhørerne nyt mod og ny energi. Vort mål skal være at opbygge og hjælpe andre til at hente fornyet håb og kraft fra Jehova og fra det han giver os. (Job 16:5; Rom. 15:13)
4. Hvordan indgiver det vore brødre nyt mod at vi, ligesom Moses, minder dem om det Jehova allerede har gjort for sit folk? (5 Mos. 3:28; 31:1-8) [be, s. 268, § 5, til s. 269, § 2] Når vi, i lighed med Moses, prøver at opmuntre vore brødre, hjælper vi dem til at finde styrke ved at minde dem om det Jehova allerede har gjort for dem, og at han altid vil holde sine løfter. (Jos. 23:14) Vi indgiver nyt mod ved at henvise til beretninger i Bibelen som viser at vi har Jehovas bevågenhed. (Apg. 4:1–5:42)
5. Hvorfor vil det virke opmuntrende på tilhørerne at høre talerens glæde over det Gud gør i dag, og over hvad han vil gøre i fremtiden? [be, s. 270-71] Når taleren giver udtryk for sin glæde over de åndelige gaver Jehova giver os, det kærlige brodersamfund vi er en del af, og det hverv at være hans vidner, vækker det glæde hos dem der lytter til ham. Når han taler om Jehovas løfter for fremtiden eller nævner dem i bønner, bør det være af hjertet for at gøre Guds løfter endnu mere levende og styrke tilliden til at de vil blive til virkelighed.
OPGAVE NR. 1
6. Hvad er Septuaginta, og hvorfor er den af interesse for kristne? [si, s. 307, § 12, til s. 310, § 14] „Septuaginta“ er den første skrevne oversættelse af De Hebraiske Skrifter til græsk, og den blev fuldført i det andet århundrede f.v.t. Hundreder af de direkte citater og henvisninger til De Hebraiske Skrifter som findes i De Kristne Græske Skrifter, er baseret på Septuaginta-oversættelsen. Derforuden findes Guds navn i fragmenter af „Septuaginta“ fra de første kristnes tid.
7. Hvem var masoreterne, og hvilket værdifuldt bidrag ydede de til oversættelse af Bibelen? [si, s. 310, § 18; s. 311, § 20-21] Masoreterne afskrev omhyggeligt De Hebraiske Skrifter i århundrederne efter Jesus. De marginalnoter de anførte i deres afskrivninger af De Hebraiske Skrifter, henledte opmærksomheden på ændringer i den oprindelige tekst foretaget af tidligere afskrivere. I den sidste halvdel af det første årtusind efter vor tidsregning opfandt masoreterne et system af vokalpunkter som en hjælp til at læse og udtale hebraiske ord, der blev skrevet uden vokaler. Den masoretiske tekst danner grundlag for mange hebraiske bibler; fodnoter i „Ny Verden-Oversættelsen“ henviser ofte til den masoretiske tekst.
8. Hvilket kildemateriale danner grundlag for den hebraiske del af New World Translation, og hvorfor kan vi sige at det er en autoritativ og pålidelig oversættelse? [si, s. 312, § 28, 30] Rudolf Kittels „Biblia Hebraica“ er brugt som grundlag. Da man senere reviderede fodnoterne til 1984-udgaven af „New World Translation“, anvendte man en ny udgave, „Biblia Hebraica Stuttgartensia“. Som angivet i fodnoterne, henvises der til sekundære kilder, deriblandt „Septuaginta“ og de velkendte kodekser, og det viser at „Ny Verden-Oversættelsen“ er et videnskabeligt værk og et resultat af en omhyggelig forskning.
9. Hvoraf fremgår det at de første kristne havde et stort ønske om at udbrede Guds ord? [si, s. 315, § 1-5] Fra og med pinsedagen år 33 f.v.t. aflagde de kristne et grundigt vidnesbyrd i lydighed mod Jesu påbud i Apostelgerninger 1:8. De bragte den kristne lære ud til alle afkroge af den dakendte verden. (Kol. 1:23) Nogle blev inspireret til at nedskrive „den gode nyhed om Jesus Kristus“, andre afskrev disse inspirerede budskaber. (Mark. 1:1; Matt. 1:1) De første kristne gjorde brug af kodeksen, der var indrettet som vor tids bøger, hvilket gjorde det muligt at samle de kanoniske skrifter i bind, og det gjorde det lettere at slå op i dem og fremmede udbredelsen af dem.
10. Hvad viser en undersøgelse af de eksisterende bibelhåndskrifter og Bibelens tekst om Bibelen? [si, s. 320, § 32] Den viser at både De Hebraiske og De Græske Skrifters tekst i alt væsentligt svarer til den ægte, oprindelige tekst som Jehova inspirerede. (2 Pet. 1:20, 21) Skønt de dygtige afskrivere ikke var inspirerede, foreligger der tilstrækkeligt med vidnesbyrd til at bekræfte Bibelens pålidelighed.
DEN UGENTLIGE BIBELLÆSNING
11. Var det fordi Jehova misbilligede Davids krige at han ikke fik lov til at bygge templet? (1 Krøn. 22:6-10) Nej. Davids krige blev ført for at rense ondskab ud, fjerne dem der modstod Jehovas suveræne herredømme, udstrække Israels herredømme til de grænser Gud havde fastlagt, og grundfæste retfærdighed og fred. Men fordi Jehovas rige dybest set er et fredsrige, skulle templet bygges af en fredens mand, Salomon. [it-2, s. 685, § 2]
12. Hvordan viser ordvalget i den bøn Salomon bad da han indviede templet, at han forstod at Jehova ikke alene er opmærksom på sine tjenere som gruppe betragtet, men også interesserer sig for den enkelte der frygter ham? (2 Krøn. 6:29, 30) Salomon gør her opmærksom på at de der frygter Gud, hver især har deres egne lidelser at kæmpe med. For nogles vedkommende er det fysisk sygdom. For andre er det psykisk smerte. Nogle lider måske fordi de har mistet en i døden. Arbejdsløshed, økonomiske vanskeligheder og familieproblemer er også noget der rammer mange i disse vanskelige tider. [w97 15/4, s. 4]
13. Hvad er de „bukkelignende dæmoner“ der nævnes i Anden Krønikebog 11:15? Det er tydeligt at ordet som på hebraisk gengives „bukkelignende dæmoner“ i dette skriftsted, bruges om noget der tilbedes, og som man bringer ofre til, og dette i forbindelse med afgudsdyrkelse. De der tilbad dem, forestillede sig måske at de var behårede og så ud som bukke. [it-1, s. 342; Rbi8, fdn.]
14. Hvordan stemmer det at Basjas herredømme begyndte i Asas tredje regeringsår og kun varede i 24 år, overens med at Basja drog „op mod Juda“ i „Asas seksogtredivte regeringsår“? (1 Kong. 15:33; 2 Krøn. 16:1) Nogle går ud fra at det er en afskriverfejl, og at der i stedet skulle have stået Asas 16. eller 26. regeringsår. Det er dog ikke nødvendigt at forudsætte en sådan fejl for at få beretningen til at stemme. Jødiske kommentatorer citerer den hebraiske krønike „Seder Olam“, som anfører at det 36. år blev regnet fra Juda riges oprettelse (997 f.v.t.) og derfor rent faktisk svarede til Asas 16. år. [it-1, s. 164, § 5]
15. Hvordan skildrer Anden Krønikebog 20:22, 23 hvad der vil ske med Satans verden? Som det fremgår af Åbenbaringen 17:16, 17 har Jehova en „tanke“ om det store Babylon, hvoraf kristenheden er den mest dadelværdige del. Han vil foranledige at de militariserede medlemsnationer i De Forenede Nationer får den samme „tanke“ og vender sig imod falsk religion for at ødelægge og tilintetgøre den. Kristenhedens store frafaldne system vil da blive tilintetgjort, ligesom edomitterne fra Se’irs bjerge. [w84 1/10, s. 18, § 17]