Spørgsmålskassen

◼ Hvordan kan vi rent praktisk hjælpe pionererne?

I tjenesteåret 2009 var der næsten 800.000 brødre og søstre der tjente som almindelige pionerer eller specialpionerer i hele verden. Disse heltidstjenere ofrer førstegrøden af deres tid, energi og materielle ressourcer for at kunne udbrede den gode nyhed om Riget. (Ordsp. 3:9) Hvor må Jehova glæde sig over alt det de gør! Hvordan kan vi genspejle Jehovas syn på disse heltidstjenere og hjælpe dem til at bevare glæden og holde ud i denne form for tjeneste?

Vi kan uden tvivl med velvalgte ord opmuntre dem til at fortsætte med at tjene som pionerer. (Ordsp. 25:11) Kunne vi planlægge det sådan at vi kunne følges med dem i tjenesten hver uge? Og kunne vi, når vi følges med dem, tilbyde at køre i vores bil i stedet for i deres? Og hvis vi kører i deres bil, kunne vi måske give et bidrag til dækning af deres udgifter. (1 Kor. 13:5; Fil. 2:4) Vi kan også støtte pionererne ved at vise gæstfrihed og fra tid til anden invitere dem hjem til et måltid mad. — 1 Pet. 4:8, 9.

I Bibelen forsikres vi om at Jehova vil sørge for det nødvendige til dem der søger hans rige først. (Sl. 37:25; Matt. 6:33) Det gør han blandt andet gennem vores kærlige kristne brodersamfund. (1 Joh. 3:16-18) Pionerer forventer naturligvis ikke at andre skal klare deres økonomiske forpligtelser. Og de er nok ikke hurtige til at fortælle andre når de har brug for noget. Ved at være vågne og opmærksomme kan vi ikke desto mindre på flere praktiske måder „afhjælpe deres mangel“. — 2 Kor. 8:14, 15.

Da Føbe, en nidkær forkynder i menigheden i Kenkreæ i det første århundrede, rejste til Rom, gav Paulus brødrene i Rom denne tilskyndelse: „[Modtag] hende i Herren på en måde der er de hellige værdig, og stå hende bi i enhver sag hvor hun måtte behøve jer.“ (Rom. 16:1, 2) Vi har mulighed for på samme måde kærligt at støtte dem i vores menighed der uden ophør forkynder den gode nyhed som almindelige pionerer eller specialpionerer. — Apg. 5:42.