VORES LIV SOM KRISTNE
Bliv en dygtigere forkynder – Brug film til at undervise
HVORFOR DET ER VIGTIGT:
Film kan røre folks hjerte ved at appellere til syns- og høresansen. Det er en hjælp til at fastholde interessen, og det gør et dybt indtryk. Jehova er det bedste eksempel i at bruge visuelle hjælpemidler i forbindelse med undervisning. – Apg 10:9-16; Åb 1:1.
Filmene Har Gud et navn?, Hvem er Bibelens forfatter? og Hvordan kan vi være sikre på at Bibelen er sand? er et supplement til lektion 2 og 3 i brochuren Gode nyheder fra Gud! Filmene Hvorfor studere Bibelen?, Hvordan foregår et bibelkursus? og Hvad sker der i en rigssal? tilskynder folk til at studere Bibelen sammen med os eller til at overvære vores møder. Nogle af vores film i spillefilmslængde kan også bruges til undervisning på bibelstudier. – km 5/13 3.
HVORDAN DET GØRES:
Download i forvejen den film du gerne vil vise den besøgte
Forbered et eller to spørgsmål der vil blive besvaret i filmen
Se filmen sammen
Drøft hovedpunkterne
PRØV DETTE:
Vis bagsiden af en af vores foldere, og henled opmærksomheden på at man ved at scanne koden kan se filmen Hvorfor studere Bibelen?
Vis filmen Hvordan kan vi være sikre på at Bibelen er sand?, tilbyd brochuren Gode nyheder fra Gud! og fremhæv lektion 3