Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • wp22 Nr. 1 s. 8-9
  • 2 | Tag ikke hævn

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • 2 | Tag ikke hævn
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2022
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Bibelen siger:
  • Hvad det betyder:
  • Hvad du kan gøre:
  • Hvad siger Bibelen om hævn?
    Svar på bibelske spørgsmål
  • Når du føler dig forurettet
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2009
  • Jeg var bitter og voldelig
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2016
  • Er det forkert at hævne sig?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2022
wp22 Nr. 1 s. 8-9
To vrede mænd sidder over for hinanden i et træ på hver sin gren. De er begge i gang med at save den gren af de selv sidder på.

HVORDAN MAN OVERVINDER HAD

2 | Tag ikke hævn

Bibelen siger:

“Gengæld ikke nogen ondt med ondt. … Hvis det er muligt, og hvis det står til jer, skal I holde fred med alle mennesker. I må ikke hævne jer … Der står jo skrevet: ‘“Hævnen er min, jeg vil gengælde,” siger Jehova.’” – ROMERNE 12:17-19.

Hvad det betyder:

Det er naturligt at blive vred hvis nogen har behandlet én dårligt, men Gud ønsker ikke at vi skal tage hævn. I stedet opfordrer han os til at vente tålmodigt på at han snart vil rette op på tingene. – Salme 37:7, 10.

Hvad du kan gøre:

Når ufuldkomne mennesker tager hævn, resulterer det i mere had. Så hvis nogen har fornærmet dig eller gjort dig noget, skal du ikke gøre gengæld. Prøv i stedet at reagere på en fredelig og behersket måde. Nogle gange vil det bedste for dig være bare at glemme det der er sket. (Ordsprogene 19:11) Andre gange er det bedre at gøre noget ved problemet. Hvis du for eksempel har været udsat for en forbrydelse, vælger du måske at melde det til politiet eller andre myndigheder.

Hvis du gør gengæld, ender du med at skade dig selv

Hvad skal du gøre hvis det ikke ser ud til at der er en fredelig løsning på problemet? Eller hvad hvis du allerede har gjort alt hvad du kunne, for at løse det på en fredelig måde? Lad være med at gøre gengæld. Det vil kun gøre det hele værre. Bryd i stedet hadets onde cirkel. Styrk din tro på at Guds måde at løse problemet på er den bedste. “Stol på ham, så vil han gribe ind for at hjælpe dig.” – Salme 37:3-5.

Beretning fra det virkelige liv – ADRIÁN

Overvandt trangen til at tage hævn

Adrián.

Som teenager var Adrián voldelig og fyldt med had. Han deltog i gadekampe, og hvis nogen gjorde noget ondt mod ham, tog han altid hævn. Han fortæller: “Ofte var jeg involveret i skyderier, og flere gange blev jeg efterladt halvdød på gaden i en blodpøl.”

Adrián begyndte at studere Bibelen da han var 16. Han siger videre: “Jo mere jeg studerede Bibelen, jo mere kunne jeg se at der var behov for at lave om på min personlighed.” Han måtte give slip på had og stoppe med at være voldelig. Noget der gjorde et stort indtryk på ham, var det han lærte ud fra Romerne 12:17-19 om ikke at hævne sig. Han tilføjer: “Jeg indså at Jehova vil tage sig af uretfærdighed på sin egen måde når hans tid er inde. Lidt efter lidt kom jeg af med min voldelige livsstil.”

En aften blev Adrián angrebet af en tidligere rivaliserende bande. Lederen råbte: “Forsvar dig selv!” Adrián indrømmer: “Jeg havde lyst til at gøre gengæld.” Men i stedet bad han en kort bøn til Jehova og forlod stedet.

Adrián fortsætter: “Næste dag mødte jeg bandelederen mens han var alene. Jeg havde virkelig lyst til at hævne mig, men igen bad jeg til Jehova om hjælp til at beherske mig. Til min store overraskelse kom han hen til mig og sagde: ‘Tilgiv mig for det der skete i aftes. Sandheden er at jeg gerne vil være som dig. Jeg vil gerne studere Bibelen.’ Hvor var jeg glad for at jeg havde været i stand til at beherske min vrede. Og takket være dét begyndte han også at studere Bibelen.”

Læs hele Adriáns beretning i Vagttårnet, nummer 5, 2016, side 14-15.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del