Profetier fra et dødsleje – 2. del

1. Hvad vil vi se på i den her artikel?

JAKOBS sønner er samlet rundt om deres døende far og lytter opmærksomt til hvilke velsignelser han vil give dem. I den forrige artikel var vi inde på det Jakob sagde til Ruben, Simeon, Levi og Juda. Det var spændende profetier, og noget af det kom måske bag på dem. Så de sidste otte af Jakobs sønner har sikkert været spændte på at høre hvad han havde at sige til dem. I den her artikel vil vi komme ind på hvad vi kan lære af Jakobs profetier om Zebulon, Issakar, Dan, Gad, Asher, Naftali, Josef og Benjamin.a

ZEBULON

2. Hvordan velsignede Jakob Zebulon, og hvordan gik ordene i opfyldelse? (1. Mosebog 49:13) (Se også boksen).

² Læs 1. Mosebog 49:13. Jakob fortalte at Zebulons efterkommere ville bo nær kysten, nordpå i det lovede land. Over 200 år senere fik Zebulons efterkommere et område der lå mellem Middelhavet og Galilæas Sø. Det lå ikke direkte ved vandet, men tæt på. Moses profeterede: “Zebulon, vær glad når du går ud.” (5. Mos. 33:18) Måske henviser de ord til at der ville være gode handelsmuligheder i Zebulons område fordi det lå som det gjorde. Uanset hvad havde Zebulons efterkommere god grund til at være glade.

3. Hvad kan hjælpe os til at være tilfredse?

³ Hvad kan vi lære? Vi har altid noget at være glade for, uanset hvor vi bor, eller hvilken situation vi er i. Men hvis vi skal kunne blive ved med at være glade, må vi lære at være tilfredse. (Sl. 16:6; 24:5) Nogle gange er det meget lettere at fokusere på det man ikke har, end at tænke på alle de gode ting man rent faktisk har. Så gør noget for at se det positive i din situation. – Gal. 6:4.

ISSAKAR

4. Hvad sagde Jakob til Issakar, og hvordan gik det i opfyldelse? (1. Mosebog 49:14, 15) (Se også boksen).

⁴ Læs 1. Mosebog 49:14, 15. Jakob roste Issakar for at være flittig og sammenlignede ham med et robust æsel – et dyr der kan bære tunge læs. Jakob sagde også at Issakar ville få et dejligt stykke land. Og de ord gik i opfyldelse, for Issakars efterkommere fik et meget frugtbart landområde ved Jordanfloden. (Jos. 19:22) Der er ingen tvivl om at de arbejdede hårdt for at opdyrke deres jord, men de var også villige til at give af sig selv for andre. (1. Kong. 4:7, 17) For eksempel kæmpede de i Israels krige. De stillede blandt andet villigt op da dommeren Barak og profetinden Debora kaldte israelitterne sammen for at kæmpe. – Dom. 5:15

5. Hvordan kan vi efterligne Issakars stamme?

⁵ Hvad kan vi lære? Jehova værdsætter at vi er flittige i tjenesten for ham, ligesom han værdsatte Issakars stammes hårde arbejde. (Præd. 2:24) Han sætter for eksempel stor pris på de brødre der omsorgsfuldt tager sig af menigheden. (1. Tim. 3:1) De skal selvfølgelig ikke kæmpe i bogstavelige krige, men de kæmper for at beskytte Guds folk mod åndelige farer. (1. Kor. 5:1, 5; Jud. 17-23) De er også flittige med at forberede og holde opmuntrende foredrag der styrker menigheden. – 1. Tim. 5:17.

DAN

6. Hvilken opgave fik Dans stamme? (1. Mosebog 49:17, 18) (Se også boksen).

⁶ Læs 1. Mosebog 49:17, 18. Jakob sammenlignede Dan med en slange der angriber mål der er meget større end den selv, for eksempel en hest med rytter. Dans stamme var modig og parat til at forsvare Israels nation mod fjender. Da israelitterne var på vej til det lovede land, beskyttede Dans stamme nationen ved at danne bagtrop. (4. Mos. 10:25) Det var en vigtig opgave, men det de gjorde, var ikke nødvendigvis noget de andre israelitter lagde mærke til.

7. Hvordan skal vi have det med opgaver vi får i tjenesten for Jehova?

⁷ Hvad kan vi lære? Har du nogensinde taget dig af en opgave uden at andre umiddelbart lagde mærke til det? Måske har du gjort rent i rigssalen eller hjulpet med at vedligeholde den, været frivillig ved et stævne eller udført nogle lignende opgaver. Hvis du har det, er det virkelig flot! Jehova lægger mærke til alt hvad du gør for ham, og sætter pris på det. Han værdsætter det ekstra meget når du udfører din tjeneste fordi du elsker ham, og ikke fordi du gerne vil have ros fra andre. – Matt. 6:1-4.

GAD

8. Hvorfor risikerede Gads område angreb fra Israels fjender? (1. Mosebog 49:19) (Se også boksen).

⁸ Læs 1. Mosebog 49:19. Jakob forudsagde at en røverbande ville overfalde Gad. Mere end 200 år senere fik Gads efterkommere et område øst for Jordanfloden der grænsede op mod Israels fjender. Den beliggenhed gjorde det meget udsat for angreb. Men gaditterne ville gerne bo der fordi der var gode græsgange til deres kvæg. (4. Mos. 32:1, 5) Det er tydeligt at Gads efterkommere var modige. Men vigtigere endnu så stolede de på at Jehova ville hjælpe dem med at beskytte landet mod røverbander. De sendte endda deres hær afsted for at hjælpe de andre stammer med at erobre deres del af det lovede land vest for Jordanfloden. (4. Mos. 32:16-19) Gaditterne stolede på at Jehova ville beskytte kvinderne og børnene mens mændene var væk. Jehova velsignede dem fordi de var modige og villige til at hjælpe andre. – Jos. 22:1-4.

9. Hvorfor er det helt nødvendigt at vi stoler på Jehova?

⁹ Hvad kan vi lære? I dag kommer vi også ud for udfordringer, og hvis vi skal kunne blive ved med at tjene Jehova, er vi nødt til at stole på ham. (Sl. 37:3) Vi har også brug for tillid til Jehova hvis vi stiller os til rådighed for at være med på et byggeprojekt, for at tjene hvor der er et større behov, eller for at tage os af andre opgaver. Mange er villige til at bringe store ofre fordi de er sikre på at Jehova altid vil tage sig af dem. – Sl. 23:1.

ASHER

10. Hvad undlod Ashers stamme at gøre? (1. Mosebog 49:20) (Se også boksen).

¹⁰ Læs 1. Mosebog 49:20. Jakob forudsagde at Ashers stamme ville blive rig, og sådan gik det. Asher fik et af de mest frugtbare områder i Israel. (5. Mos. 33:24) Det grænsede også op til Middelhavet, og den rige fønikiske handelsby Sidon lå i Ashers stammes område. (Dom. 1:31, 32) Der var bare det problem at de ikke fordrev kanaanæerne. Det ser ud til at kanaanæerne havde en rigtig dårlig indflydelse på Asher, og at Asher begyndte at fokusere mere på rigdom end på at gøre Jehovas vilje. For eksempel stillede Asher ikke op da Barak opfordrede israelitterne til at gå i krig mod kanaanæernes hære. Og derfor oplevede de ikke den imponerende sejr Jehova gav sit folk “ved Megiddos vande”. (Dom. 5:19-21) Folkene i Ashers stamme har nok været flove over at høre Barak og Deboras sejrssang, hvor en af linjerne lød: “Asher sad bare ved havets kyst.” – Dom. 5:17.

11. Hvorfor må penge ikke være det vigtigste i vores liv?

¹¹ Hvad kan vi lære? Vi vil gerne give Jehova vores bedste. For at kunne det må vi passe på ikke at blive smittet af verdens holdning til penge og den komfort man kan købe for dem. (Ordsp. 18:11) Vi må arbejde på at have et afbalanceret syn på penge. (Præd. 7:12; Hebr. 13:5) Vi vil ikke spilde vores tid og energi på at prøve at få fat i ting som vi i virkeligheden slet ikke har brug for. I stedet fokuserer vi på vores tjeneste for Jehova, for vi ved at han vil give os et fantastisk liv i fremtiden, hvor han vil opfylde alle vores ønsker. – Sl. 4:8.

NAFTALI

12. Hvordan kan Jakobs profeti om Naftali være gået i opfyldelse? (1. Mosebog 49:21) (Se også boksen).

¹² Læs 1. Mosebog 49:21. Om Naftali sagde Jakob: “Hans tale er formfuldendt.” De ord kan henvise til den måde Jesus talte på mens han var her på jorden. Jesus var kendt for at være en dygtig lærer, og Kapernaum, der lå i Naftalis område, blev omtalt som hans by. (Matt. 4:13; 9:1; Joh. 7:46) Esajas sagde at folkene i Zebulons land og Naftalis land skulle se “et stort lys”. (Esa. 9:1, 2) På grund af sin undervisning var Jesus “det sande lys som oplyser alle slags mennesker”. – Joh. 1:9.

13. Hvad kan vi gøre for at tale på en måde der glæder Jehova?

¹³ Hvad kan vi lære? Det vi siger til andre, og den måde vi taler på, betyder noget for Jehova. Hvordan kan vi tale på en måde der er “formfuldendt”, og som glæder Jehova? Det handler ikke om at vi bruger flotte ord. Vi må først og fremmest tale sandt. (Sl. 15:1, 2) Vi må tale på en måde der bygger andre op, ved at være gode til at rose og lade være med at kritisere og brokke os. (Ef. 4:29) Og et godt mål vi kan have, er at blive bedre til at starte samtaler med folk så vi måske kan få mulighed for at tale om vores Gud, Jehova.

JOSEF

14. Hvordan gik profetien om Josef i opfyldelse? (1. Mosebog 49:22, 26) (Se også boksen).

¹⁴ Læs 1. Mosebog 49:22, 26. Jakob må have været meget stolt af Josef, der var blevet “udvalgt blandt sine brødre”. Jakob kaldte ham “et skud af et frugtbart træ”, og træet var Jakob selv. Josef var det første barn Jakob fik med sin elskede hustru, Rakel. Jakobs profeti indikerede at Josef ville få den dobbelte arv der normalt gik til den førstefødte, den arv som Ruben, Leas førstefødte, mistede. (1. Mos. 48:5, 6; 1. Krøn. 5:1, 2) Profetien gik i opfyldelse ved at Josefs to sønner, Efraim og Manasse, blev til to stammer som hver fik et område i det lovede land. – 1. Mos. 49:25; Jos. 14:4.

15. Hvordan reagerede Josef på uretfærdig behandling?

¹⁵ Jakob nævnte også bueskytter der “skød efter” Josef og “hadede ham”. (1. Mos. 49:23) Det var et billede på hans brødre der havde været misundelige på ham, og som var skyld i mange af de uretfærdige ting han var kommet ud for. Den behandling de havde udsat ham for, fik ham ikke til at blive bitter, hverken på sine brødre eller på Jehova. Jakob sagde: “Hans bue [var] parat, og hans hænder stærke og smidige”. (1. Mos. 49:24) Han brugte altså ikke sin magt til at tage hævn, men gengældte sine brødre med kærlighed og barmhjertighed. Josef stolede på Jehova under alle sine prøvelser, og han tilgav dem ikke kun men tog sig også omsorgsfuldt af dem. (1. Mos. 47:11, 12) Han lod alt det han kom ud for, forædle ham. (Sl. 105:17-19) Derfor kunne Jehova bruge ham på en helt speciel måde.

16. Hvordan kan vi efterligne Josef når vi kommer ud for prøvelser?

¹⁶ Hvad kan vi lære? Vi må være besluttet på aldrig at lade prøvelser skabe afstand mellem os og Jehova eller vores trosfæller. Husk at når vi går igennem svære ting, kan Jehova bruge den situation til at oplære os. (Hebr. 12:7) Han kan for eksempel hjælpe os til at arbejde på vores kristne personlighed og blive bedre til at vise barmhjertighed og at tilgive. (Hebr. 12:11) Jehova vil belønne os for vores udholdenhed, ligesom han belønnede Josef.

BENJAMIN

17. Hvordan gik profetien om Benjamin i opfyldelse? (1. Mosebog 49:27) (Se også boksen).

¹⁷ Læs 1. Mosebog 49:27. Jakob forudsagde at Benjamins stamme ville være som en ulv, og at mændene ville være dygtige krigere. (Dom. 20:15, 16; 1. Krøn. 12:2) Da kongeriget Israel blev etableret, “om morgenen”, kom den første konge, Saul, fra Benjamins stamme. Han var en modig kriger der førte an i kampene mod filistrene. (1. Sam. 9:15-17, 21) Mange år senere, “om aftenen”, reddede dronning Ester og førsteministeren Mordokaj, der begge var benjaminitter, israelitterne fra at blive udslettet af perserne. – Est. 2:5-7; 8:3; 10:3.

18. Hvordan kan vi i dag være loyale ligesom Benjamins stamme var?

¹⁸ Hvad kan vi lære? Benjaminitterne har sikkert været stolte over at den første konge i Israel kom fra deres stamme. Men da Jehova udnævnte David som konge og derved overførte kongedømmet til Judas stamme, valgte benjaminitterne til sidst at støtte den nye ordning. (2. Sam. 3:17-19) Flere årtier senere var der nogle af de andre stammer der gjorde oprør, men benjaminitterne holdt sig loyalt til Juda og Jehovas udnævnte konge. (1. Kong. 11:31, 32; 12:19, 21) Vi kan også vise at vi er loyale mod Jehova, ved at støtte dem han udnævner til at føre an blandt sit folk. – 1. Thess. 5:12.

19. Hvilken betydning kan Jakobs profetier på dødslejet have for os?

¹⁹ De profetier Jakob kom med på sit dødsleje, er meget relevante for os. At dykke ned i hvordan ordene er blevet opfyldt, styrker vores tro på at Jehovas profetier altid vil gå i opfyldelse. Og at se på de velsignelser Jakobs sønner fik, hjælper os til at forstå hvad vi kan gøre for at glæde Jehova.