Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • mrt artikel 129
  • Hvad vil der ske med religion? Hvad siger Bibelen?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvad vil der ske med religion? Hvad siger Bibelen?
  • Flere emner
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvad vil der ske med religion ifølge Bibelen?
  • Hvordan vil falsk religion blive ødelagt?
  • Hvorfor vil falsk religion blive ødelagt?
  • Vil alle religioner blive ødelagt?
  • Hvad betyder ødelæggelsen af falsk religion for dig?
  • Guds dom rammer den falske religion
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1964
  • Falsk religion vil snart forsvinde!
    Falsk religion vil snart forsvinde!
  • Hvad er Babylon den Store?
    Svar på bibelske spørgsmål
  • Hvordan falske religioner fordrejer sandheden om Gud
    Et håb om en lys fremtid – Interaktivt bibelkursus
Se mere
Flere emner
mrt artikel 129
En mand står med en åben bibel og ser op på forskellige religiøse bygninger.

Hvad vil der ske med religion? Hvad siger Bibelen?

Er du skuffet over, eller føler du dig måske endda frastødt af religion? Selvom religion har haft en positiv effekt på nogle samfund og enkeltpersoner, er det også noget der har været skyld i mange frygtelige ting. “Nogle af de værste krige i historien er blevet udkæmpet på grund af religiøs ideologi,” står der i Encyclopedia of Religion and War. Ofte har religiøse ledere ikke brugt religion til tilbedelse men til at fremme bestemte politiske idéer. Andre religiøse ledere har prøvet på at skjule børnemisbrug eller økonomisk kriminalitet.

Hvis du er skuffet over religion, har du måske tænkt over hvordan Gud ser på det. Bibelen viser at Gud fordømmer de fleste religioner på grund af det de har gjort. Den indeholder også nogle profetier der fortæller hvad han vil gøre. Ved hjælp af billeder og symbolsk sprog forklarer Bibelen at Gud snart vil gøre noget ved religionerne i hele verden.

Hvad vil der ske med religion ifølge Bibelen?

Hvad der er forudsagt: I den bog i Bibelen der hedder Åbenbaringen, beskrives en prostitueret der bliver kaldt Babylon den Store. Den prostituerede sidder på et skarlagenrødt vilddyr. Men senere vender vilddyret sig imod hende og dræber hende. – Åbenbaringen 17:3, 5, 16.

Hvad det betyder: Den prostituerede, Babylon den Store, symboliserer alle former for falsk religion, det vil sige religion som Gud ikke godkender.a Det skarlagenrøde vilddyr symboliserer FN.b Det at den prostituerede sidder på det skarlagenrøde vilddyr, viser at falsk religion har prøvet at påvirke og endda styre FN. Det at vilddyret dræber den prostituerede, viser at FN og de politiske magter der støtter FN, vil vende sig imod alle de falske religioner i verden og ødelægge dem. Det vil være første gang nogensinde at man oplever noget som det.

Den prostituerede fra Åbenbaringens Bog rider på det skarlagenrøde vilddyr. Til venstre for vilddyret ser man FN’s hovedkvarter, og til højre for det ser man forskellige religiøse bygninger.

Hvordan vil falsk religion blive ødelagt?

Hvad der er forudsagt: “De ti horn og vilddyret som du så, vil hade den prostituerede og ødelægge hende og … brænde hende op med ild, for Gud har indgivet i deres hjerter [verdensherskernes hjerter] at udføre hans tanke, ja, at udføre det de alle har i tanke, ved at overdrage deres magt til vilddyret … Derfor vil alle hendes plager komme på én dag – død og sorg og sult. Og hun vil blive brændt op af ild, for Jehovac Gud, der har dømt hende, er stærk.” – Åbenbaringen 17:16, 17; 18:8.

Hvad det betyder: Gud vil indgive alle de politiske magter i verden “hans tanke”. Han vil få dem til at give “deres magt”, altså deres politiske magt, til FN. Derefter vil FN, med den magt den nu har fået, ødelægge falsk religion i hele verden. Det vil være som om den chokerende begivenhed sker “på én dag”, hurtigt og uventet. – Åbenbaringen 18:21.

Hvorfor vil falsk religion blive ødelagt?

Hvad der er forudsagt: “Hendes synder har hobet sig helt op til himlen, og Gud har husket hendes uretfærdige handlinger.” – Åbenbaringen 18:5.

Hvad det betyder: I århundreder har falsk religion gjort mange onde ting. Her er nogle af “hendes synder” der har ført til at Gud vil ødelægge hende:

  • Et lille billede af et håndtryk mellem en politisk leder og en religiøs leder.

    Involveret i politik. Jesus lærte sine disciple at de ikke skulle engagere sig i politik, men at de i stedet skulle stole på Guds rige, en regering i himlen der vil erstatte menneskers regeringer.d (Daniel 2:44; Matthæus 6:9, 10; Johannes 6:15; 18:36) Falsk religion har gjort det modsatte. I stedet for at være loyal mod Gud er Babylon den Store dybt involveret i politik, og derfor beskriver profetien i Åbenbaringen det som om at hun er skyldig i seksuel umoral, og hun bliver meget passende kaldt “den magtfulde prostituerede”. – Åbenbaringen 17:1, 2; Jakob 4:4.

  • Et lille billede af en religiøs leders hånd der holder et kors og velsigner nogle soldater.

    Vold. I Bibelen står der at falsk religion bærer ansvaret for “alle som er blevet slået ihjel på jorden”. (Åbenbaringen 18:24) Mange religioner har ikke lært deres medlemmer at være fredelige. Derudover har nogle ligefrem støttet og opfordret til krig og til at begå terrorhandlinger.

  • Et lille billede af en religiøs leders hånd der er fuld af penge.

    Grådighed. Falsk religion lever i “skamløs luksus”. (Åbenbaringen 17:4; 18:7) Mange religioner har brugt deres indflydelse og forbindelser til at blive ekstremt rige. Deres grådighed er ikke noget Gud godkender. – Titus 1:7.

  • Et lille billede af en religiøs leder der taler.

    Løgne. Falsk religion lærer mennesker at tro på og gøre ting der er imod det Bibelen lærer.e Falsk religion står bag mange lærepunkter og skikke der vildleder mennesker og sætter Gud i et dårligt lys, og derfor bliver hun i profetien omtalt som “mor … til alle de afskyelige ting på jorden”. – Åbenbaringen 17:5; 18:23.

Vil alle religioner blive ødelagt?

Nej. I Åbenbaringen kan man læse om en gruppe mennesker fra hele verden der omtales som “en stor skare”. (Åbenbaringen 7:9) Den store skare er “klædt i lange, hvide klæder”, og det betyder at de tjener Gud loyalt på den måde han godkender. De overlever “den store trængsel”, som Bibelen kalder den periode hvor falsk religion og alle Guds fjender vil blive ødelagt. (Åbenbaringen 7:13, 14; 19:11, 19-21) Den store skare i lange hvide klæder er en del af den sande religion der vil eksistere for altid.f

En stor skare af glade mænd, kvinder og børn der går sammen. Bag dem er der nogle tomme, ødelagte bygninger.

En stor gruppe der tjener Gud på den rigtige måde, vil overleve ødelæggelsen af falsk religion

Hvad betyder ødelæggelsen af falsk religion for dig?

Det kan være en trøst at vide at Gud ikke godkender alle de chokerende ting religion står bag. Det giver også håb at vide at mennesker snart vil være fri for alle former for religion der ikke ærer Gud, og som er skyld i at mennesker har det svært.

Desuden kan du være sikker på at det er muligt at tilbede Gud på en måde som han godkender. I Bibelen står der at “sande tilbedere vil tilbede Faren i ånd og sandhed, for det er den slags tilbedere Faren søger”. (Johannes 4:23) Han siger til dem: “Gå ud fra hende [Babylon den Store], mit folk. Ellers vil I være medskyldige i hendes synder og blive ramt af hendes plager.” (Åbenbaringen 18:4, 5) Ja, Gud inviterer mennesker til at tilbede ham i sandhed, altså på en måde der er baseret på sandheden i Bibelen. (1. Timotheus 2:3, 4) Han lover evigt liv til dem der tager imod hans invitation. – 1. Johannes 2:17.

Prøv vores gratis interaktive bibelkursus for at lære mere om hvad Bibelen siger om religion. Find ud af hvordan Bibelen kan hjælpe dig til at tilbede Gud på den måde han ønsker.

Er alle såkaldt kristne religioner en del af Babylon den Store?

Ja. Jesus sagde at mange mennesker ville påstå at de var kristne, og at han var deres Herre, men at deres måde at tilbede på ikke ville være noget Gud godkendte. (Matthæus 7:21-23) Deres handlinger og deres lære ville tydeligt vise at de ikke er sande kristne. (Matthæus 7:18-20) Derfor ville de være en del af Babylon den Store.

Her er nogle eksempler på falske lærepunkter og skikke som gør at Gud ikke kan godkende de mange former for såkaldt kristne trossamfund:

  • De fremmer læren om treenigheden og et brændende helvede.

  • De skjuler Guds navn, Jehova.

  • De vildleder folk med hensyn til de dødes tilstand.

  • De bruger billeder og symboler i deres tilbedelse.

a Artiklen “Hvad er Babylon den Store?” kommer ind på fire ting som er med til at identificere Babylon den Store.

b Artiklen “Hvad er det skarlagenrøde vilddyr i Åbenbaringen, kapitel 17?” kommer ind på seks ting som er med til at identificere det her vilddyr.

c Jehova er Guds navn. (Salme 83:18) Se artiklen “Hvem er Jehova?”

d Få mere at vide i videoen Hvad er Guds rige?

e I boksen “Er alle såkaldt kristne religioner en del af Babylon den Store?” kan du se nogle eksempler.

f Find ud af hvordan Bibelen kan hjælpe dig til at identificere den sande religion, i artiklen “Hvordan finder man den sande religion?”

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del