LUKAS
Studienoter – Kapitel 18
en lignelse: Eller “en illustration”. – Se studienote til Mt 13:3.
at de altid skulle bede: Det er kun Lukas der omtaler lignelsen i vers 2-8, og den er endnu et eksempel på at hans evangelium understreger at det er vigtigt at bede. – Lu 1:10, 13; 2:37; 3:21; 6:12; 9:28, 29; 11:1; 18:1-8; 22:39-46; 23:46.
en dommer: Jesus henviser åbenbart til en underretsdommer, måske ved politiretten, der var indsat af romerne. Dommeren i billedet passer tilsyneladende ikke ind i de jødiske forhold, hvor retten skulle bestå af mindst tre dommere. Denne dommer havde heller ingen frygt for Gud eller respekt for mennesker, dvs. han gik ikke op i hvad andre tænkte.
hverken ... respekt for nogen mennesker: I denne sammenhæng betyder det at man ikke lader sig styre af den offentlige mening eller går overdrevet op i hvad andre tænker. – Se studienote til Lu 18:2.
udmatte mig med sit krav: Eller “banke løs på mig til mit endeligt”. Bogst.: “slå mig under [dvs. under øjet] helt til slutningen”. Det græske udsagnsord hypopiazo som bruges her, er blevet defineret som det at “slå i ansigtet; give et blåt øje”. Her bruges det åbenbart i overført betydning om det at nogen konstant irriterer eller fuldstændig udmatter en anden. Nogle bibelkommentatorer mener at ordet indeholder tanken om at ødelægge en andens ry. Udtrykket, som det bruges i denne sammenhæng, beskriver dommerens følelser. Først var han ikke villig til at lytte til enkens bøn om at blive vist retfærdighed, men så følte han sig nødsaget til det fordi hun var så vedholdende. (Lu 18:1-4) Det siges ikke i lignelsen at Gud er som den uretfærdige dommer. Tværtimod bliver Gud sat i kontrast til ham. Hvis denne dommer til sidst gjorde hvad der var rigtigt, hvor meget mere ville Gud så ikke gøre det! Enkens udholdenhed fik den uretfærdige dommer til at skride ind. Guds tjenere må også være vedholdende med hensyn til at bede. Gud, som er retfærdig, vil besvare deres bøn og skaffe dem deres ret. – Lu 18:6, 7.
en sådan tro: Eller “denne tro”. Bogst.: “troen”. Den bestemte artikel foran ordet “tro” på græsk viser at Jesus ikke talte om troen i almindelighed, men om en bestemt slags tro, den tro enken havde i Jesus’ lignelse. (Lu 18:1-8) Det indbefatter troen på bønnens magt og troen på at Gud vil skaffe hans udvalgte deres ret. Jesus besvarede tydeligvis ikke spørgsmålet fordi disciplene selv skulle tænke over hvor stærk deres tro var. Denne lignelse om bøn og tro var særligt aktuel fordi Jesus netop havde beskrevet hvilke prøver hans disciple ville møde. – Lu 17:22-37.
templet: De der gik op til templet for at bede, gik ikke ind i Det Hellige eller Det Allerhelligste, men fik lov til at komme ind i de omkringliggende forgårde. De to jødiske mænd i denne lignelse bliver skildret som nogle der står i en af forgårdene. – Se Tillæg B11.
afpressere: Eller “røvere”. Under det romerske herredømme gjorde mange jødiske skatteopkrævere sig ofte skyldige i afpresning. Deres stilling gav dem gode muligheder for at gøre sig selv rige (og uden tvivl også deres romerske overordnede) på bekostning af folket. De røvede faktisk fra folket. Det var måske det Jesus hentydede til da han i denne lignelse talte om en selvretfærdig farisæer der roste sig selv i en bøn til Gud for at han ikke var en afpresser.
faster to gange om ugen: Ordet faste bliver ikke brugt i Moseloven, men der er almindelig enighed om at befalingen om at folket en gang om året skulle ‘vise at de var bedrøvede over deres synder’ i forbindelse med forsoningsdagen, blandt andet indbefattede faste. (3Mo 16:29, fdn.; 4Mo 29:7, fdn.; Sl 35:13) Senere vandt andre årlige fastedage indpas til minde om nationale katastrofer. Farisæerne havde dog den skik at faste “to gange om ugen”, på den anden og den femte dag i ugen. De ønskede at andre skulle se hvor gudfrygtige de var. (Mt 6:16) Ifølge nogle kilder valgte de at faste på de dage hvor der var marked, for så ville der være mange folk i byen. De fastede også når der blev holdt særlige gudstjenester i synagogerne, og når de lokale domstole trådte i funktion.
bær over med ... mig: Eller “vis barmhjertighed mod mig; vær nådig mod mig”. Det græske ord for udtrykket ’at bære over med’ forekommer kun to gange i De Kristne Græske Skrifter og er forbundet med tanken om soning eller forsoning. I He 2:17 er det gengivet med at “bringe et sonoffer [forsoningsoffer]”.
små børn: Bogst.: “spædbørn”. Det græske ord brefos, som er brugt her, henviser til meget små børn, spædbørn eller endda ufødte børn. (Lu 1:41; 2:12; ApG 7:19; 2Ti 3:15, “spæde barndom”; 1Pe 2:2) Parallelberetningerne i Mt 19:13 og Mr 10:13 bruger paidion, et andet græsk ord som ikke blot anvendes om nyfødte og spædbørn (Mt 2:8; Lu 1:59), men også om Jairus’ 12-årige datter (Mr 5:39-42). Evangelieskribenterne bruger altså forskellige græske ord, og det kan tyde på at der var børn i forskellige aldre til stede ved denne lejlighed, selvom Lukas åbenbart fokuserer på de små børn der var til stede.
ligesom et lille barn: Se studienote til Mr 10:15.
Gode Lærer: Se studienote til Mr 10:17.
Jesus ... sagde ... til ham: Jesus så hvor oprigtig en leder manden var, og ifølge Mr 10:21 havde Jesus “kærlighed til ham”. Men Jesus forstod måske at manden måtte være mere selvopofrende for at blive en discipel, så han sagde til ham: Sælg alt hvad du har, og del overskuddet ud til de fattige. I modsætning til Peter og andre som forlod alt for at følge Jesus, kunne denne unge mand ikke skille sig af med det han ejede, for at blive en discipel. – Mt 4:20, 22; Lu 18:23, 28.
lettere for en kamel at komme igennem øjet i en synål: Jesus bruger en hyperbel for at understrege sin pointe. Ligesom en bogstavelig kamel ikke kan komme igennem et øje i en synål, er det umuligt for en rig mand at komme ind i Guds rige hvis han bliver ved med at sætte sin rigdom over sit forhold til Jehova. Jesus mente dog ikke at der slet ikke var nogen velhavende der kunne arve Riget, for han fortsatte med at sige: “Det der er umuligt for mennesker, er muligt for Gud.” (Lu 18:27) Dette er det eneste sted hvor det græske ord belone, der bliver oversat med “synål”, forekommer i De Kristne Græske Skrifter. Det blev nogle gange brugt om en kirurgs synål, mens det græske ord for ‘nål’, rhafis, der findes i parallelberetningerne i Mt 19:24 og Mr 10:25, er afledt af et udsagnsord der betyder “at sy”.
den kommende verdensordning: Eller “den kommende tidsalder”. Det græske ord aion, der har grundbetydningen “tidsalder”, kan henvise til en tingenes ordning eller til særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder. Jesus henviser her til den kommende verdensordning under Guds styre, hvor de trofaste vil opnå evigt liv. – Mr 10:29, 30; se Ordforklaring: “Verdensordning.”
går nu op til Jerusalem: Se studienote til Mt 20:17.
spyttet på: Se studienote til Mr 10:34.
Jeriko: Den første kanaanæiske by V for Jordan som blev indtaget af israelitterne. (4Mo 22:1; Jos 6:1, 24, 25) Med tiden blev denne gamle by forladt, men efter at jøderne var vendt tilbage fra eksil i Babylon, opstod der en anden jødisk by på stedet fordi der fandtes en god vandkilde (Ain es-Sultan). På Jesus’ tid var der blevet bygget en ny romersk by ca. 2 km S for den jødiske by. Det forklarer måske hvorfor der i beretningerne i Matthæus og Markus står om den samme begivenhed at Jesus gik ud af Jeriko (Mt 20:29; Mr 10:46), mens der i Lukas’ beretning står at han nærmede sig Jeriko. Måske helbredte Jesus den blinde mand da han forlod den jødiske by og nærmede sig den romerske by. – Se Tillæg B4 og B10.
en blind mand: I Matthæus’ beretning (20:30) bliver der omtalt to blinde mænd ved denne hændelse. Markus (10:46) og Lukas omtaler kun én blind mand og fokuserer åbenbart på ham der hed Bartimæus, hvis navn kun findes i Markusevangeliet.
Davids Søn: Ved at tiltale Jesus som “Davids Søn” viser den blinde mand at han åbent anerkender ham som Messias. – Se studienoter til Mt 1:1, 6.