FILIPPERNE
Studienoter – Kapitel 1
Til filipperne: Titler som denne var åbenbart ikke en del af grundteksten. Gamle håndskrifter viser at de blev føjet til senere, uden tvivl for at gøre det lettere at identificere brevene. – Se studienote til 1Kt 1 Titel og Mediegalleri: “Paulus’ brev til filipperne”.
Fra Paulus og Timotheus: Det er Paulus der skriver brevet til Filipperne, men han tager Timotheus med i sin indledende hilsen. Timotheus var sammen med Paulus i Rom den første gang Paulus sad fængslet der. Timotheus bliver også nævnt i to andre breve Paulus skrev fra Rom på det tidspunkt, nemlig brevet til kolossenserne og brevet til Filemon. (Kol 1:1, 2; Flm 1) Det ser ud til at Timotheus selv sad fængslet i Rom i en periode mellem at brevet til filipperne og brevet til hebræerne blev skrevet. – Flp 2:19; He 13:23.
trælle for Kristus Jesus: Se studienote til Ro 1:1.
de hellige: Se studienote til Ro 1:7.
Filippi: Se studienote til ApG 16:12.
tilsynsmænd: Paulus bruger her flertalsformen af det græske ord for “tilsynsmand” (episkopos) om dem der førte an i menigheden i Filippi. (Se også ApG 20:28). Et andet sted siger han at ‘et ældsteråd’ udnævnte Timotheus til en særlig opgave. (1Ti 4:14) Det at Paulus ikke nævner en enkelt person som tilsynsmanden, viser at der måtte være mere end én tilsynsmand. Det fortæller noget om hvordan menighederne i det første århundrede var organiseret. Ordene “tilsynsmænd” og “ældste” bruges synonymt i De Kristne Græske Skrifter og henviser tydeligvis til den samme opgave. (ApG 20:17, 28; Tit 1:5, 7; se også 1Pe 5:1, 2). Antallet af tilsynsmænd i en menighed afhang af hvor mange åndeligt modne mænd der var kvalificeret til at tjene som ældste. – ApG 14:23; se studienoter til ApG 20:17, 28.
menighedstjenere: Eller “assistenter”. Det græske ord diakonos, der bogstaveligt betyder “tjener”, henviser her til dem der er udnævnt som “menighedstjenere” i den kristne menighed. Det bliver brugt på en lignende måde i 1Ti 3:8, 12. Det at ordet her er i flertal, viser at der var flere menighedstjenere i menigheden der hjalp tilsynsmændene med forskellige opgaver. I stedet for udtrykkene “tilsynsmænd og menighedstjenere” bruger nogle bibler i det her vers titler som “biskopper og diakoner”, hvilket kristenheden har brugt til at give det indtryk at der var et hierarki i de første kristne menigheder. Men en klar gengivelse af meningen bag de græske ord viser at ansvarsopgaverne i menigheden ikke gør nogen vigtigere end andre. Gengivelsen “menighedstjenere” understreger at disse flittige mænd tjener til gavn for menigheden.
Jeg ønsker jer ufortjent godhed og fred: Se studienote til Ro 1:7.
inderlige bønner: Se studienoter til ApG 4:31; Flp 4:6.
på grund af alt det I har gjort for: Eller “på grund af den andel I har haft i”. Måske har Paulus blandt andet tænkt på dengang Lydia og hendes husstand blev døbt og hun gæstfrit insisterede på at Paulus og hans forkyndermakkere overnattede i hendes hus. – ApG 16:14, 15.
mine lænker: Måske sad Paulus fængslet flere gange end nogen af de andre apostle. (Se også 2Kt 11:23). Omkring ti år tidligere havde Paulus kortvarigt siddet i fængsel i Filippi. (ApG 16:22-24) På det tidspunkt hvor han skrev sit brev til filipperne, var han i husarrest i Rom og blev bevogtet af en soldat mens han ventede på at hans sag kom for kejseren. (ApG 25:11, 12; 28:30, 31) Filipperne var klar over at Paulus havde brug for hjælp mens han var i husarrest, så de havde sendt Epafroditus til ham med materielle gaver. Mens Epafroditus var hos Paulus, var han en stor hjælp for ham, og ‘han risikerede sit eget liv for at yde ham personlig tjeneste’. – Flp 2:25, 30; 4:18.
forsvare: Det græske ord der er oversat med “forsvare” (apologia), bliver ofte brugt om det at forsvare sig i en retssag. (ApG 22:1; 25:16) Jesus havde forudsagt at hans disciple ville blive overgivet til “lokale domstole” og ført frem for “statholdere og konger for [hans] skyld” så de kunne “aflægge vidnesbyrd over for dem og folk fra nationerne”. (Mt 10:17, 18) Som følge af jødernes modstand mod Paulus blev han arresteret i Jerusalem og ført frem for den romerske statholder i Cæsarea. (ApG 23:23-35) I Cæsarea appellerede Paulus til kejseren, og det gav ham mulighed for at forsvare sin tro for den højeste domstol i det romerske rige. (ApG 25:11, 12) Bibelen fortæller ikke om det var kejser Nero selv eller en af hans repræsentanter der behandlede Paulus’ sag. Da Paulus skrev sit brev til filipperne, var han i Rom og ventede på at sagen skulle for retten. – ApG 28:17-20.
juridisk stadfæste den gode nyhed: Det græske udtryk Paulus her bruger, leder tankerne hen på det juridiske område. Det henviser til at man gør brug af de juridiske muligheder der er til rådighed, for at udbrede den gode nyhed. Da Paulus omkring ti år tidligere var i Filippi, havde han henvendt sig til det romerske retssystem efter at han var blevet fængslet for at forkynde den gode nyhed. (ApG 16:35-40) Han kæmpede for at stadfæste de kristnes ret til at forkynde den gode nyhed om Guds rige i Romerriget. Et opslagsværk siger: “Paulus var ikke kun et vidne i fangehullet, men også i retssalen.”
nøjagtig kundskab: Paulus kæder her kærligheden til Gud og ens trosfæller sammen med at man har nøjagtig kundskab om Gud og forstår hvad hans vilje er. De græske udtryk for “at kende” og “kundskab” indeholder ofte også betydningen “at have lært at kende gennem personlig erfaring”. – Læs om det græske ord der her er oversat med “nøjagtig kundskab”, i studienoter til Ro 10:2; Ef 4:13.
god dømmekraft: Det græske ord der her er gengivet “dømmekraft” (bogst.: “sanseopfattelse”), findes kun i det her vers. Der er brugt et beslægtet ord i He 5:14 i sætningen: “dem der har brugt deres evne til at tænke [eller “opfattelsesevne”; bogst.: “sanseorganer”] så den er blevet trænet og de er i stand til at se forskel på rigtigt og forkert.” I Bibelen bruges de her udtryk om det at have dømmekraft i åndelige og moralske spørgsmål. Paulus bad om at filippernes kærlighed til Gud måtte vokse sammen med den slags dømmekraft, så de kunne være i stand til at vurdere hvad der var vigtigt i Jehovas øjne, og hvad der var mindre vigtigt. (Flp 1:10) En kristens moralske dømmekraft er skarp. Han er i stand til at skelne mellem rigtigt og forkert, ikke kun når sagen er ligetil, men også i komplekse situationer hvor det ikke er tydeligt at se hvad der er det rigtige at gøre. Derfor kan han træffe kloge beslutninger der hjælper ham til at bevare et nært venskab med Jehova.
prætorianergarden: Første gang Paulus var fange i Rom (ca. 59-61 e.v.t.), fik han “lov til at bo for sig selv sammen med den soldat der bevogtede ham”. (ApG 28:16) Mens han var i husarrest, skrev han at det var “blevet almindeligt kendt for hele prætorianergarden og alle de andre at [han var] i lænker på grund af Kristus”. Prætorianergarden var en gruppe af flere tusind romerske elitesoldater. Det græske ord der bruges her, kommer af det latinske ord praetorium, der oprindeligt henviser til det sted (et telt eller en bygning) hvor en romersk hærfører holdt til. Fra kejser Augustus’ tid fungerede prætorianergarden også som den romerske kejsers livgarde, og derfor gengives det græske ord der er brugt i Flp 1:13, i nogle oversættelser med “livvagten” eller “den kejserlige garde”. Deres opgave krævede at de var stationeret tæt på kejseren og hans husstand.
nogle forkynder om Kristus på grund af misundelse og rivalisering: Nogle tjente Gud med de forkerte motiver. Det gjaldt sikkert nogle af de omvendte jøder der havde vendt ryggen til den sande lære som Paulus forkyndte. De gik mere op i at fremhæve sig selv og deres egne idéer end at give Jehova ære. (Ga 6:12, 13) De var misundelige på Paulus’ anseelse, autoritet og indflydelse, og derfor prøvede de at svække tilliden til ham. (Flp 1:17) Trods alt det bevarede Paulus sin glæde fordi han kunne se at der blev forkyndt om Kristus. – Flp 1:18.
andre gør det med gode motiver: Eller “andre gør det af god vilje”. Oprigtige kristne forkyndte om Kristus med gode motiver, eller af god vilje. De viste også god vilje, eller velvilje, mod Kristus’ repræsentanter som for eksempel Paulus. Derfor kunne de blive godkendt af Gud og få hans velvilje. – Sl 106:4; Ord 8:35.
Jesus Kristus’ ånd: Udtrykket henviser åbenbart til at Jesus bruger Guds hellige ånd, eller aktive kraft. ApG 2:33 siger at Jesus “har modtaget den lovede hellige ånd fra Faren”. I Flp 1:11 beder Paulus om at de kristne må blive “fyldt med retfærdigheds frugt, den som skyldes Jesus Kristus, til pris og ære for Gud”. Lige siden Jesus blev oprejst og steg til himlen, har Gud brugt ham til at sørge for de kristne på jorden. I Joh 14:26 siger Jesus at Faren vil sende hjælperen, den hellige ånd, i hans navn, og i Joh 15:26 siger han: “Når den hjælper kommer som jeg vil sende til jer fra Faren – sandhedens ånd … – så vil han vidne om mig.” – Se studienote til ApG 16:7.
min frelse: Eller “min løsladelse”. Paulus skrev sit brev til filipperne mens han første gang var fange i Rom (ca. 59-61 e.v.t.). Udtrykket Paulus bruger her, kan indeholde tanken om at han var sikker på at han ville blive løsladt på grund af de mange bønner filipperne bad for ham. Det stemmer med at han et andet sted skriver at han har tillid til at han vil se de kristne i Filippi igen. (Flp 2:24) Hvis han blev løsladt, ville han få mulighed for at besøge dem. (Se Mediegalleri: “Paulus’ rejser efter ca. 61 e.v.t.”). Det græske ord Paulus bruger her (soteria, ofte gengivet “frelse”), kan dog i denne sammenhæng også henvise til Paulus’ evige frelse.
tale frimodigt: Se studienote til 2Kt 7:4.
hvis jeg lever, lever jeg for Kristus, og hvis jeg dør, opnår jeg noget bedre: Paulus fremhæver her kontrasten mellem liv og død. Så længe han lever, kan han glæde sig over at bruge sit liv i tjenesten for Jehova og på at hjælpe sine trosfæller. Men hvis han dør trofast, vil han få udødeligt liv i himlen. – 2Ti 4:6-8.
Jeg er splittet mellem disse to ting: Mens Paulus var i husarrest og ventede på at hans sag kom for kejseren, følte han sig splittet mellem to alternativer. Det ene var at blive i live så han kunne fortsætte med at tjene sine trosfæller. Det andet var at dø trofast. (2Ti 4:7, 8) Paulus sagde ikke hvad han selv foretrak. (Flp 1:22) Han sagde dog at det “at blive befriet og at være sammen med Kristus” var det bedste alternativ. Han vidste at det kun var hvis han var trofast indtil sin død at han ville få sin himmelske belønning under Kristus’ nærværelse. – Åb 2:10.
at blive befriet: Paulus henviser åbenbart til sin død. I sit andet brev til Timotheus, som er skrevet omkring år 65 e.v.t., bruger han et beslægtet græsk ord når han siger om sin død: “Meget snart kommer min befrielse.” (2Ti 4:6) Udtrykket “at blive befriet og at være sammen med Kristus” indeholder åbenbart samme tanke som det Paulus skriver i 2Kt 5:8: “Vi … ville foretrække at være væk fra kroppen og få vores hjem hos Herren.” Han betragtede det at dø som en trofast salvet tjener for Gud som ‘en befrielse’ fordi det ville føre til at han senere ville blive oprejst til liv i Kristus’ “himmelske rige”. (2Ti 4:18) Paulus forklarer i 1Kt 15:23 at “de der tilhører” Kristus, vil blive oprejst til liv i himlen under “Kristus’ [fremtidige] nærværelse”. Så Paulus beskriver her sit ønske om at forblive trofast til sin død så han senere ville blive oprejst til liv i himlen. Paulus var ikke den eneste der brugte “at blive befriet” eller “befrielse” på den måde. Andre græske skribenter omtalte også døden med de udtryk.
Når jeg er sammen med jer igen: Det græske udtryk der er brugt her, indeholder navneordet parousia, der bogstaveligt betyder “det at være ved siden af”. Det oversættes ofte med “nærværelse”, især i forbindelse med Jesus Kristus’ usynlige nærværelse. (Mt 24:37; 1Kt 15:23) Her bruger Paulus udtrykket til at beskrive at han håber at kunne besøge de kristne i Filippi igen. Paulus bruger også parousia i Flp 2:12 (se studienote), hvor han opstiller det at være “sammen med” filipperne som kontrast til det ‘ikke at være sammen med’ dem. Det støtter valget om at oversætte parousia med “nærværelse” eller ‘at være sammen med’ og ikke med “komme” eller “ankomst”. – Se studienoter til Mt 24:3; 1Kt 16:17.
opføre jer: Eller “opføre jer som borgere; gøre jeres borgerpligt”. Det græske udsagnsord som Paulus her bruger, er beslægtet med de græske ord for “statsborgerskab” (Flp 3:20) og “borger” (ApG 21:39). Romerske borgere tog generelt aktivt del i statens anliggender fordi romersk statsborgerskab, som medførte både pligter og rettigheder, var meget værdsat. (ApG 22:25-30) Så når Paulus bruger en form af det græske udsagnsord i forbindelse med at opføre sig på en måde der er den gode nyhed om Kristus værdig, rummer det tanken om aktivt at deltage i de kristne aktiviteter, især forkyndelsen af den gode nyhed. Indbyggerne i Filippi havde en form for romersk statsborgerskab, og de vidste derfor at statsborgerskab indebar aktiv deltagelse. – Se studienoter til ApG 23:1; Flp 3:20.
med én sjæl: Eller “er helt forenede; som én mand”. – Se studienote til ApG 4:32.