FILIPPERNE
Studienoter – Kapitel 4
Herren: I den her sammenhæng kan titlen “Herren” (uden den bestemte artikel foran det græske ord for Herren) henvise til enten Jehova Gud eller Jesus Kristus. Men flere oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk og andre sprog bruger her Guds navn, hvilket kan tale for at der henvises til Jehova. – Se også studienote til Flp 4:4.
til at være enige og tjene Herren sammen: Paulus’ brev til filipperne er fuld af ros og opmuntring, men her kommer han med en kraftig vejledning til to kristne kvinder. Euodia og Syntyke må have haft en uoverensstemmelse der var alvorlig nok til at den kunne true freden og enheden i menigheden, og til at Paulus hørte om det selvom han var i fængsel langt væk i Rom. Paulus’ vejledning antyder ikke at de to søstre var umodne. (Se studienote til Flp 4:3). Han vidste af egen erfaring at selv modne kristne kan have uoverensstemmelser. (ApG 15:37-39) Uanset hvad de to søstre var uenige om, tog han ikke parti. I stedet opfordrede han dem venligt til at slutte fred og blive enige, motiveret af deres kærlighed til Herren. – Se studienote til Joh 17:21.
min gode medarbejder: Det græske udtryk der bruges her, betyder bogstaveligt “min ægte ågfælle”. Paulus henvender sig i dette vers til en unavngiven mand i menigheden i Filippi, og beder ham om at hjælpe Euodia og Syntyke til at løse deres uoverensstemmelser og at “være enige og tjene Herren sammen”. (Se studienote til Flp 4:2). Det er interessant at Paulus, der var udnævnt som apostel af Jesus Kristus, ikke så sig selv som herre over sine trosfæller, men som deres “medarbejder”, altså betragtede han sig selv som deres jævnbyrdige. (ApG 9:15; Ro 11:13) I stedet for at spille herre over menigheden levede Paulus efter Jesus’ ord: “I er alle brødre.” – Mt 23:8; 1Pe 5:3; se studienote til 2Kt 1:24.
de har kæmpet side om side: Selvom Euodia og Syntyke tilsyneladende havde en uoverensstemmelse som var almindeligt kendt i menigheden i Filippi, roser Paulus de to søstre fordi de tidligere har samarbejdet med ham om at forkynde den gode nyhed. Han beskriver de to søstres indsats med et græsk udsagnsord som han også bruger i Flp 1:27. Her indeholder det også tanken om at kæmpe side om side, arbejde skulder ved skulder, arbejde flittigt sammen.
hvis navne står i livets bog: Denne symbolske bog med navnene på dem der er trofaste mod Jehova, er en kærlig forsikring om at Jehova vil huske dem og belønne dem med evigt liv, enten i himlen eller på jorden. (Åb 3:5; 20:15) Udtrykket bliver også omtalt i De Hebraiske Skrifter, hvor det er tydeligt at man må opfylde visse krav for at have sit navn stående i livets bog – man må blive ved med at tjene Jehova trofast og være lydig mod ham. (2Mo 32:32, 33; Sl 69:28, fdn.; Mal 3:16, fdn.) Paulus har lige nævnt to flittige salvede søstre i menigheden i Filippi, Euodia og Syntyke, som havde en eller anden uoverensstemmelse. Men Paulus betragter dem som nogle af sine medarbejdere, hvis navne står i denne symbolske bog. Han konkluderer ikke at deres mindre ufuldkommenheder og fejl kunne koste dem deres belønning, for den kunne de være sikre på at få hvis de var trofaste til enden. (Se også 2Ti 2:11, 12). Illustrationen med en bog med navne har måske mindet de kristne i Filippi, der var en romersk koloni, om byens offentlige register, hvor navnene på dem der havde statsborgerskab, stod nedskrevet.
Glæd jer altid i Herren: Paulus opfordrer endnu en gang filipperne til at ‘glæde sig i Herren’. (Se studienote til Flp 3:1). Titlen “Herren” kan i denne sammenhæng henvise til enten Jehova Gud eller Jesus Kristus, men det ser ud til at Paulus indirekte citerer steder i De Hebraiske Skrifter hvor Jehova omtales. – Sl 32:11; 97:12.
rimelighed: Det græske ord der er oversat med “rimelighed”, har en bred betydning og indeholder tanken om at være eftergivende, hensynsfuld og tolerant. Hvis man er rimelig, er man ikke en paragrafrytter, og man holder ikke stift på sin ret, men er villig til at tilpasse sig. Man er venlig og tager hensyn til andre. Kristnes rimelighed skal være kendt af alle mennesker, dvs. også af dem uden for menigheden. En bibeloversættelse gengiver første del af verset: “Vær kendt for at være rimelige.” Alle kristne må selvfølgelig bestræbe sig på at være rimelige, men det er særligt vigtigt for tilsynsmænd i menigheden. – 1Ti 3:3; Tit 3:2; Jak 3:17; se studienote til 2Kt 10:1.
Herren er nær: Titlen “Herren” kan i denne sammenhæng henvise til enten Jehova Gud eller Jesus Kristus. Men måske citerer Paulus indirekte udtalelser fra De Hebraiske Skrifter hvor Jehova omtales, for eksempel Sl 145:18: “Jehova er nær hos alle der kalder på ham.” (Se også Sl 34:18). Gud kommer nær til alle der kommer nær til ham. Han er nær i den forstand at han hører sine tjeneres bønner og beskytter dem. (ApG 17:27; Jak 4:8) Det at være klar over at Jehova er nær, kan hjælpe kristne til at være glade og rimelige og til ikke at blive overvældet af bekymringer, som Flp 4:6 siger. Gud er også nær i den forstand at han snart vil fjerne denne gamle verden og skabe et paradis under hans riges styre. (1Jo 2:17) Enkelte oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk og andre sprog bruger Guds navn i det her vers.
I skal ikke være: Det græske udtryk der er oversat med “I skal ikke være bekymret”, kan også gengives “hold op med at være bekymret” eller “hold op med at bekymre jer”. – Se studienote til Lu 12:22.
I skal ikke være bekymret: Det græske udsagnsord for “at bekymre sig” (merimnao) kan henvise til det at bekymre sig så meget at man bliver splittet og distraheret og mister glæden. Jesus sagde ved flere lejligheder noget lignende. (Se studienoter til Mt 6:25; Lu 12:22). Der var flere ting der kunne have gjort Paulus bekymret. For eksempel skrev han det her brev under sin første fængsling i Rom. (Flp 1:7, 13, 14) Han kunne også have været bekymret fordi han manglede forsyninger (Flp 4:12), og han kunne have bekymret sig for sine brødre og søstre (2Kt 11:28 og studienote). Paulus opfordrer sine trosfæller til uanset deres situation at fortælle Gud hvad de har på hjerte. – Se også Sl 55:2, 22; 1Pe 5:7.
uanset hvad det drejer sig om: En kristen kan bede til Gud om alt hvad der har at gøre med hans forhold til Gud eller hans liv som tjener for Gud. Så længe vores bønner er i harmoni med Guds vilje, kan de handle om stort set alle sider af vores liv. En kristen kan frit fortælle Jehova om sine inderste følelser, behov, bekymringer og tanker. – Mt 6:9-13; Joh 14:13 (se studienote), 14; 16:23, 24; 1Pe 5:7; 1Jo 5:14.
bøn og anråbelse samtidig med at I siger tak: Paulus bruger her udtrykket “bøn” om det at tale med Gud som en del af ens tilbedelse. “Anråbelse” er et mere specifikt udtryk. Det er et stærkt ord der beskriver en indtrængende anmodning som ofte er forbundet med stærke følelser og måske endda tårer. (He 5:7) Et opslagsværk definerer det som “at råbe om hjælp”. Ved at tilføje “samtidig med at I siger tak” understreger Paulus hvor vigtigt det er at vi altid husker at give udtryk for vores taknemmelighed over for Jehova. Selv i svære tider har vi noget at være taknemmelige for. Det havde Paulus selv erfaret. (ApG 16:22-25; Ef 5:19, 20) Paulus nævner også personlige ønsker som noget af det vi kan bede til Jehova om. Han har lige forklaret at en kristen kan bede til Jehova om mange forskellige ønsker og behov. – Se studienote til uanset hvad det drejer sig om i det her vers.
Guds fred: Det henviser til den ro og indre fred der kommer af at have et nært forhold til Jehova Gud. Man kan have den fred selvom man oplever turbulente og svære tider. “Guds fred” er ikke noget man får i egen kraft ved for eksempel at meditere. Det er derimod noget “fredens Gud”, Jehova, giver en. (Flp 4:9; 4Mo 6:26; Sl 4:8; 29:11; Ro 15:33; se studienote til Ga 5:22). “Guds fred” afhænger af at man har et nært forhold til Jehova og gør det der er rigtigt i hans øjne. (Ord 3:32) Han forsikrer sine tjenere om at han kender deres behov og ser hvad de går igennem, og at han vil besvare deres bønner. At vide det giver dem ro og indre fred. – Sl 34:18; 94:14; 2Pe 2:9; se studienote til beskytte i det her vers.
som overgår al forstand: Man kan ikke få Guds fred ved hjælp af sin egen “forstand”, for eksempel ved at tænke på en bestemt måde eller ved at analysere sin situation og stole på sig selv. Faktisk kan det føre til bekymring og håbløshed hvis man prøver at få den fulde forståelse af sin situation. (Præ 1:18) En tjener for Gud kan måske ikke se en løsning på sine problemer. Men Guds fred “overgår” alt hvad mennesker kan forestille sig. Nogle gange gør Gud måske det uventede og redder sine tjenere ud af deres prøvelser (Mr 10:27; 2Pe 2:9), og andre gange er den eneste løsning at være udholdende og vente tålmodigt (Jak 5:11). l de tilfælde vil Jehova altid give fred til dem der stoler helt på ham. (Esa 26:3) De der ikke kender Jehova, er ikke i stand til at forstå den indre fred som Guds folk kan have selv når de oplever alvorlige problemer, bliver mishandlet eller endda bliver truet på livet.
beskytte: Det græske udsagnsord der er oversat med “beskytte”, er et militært udtryk. Det kan i bogstavelig forstand sigte til en vagt eller en garnison af soldater der beskyttede en befæstet by. (2Kt 11:32) Her og andre steder i De Græske Skrifter bliver det brugt billedligt. (Ga 3:23; 1Pe 1:5) Indbyggerne i Filippi kunne føle sig trygge fordi der var militær til stede i byen som bevogtede byportene. På lignende måde kan kristne føle sig åndeligt trygge og have indre fred fordi “Guds fred” beskytter deres sind og hjerte. De er overbevist om at Jehova passer på dem og ønsker at det går dem godt. (Sl 4:8; 145:18; 1Kt 10:13; 1Pe 5:10) Det at de ved det, beskytter dem mod at blive overvældet af bekymringer eller modløshed. – Se studienote til Guds fred i det her vers.
jeres hjerte: Når ordet “hjerte” bruges billedligt, hentyder det som regel til alt det der udgør det indre menneske. Men når det bliver nævnt sammen med “sind”, har det åbenbart en mere specifik betydning og henviser primært til personens følelser, ønsker og motiver. – Se studienote til Mt 22:37.
jeres sind: Eller “jeres tanker; jeres tænkeevne”. Det græske ord Paulus her bruger, sigter til en persons forstand. Det bliver gengivet med “sind” i 2Kt 3:14; 11:3, med “forstand” i 2Kt 4:4 og med “tanke” i 2Kt 10:5. Ved at nævne både “hjerte” og “sind” understreger Paulus at “Guds fred” beskytter hele ens indre menneske.
gennem Kristus Jesus: Kristne kan kun få Guds fred hvis de tror på Jesus og forstår hans rolle i gennemførelsen af Guds hensigt. Jesus’ løskøbelsesoffer gør det nemlig muligt for mennesker at få tilgivet deres synder, noget som er nødvendigt for at kunne få et nært forhold til Jehova. Det er venskabet med Jehova der er grundlaget for ægte indre fred. (ApG 3:19; Ga 1:3-5; 1Jo 2:12) Kristne kan også finde trøst i at tænke på at Jesus som konge i Guds rige snart vil rette op på alt det onde som Satan og hans verden har været skyld i. (Esa 65:17; 1Jo 3:8; Åb 21:3, 4) Derudover lovede Jesus også sine disciple at han ville være med dem og aktivt støtte dem indtil afslutningen på den her verdensordning. Det er også med til at give dem fred i sindet. – Mt 28:19, 20; Flp 1:18, 19.
retfærdigt: Se Ordforklaring: “Retfærdighed.”
rent: Det græske ord der bruges her, sigter både til det at være ren og hellig i sine handlinger (på det seksuelle område og andre områder) og til at være det i sine tanker og motiver. – Sl 24:3, 4; Ef 5:3; 1Ti 4:12; 5:2; Jak 3:17; 1Pe 3:2.
blive ved med at tænke på: Det græske ord Paulus bruger her, indeholder tanken om at “være optaget af”, “meditere over” og “dvæle ved”. Den form udsagnsordet er i, indikerer en fortsat handling. Andre oversættelser gengiver det derfor med ‘fylde sine tanker med’ eller ‘aldrig holde op med at tænke på’. Hvis en kristen fylder sine tanker med de positive emner Paulus opremser, vil det påvirke hans liv og føre til handling.
Herren: I den her sammenhæng kan titlen “Herren” (uden den bestemte artikel på græsk) enten henvise til Jehova Gud eller Jesus Kristus. Flere bibeloversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk og engelsk bruger Guds navn her, hvilket taler for at “Herren” i det her vers henviser til Jehova. – Se studienote til Flp 4:4.
klare mig med det jeg har: De græske ord der her er gengivet med “klare mig med det jeg har”, oversættes andre steder med “kunne klare jer selv” (2Kt 9:8) og “være tilfreds” (1Ti 6:6), og udtrykket indeholder tanken om at være tilfreds med det man har eller at have nok og ikke være afhængig af andre. Paulus havde selv lært at tilpasse sig de skiftende omstændigheder han oplevede på sine rejser. Han var glad og tilfreds med enhver opgave han fik af Jehova. (Flp 4:12, 13) Paulus efterlignede Jesus, som heller ikke prøvede at blive rig eller skaffe sig et permanent sted at bo. (Mt 8:20) Paulus fulgte Jesus’ eksempel ved at være helt optaget af at gøre Jehovas vilje og ved at stole på at Han ville give ham det han havde brug for. – He 13:5.
Makedonien: Se Ordforklaring.
med hensyn til at give og modtage: Paulus bruger her et græsk udtryk der ofte blev brugt i forretningslivet i betydningen “debet og kredit”. Han taler uden tvivl om den økonomiske hjælp de kristne fra Filippi havde givet ham. For at vise deres taknemmelighed for de åndelige velsignelser de havde modtaget gennem Paulus, havde de støttet ham materielt. (Se også 1Kt 9:11). Lige fra begyndelsen – da Lydia viste en enestående gæstfrihed mod Paulus og hans rejsefæller – havde filipperne været kendt for at være gavmilde. (ApG 16:14, 15) Menigheden havde mindst fire gange sendt Paulus penge for at hjælpe ham i hans tjeneste. Det seneste eksempel var da menigheden sendte en gave med Epafroditus til Paulus der var fængslet i Rom, og det var en af grundene til at Paulus skrev det her brev. (2Kt 11:9; Flp 4:14, 16, 18) I sine breve roste Paulus flere menigheder for deres gavmildhed, og det opmuntrede alle disciplene til at være gavmilde. – Ro 15:26; 2Kt 8:1-6.
Gud: Nogle oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk og andre sprog bruger her Guds navn, Jehova.
Amen: Se studienote til Ro 1:25.
kejserens husstand: På det her tidspunkt (ca. 61 e.v.t.) var det Nero der var kejser i Romerriget. (Se Ordforklaring: “Kejser”). “Kejserens husstand” henviser ikke nødvendigvis til hans nærmeste familie. Den kan have omfattet mange forskellige slags tjenere som måske udgjorde flere tusind. Blandt dem var trælle, tidligere trælle og endda embedsmænd i Rom og provinserne, samt deres koner og børn. Den jødiske skribent Filon fra Alexandria bruger samme græske udtryk om denne store gruppe mennesker. (Flaccus, 35) Paulus siger ikke noget om hvilken forbindelse han havde til de kristne i kejserens husstand mens han var i fangenskab i Rom, eller om han havde hjulpet dem til at blive kristne. Det vides heller ikke hvilken forbindelse de kristne i Filippi havde til dem. Måske var der brødre og søstre i Filippi der var i familie med eller venner med nogle af de kristne i kejserens tjeneste. Det kan være at nogle af dem Paulus sendte hilsner til i slutningen af sit brev til romerne, var i “kejserens husstand”. – Ro 16:3-16.
I viser den rette ånd: Se studienote til Ga 6:18.
ånd: Nogle gamle håndskrifter tilføjer “Amen” til sidst i verset, men der er godt belæg i håndskrifterne for at udelade ordet, og mange eksperter anser denne version som den oprindelige.