HEBRÆERNE
Studienoter – Kapitel 5
tjenesten for Gud: Med det her udtryk kan Paulus have tænkt på to sider af ypperstepræstens tjeneste. På den ene side repræsenterede ypperstepræsten folket over for Jehova, ligesom alle de andre præster. Præsterne frembar folkets ofre og gik i forbøn for dem. På forsoningsdagen var det kun ypperstepræsten der måtte frembære den slags ofre. (3Mo 16:2, 17, 24) På den anden side repræsenterede præsterne også Jehova over for folket ved at lære dem om ham og ved at undervise i hans love. – 3Mo 10:8-11; Mal 2:7; se også Ordforklaring: “Præst”.
offergaver og slagtofre for synder: Under Moseloven kunne Guds folk bringe bestemte ofre som gaver til Jehova for at vise deres taknemmelighed eller for at få hans velsignelse. (3Mo 7:11, 12; 5Mo 16:17) Andre ofre blev bragt for at få synder tilgivet. (3Mo 4:27, 28) Men her antyder sammenhængen at Paulus med udtrykket “offergaver og slagtofre” henviser til alle de ofre ypperstepræsten frembar. (He 5:3; se også 3Mo 9:7; 16:6). Paulus bruger udtrykket “gaver og slagtofre” på en lignende måde i He 8:3 og 9:9.
Han kan føle med dem der er uvidende og begår fejl: En ypperstepræst skulle bringe ofre for sine egne synder. (He 5:3) Det mindede ham om at han var ufuldkommen og også begik fejl. Fordi han var bevidst om sine egne synder, kunne han sikkert “føle med [eller “være mild (rimelig) over for”]” dem han ofrede på vegne af. En synder måtte bekende det forkerte han havde gjort, og i nogle tilfælde give en erstatning til den han havde syndet imod. (2Mo 22:1; 3Mo 6:4, 5; 4Mo 5:7) Det er den slags syndere Paulus beskriver som nogle der er “uvidende og begår fejl [eller “og vildfarne”]” fordi de ikke synder med vilje, men på grund af ufuldkommenheden. – Se også 3Mo 5:17-19; 4Mo 15:27, 28.
svagheder som han må se i øjnene: Eller “svagheder som han er underlagt”. Det græske ord der er gengivet med “se i øjnene”, betyder bogstaveligt “er omgivet af”. (Se også He 12:1, hvor det samme græske ord forekommer). Det bliver også brugt i ApG 28:20, hvor Paulus siger: “Jeg er i lænker”. Fordi ypperstepræsten var ufuldkommen, måtte han hele tiden se sine svagheder i øjnene. Han var så at sige omgivet af sine svagheder; de var som tøj han havde på. (Se også Zak 3:3, 4). Det var derfor han skulle “bringe ofre for sine egne synder”. (He 5:3; 3Mo 9:7; 16:6, 11) En sådan ypperstepræst kunne på ingen måde måle sig med Jesus Kristus, der er ypperstepræst i himlen og fri for synd. – He 7:26-28.
indsat af Gud, ligesom Aron blev: Nogle af de kristne hebræere har måske undret sig over hvordan Jesus kunne blive ypperstepræst når han ikke var en efterkommer af Aron. Derfor forklarer Paulus at Aron heller ikke arvede opgaven, men fik den ved at blive udvalgt af Gud. (Se også 2Mo 28:1; 4Mo 3:10). Jesus blev også “indsat af Gud” selv, men i Jesus’ tilfælde blev han indsat som ypperstepræst for evigt. (He 5:5, 6) Jødiske ypperstepræster på Paulus’ tid, som for eksempel Kajfas, blev normalt indsat – og i nogle tilfælde fjernet fra deres embede – af romerske myndighedspersoner. (ApG 4:6 og studienote) Godt nok var de ypperstepræster efterkommere af Aron, men det ville ikke være rigtigt hvis de påstod af de var “indsat af Gud”. – Se også He 7:13-16.
Kristus ophøjede heller ikke sig selv til at blive ypperstepræst: Jesus blev ophøjet af sin Far, Jehova, som var den der indsatte ham som ypperstepræst. Det skete i år 29 da Jesus blev døbt. Ydmygt var han villig til at gøre sin Fars vilje, hvilket indebar at han gav sit liv som et offer og tjente som Jehovas ypperstepræst for evigt. (He 5:6; 10:8, 9) Jehova gav udtryk for at han elskede og godkendte sin Søn, og salvede ham med hellig ånd; på den måde ærede Gud Kristus. (Se studienote til Mr 1:11). Den ære som kom direkte fra Jesus’ Far, Jehova Gud, var meget større end den ære andre ypperstepræster følte de havde krav på fordi de var efterkommere af Aron. – Se også Joh 8:54.
“Du er min søn; i dag er jeg blevet din far”: Paulus citerer Sl 2:7 for anden gang i det her brev. (Se studienote til He 1:5). Ordene gik i opfyldelse da Jesus blev døbt. (Se studienote til Mt 3:17). Desuden blev Jehova Jesus’ evige Far på en særlig måde da han oprejste sin Søn til udødeligt liv i himlen. – ApG 13:33, 34; se studienote til Ro 1:4.
et andet sted: De efterfølgende ord er et citat fra Sl 110:4. Paulus citerer eller henviser til den passage flere gange i det her brev. – He 6:20; 7:3, 11, 17, 21; 10:12 og studienote.
præst for evigt på samme måde som Melkisedek: Det her er første gang Melkisedek bliver nævnt i brevet til hebræerne. Han var både konge og præst på Abrahams tid. (1Mo 14:18) Jesus arvede ikke sin opgave som præst efter Melkisedek. Nej, han blev præst “på samme måde” som Melkisedek. Det var åbenbart Gud selv der udnævnte Melkisedek som konge og præst i byen Salem. Det var også Gud selv der udnævnte Jesus som konge i Guds rige og som ypperstepræst. – Flere oplysninger om Melkisedek findes i studienoter til He 7:1.
opsendte han anmodninger og indtrængende bønner: Paulus har måske specifikt tænkt på de bønner Jesus dybt fortvivlet bad i Getsemane Have. Han stod over for den ultimative prøve på sin loyalitet og bad gentagne gange inderligt til sin Far. – Lu 22:41-45; se studienoter til ApG 4:31; Flp 4:6.
med intense råb og tårer: Paulus viser at Jesus, den perfekte ypperstepræst, var en mand med en stærk tro og dybe følelser som tillidsfuldt udøste sit hjerte for sin Gud og Far. Evangelierne nævner ikke specifikt at Jesus græd da han bad inderligt i Getsemane Have. Men det ser ud til at Paulus henviser til den episode, og under inspiration tilføjer han den her rørende detalje. (Lu 22:42-44; se også studienoter til Mt 26:39; sammenlign med 1Sa 1:10, 12-18; 2Kg 20:1-5; Ne 1:2-4; Sl 39:12). Udtrykket “intense råb” kan også henvise til de ord Jesus råbte da han var ved at dø på torturpælen. (Mt 27:46; se også Sl 22:1, 24). Bibelen nævner to andre situationer hvor Jesus græd. Han græd ved sin ven Lazarus’ grav. (Se studienote til Joh 11:35). Og da Jesus red ind i Jerusalem på et æselføl, græd han højlydt over den frygtelige fremtid der ventede byen. – Se studienote til Lu 19:41.
han blev bønhørt: Som forudsagt lyttede Jehova til Jesus’ inderlige bønner og besvarede dem. (Esa 49:8; se studienote til 2Kt 6:2). Det viste Jehova på flere måder at han gjorde. Han sendte en engel for at styrke Jesus. (Lu 22:43) Senere reddede han ham fra døden ved at give ham en opstandelse. Desuden lyttede han til sin Søns ydmyge anmodning: “Lad ikke min men din vilje ske.” (Lu 22:42) Guds vilje skete. Hans vilje omfattede blandt andet at give Jesus en gave der var meget større end han nogensinde havde bedt om – udødelighed. – Joh 17:5; 1Ti 6:16.
sin gudsfrygt: Udtrykket beskriver Jesus’ dybe ærefrygt for hans Far og for det der er helligt. Det græske udtryk der bruges her, hænger sammen med “respekt og ærefrygt i Guds nærhed”. Jesus var kendetegnet af respekt og ærefrygt for sin Far. Det var blevet forudsagt om Messias: “Jehovas ånd vil hvile over ham … en ånd der giver … ærefrygt for Jehova.” Og: “Hans ærefrygt for Jehova fylder ham med glæde.” (Esa 11:2, 3) Det græske udtryk der er gengivet med “gudsfrygt”, bliver også brugt i He 12:28. – Se studienote til He 11:7; se også studienote til Kol 3:22.
lærte han lydighed: Jesus havde altid været en lydig Søn, også da nogle andre af “den sande Guds sønner” gjorde oprør. (1Mo 6:2) Før Jesus kom til jorden, var han allerede ydmyg og lydig. (Esa 50:5) Men som et menneske på jorden lærte han hvad det vil sige at være lydig under store smerter og svære forhold, noget han aldrig ville have oplevet i himlen. (Flp 2:8; He 10:9) Hans lydighed blev på den måde sat på prøve og gjort fuldkommen så Jehova gennem ham kunne give evigt liv til lydige mennesker. – Se studienoter til He 5:9.
efter at han var blevet gjort fuldkommen: Guds Søn blev skabt som en fuldkommen åndeskabning. Da han senere levede som menneske, “begik [han] ingen synd”. (1Pe 2:22) Men han måtte blive “gjort fuldkommen” i en anden forstand for at kunne udføre en særlig opgave. Han skulle blive helt egnet til at tjene som ypperstepræst for menneskeheden. Det Paulus skriver her, harmonerer med betydningen af de græske ord der gengives med “gjort fuldkommen”, “fuldkommenhed” og “fuldendt”. De kan blandt andet indeholde tanken om at være komplet, nå et mål og opfylde en hensigt. (Se også studienote til 1Kt 13:10). Som menneske blev Jesus fuldstændigt kvalificeret til at tjene som en ypperstepræst der kan sætte sig ind i vores svagheder, ved at forblive loyal under enhver prøve, selv døden. – He 2:17; 4:15; 5:10; se studienote til He 2:10.
fik han ansvaret for at føre alle der adlyder ham, frem til evig frelse: Det er Jehova Gud der sørger for “evig frelse”. (Esa 45:17) Men det er gennem Jesus mennesker kan blive frelst fra synd og død, som de har arvet fra Adam. (Se også Lu 1:68, 69 og studienote; 2:30). I sin egenskab af ypperstepræst fik Jesus “ansvaret for” at hjælpe lydige mennesker til at blive frelst. Jesus bliver også kaldt “Hovedformidleren [eller “Anføreren”] af … frelse”. – He 2:10 og studienote; se også studienoter til ApG 3:15; 1Ti 1:1.
at være ypperstepræst på samme måde som Melkisedek: Se studienote til He 5:6.
Vi har meget at sige om ham: Dvs. om Jesus som “ypperstepræst på samme måde som Melkisedek”. Paulus begynder at tale om det her vigtige emne i He 5:6, men her afbryder han sin gennemgang og opfordrer til at skynde sig “frem til modenhed”. (He 6:1) Han fortsætter sammenligningen mellem Jesus og Melkisedek i He 6:20.
vanskeligt at forklare: I forbindelse med det græske ord der her er gengivet med “vanskeligt at forklare”, siger et leksikon: “Som sammenhængen viser, var problemet ikke emnet, men tilhørerne.” – F.W. Danker: A Greek-English Lexicon of the New Testament and Other Early Christian Literature.
sløve til at høre: Det græske ord der her er gengivet med “sløve”, kan beskrive en der er blevet langsom til at lære, passiv, ligeglad eller endda doven. De kristne hebræere var blevet sløve til at høre, dvs. at de ikke længere var villige til eller i stand til at forstå hverken nye eller dybe bibelske sandheder og bruge dem i deres liv. Faktisk havde de glemt sandheder de allerede havde lært. (He 5:12; se studienote til He 5:14). Nogle var måske blevet “tynget af” bekymringer eller distraheret af dagligdagen og havde glemt at give den åndelige vejledning deres fulde opmærksomhed. (Lu 21:34-36; se også He 2:1; se studienote til He 6:12). De kristne hebræere havde ikke forstået at troen ikke er statisk; enten bliver den stærkere, eller også bliver den svagere.
På nuværende tidspunkt burde I være lærere: Da Paulus skrev sit brev til de kristne hebræere, var det næsten 30 år siden at menigheden i Jerusalem var blevet oprettet. Så “på nuværende tidspunkt [bogst.: “i betragtning af tiden”]”, burde de være i stand til at lære andre om deres tro. At gøre det var en vigtig side af alle kristnes tjeneste. (Se studienote til Mt 28:20). Men nogle af dem havde svært ved at forstå og acceptere dybere sandheder og kunne heller ikke lære andre om dem. – Se studienote til He 5:11.
det elementære: Udtrykket betyder generelt “de elementære ting”. For eksempel blev udtrykket brugt om bogstaverne i det græske alfabet. (Se også studienote til Ga 4:3). Her henviser “det elementære” til de grundlæggende sandheder i “Guds hellige udsagn”. “Det elementære” var noget af det første de kristne hebræere skulle lære før de kunne forstå de dybere sandheder. (He 6:1 og studienote) Ifølge et opslagsværk indikerer udtrykket “helt forfra i det elementære i Guds hellige udsagn” at de kristne “ikke engang skulle starte med kapitel et, men med først at lære bogstaverne i alfabetet, så at sige”. – P.E. Hughes: A Commentary on the Epistle to the Hebrews.
Guds hellige udsagn: Det her udtryk henviser til De Hebraiske Skrifter og åbenbart også til Jesus’ lære og til det de kristne bibelskribenter blev inspireret til at skrive. – Se studienote til Ro 3:2.
det er gået tilbage for jer så I nu skal have mælk: Mælk er den vigtigste kilde til næring for spædbørn og er derfor et passende billede på de grundlæggende sandheder som kristne skal lære. Men Paulus var bekymret for at de kristne hebræere ikke havde gjort fremskridt så de var kommet videre fra det grundlæggende. Det var faktisk gået tilbage for dem; det var som om de var vendt tilbage til en kost der bestod af mælk. Derfor opfordrer han dem til at indtage “fast føde”. (Se studienote til He 5:14). Tidligere havde Paulus givet de kristne i Korinth et lignende råd. (Se studienote til 1Kt 3:2). I andre sammenhænge kan mælk dog henvise til alle de nærende sandheder som kristne, uanset om de er nye eller erfarne, skal tage til sig. – 1Pe 2:2.
forstår ikke Guds retfærdige ord: Paulus bruger et udtryk (“forstår ikke”) der ofte blev anvendt om nogle der var nybegyndere, eller uerfarne. Åbenbart havde de kristne svært ved helt at forstå Guds ord fordi de ikke var vant til at anvende det i deres hverdag. Det er meget passende at Paulus omtaler de inspirerede sandheder som “Guds retfærdige ord”, for de lærer mennesker hvad der er rigtigt og forkert i Guds øjne. – Se studienoter til 2Kt 5:19; 9:9.
et spædbarn: Det her udtryk betyder ikke at det altid er en dårlig ting at være som “et spædbarn”. (Se studienote til 1Kt 14:20). Men ved at nævne et spædbarn her fortsætter Paulus illustrationen om at have brug for mælk for at understrege at de kristne hebræere ikke havde gjort fremskridt; de var ikke blevet modne.
den faste føde: Paulus henviser her til dybere sandheder som en kontrast til “mælk”, eller grundlæggende sandheder som nye der er kommet til troen, let kan forstå. (Se studienoter til 1Kt 3:2; He 5:12). For eksempel kommer Paulus med meget fast føde i det her brev. Han går i dybden med Jesus’ rolle som “ypperstepræst på samme måde som Melkisedek”, forklarer hvordan Jesus langt overgår de levitiske præster, og kommer ind på andre dybe emner. – He 5:6, 10, 11; 6:20; 7:11, 15-17.
modne mennesker: Eller “fuldvoksne mennesker”. – Se studienoter til Ef 4:13; He 6:1; se også 1Kt 2:6 og fdn.
evne til at tænke: Eller “dømmekraft; skelneevne; opfattelsesevne”. Det her græske udtryk blev nogle gange brugt bogstaveligt om de sanseorganer som gør at et menneske kan se, høre eller smage. Men her henviser det til modne kristnes evne til at tænke, eller skelne, så de kan træffe gode beslutninger angående moralske og åndelige spørgsmål. – Se studienote til Flp 1:9, hvor et beslægtet græsk ord er gengivet med “dømmekraft”.
trænet: Her bruger Paulus fysisk træning som et billede. Det græske ord gymnazo betyder bogstaveligt “at træne (som en atlet/gymnast)”. (Se studienote til 1Ti 4:7). Ligesom atleter trænede hårdt, skulle de kristne hebræere blive ved med at anstrenge sig for at forbedre og opøve deres “evne til at tænke”. De skulle studere principperne i de inspirerede skrifter. (2Ti 3:16, 17) Når de anvendte det de vidste, i deres liv, brugte de deres evne til at tænke og blev “modne mennesker”.
er i stand til at se forskel på rigtigt og forkert: Paulus indikerer at de kristne hebræere skulle arbejde på at blive modne. (He 5:11-13) Når deres “evne til at tænke” var blevet ordentligt trænet, ville de være i stand til at gennemskue hykleri og til at træffe beslutninger der levede op til Guds normer. Som modne kristne ville de bedre være i stand til at skelne mellem god og dårlig opførsel og mellem sande og falske læresætninger. – Ro 16:19; 1Kt 14:20.