Eksil

Langvarigt, tvunget ophold borte fra ens hjemegn eller hjemland, ofte på grund af deportation som erobrere stod bag. Det hebraiske ord betyder “det at rejse væk”. Israelitterne oplevede to store deportationer. Indbyggerne i tistammeriget mod nord blev ført i eksil af assyrerne, og senere blev indbyggerne i tostammeriget mod syd ført i eksil af babylonierne. En rest af begge grupper fik af den persiske hersker Kyros lov til at vende tilbage til deres land. – 2Kg 17:6; 24:16; Ezr 6:21.