Den fascinerende søgen efter ny medicin
Af Vågn op!-korrespondent i Storbritannien
Hvad har gummi, kakao, bomuld og smertestillende midler tilfælles? Det kan alt sammen udvindes af planter. Foruden at der dannes sukkerstoffer og der frigøres ilt ved hjælp af fotosyntese, producerer grønne planter en imponerende række stoffer fra andre grundlæggende kemiske byggesten. Disse sekundære kemikalier er det der giver hver plante sine særegne egenskaber.
DEN sviende kløe fra en brændenælde, den syrlige smag af et æble, og den fine vellugt fra en rose skyldes forskellige kombinationer af kemiske stoffer som planterne selv fremstiller. Hvad der måske ser ud til at være ét produkt, viser sig ofte at være en kompliceret blanding.
Naturens kemiske fabrikker
Tag for eksempel den karakteristiske duft af kakao. Vidste du at forskere indtil nu har opdaget 84 forskellige flygtige kemikalier der i forening giver denne pragtfulde aroma? Kakaobønner har en særdeles indviklet sammensætning, og i de seneste par år er der blevet gjort store anstrengelser for at identificere dem. Og dette er kun ét produkt fra naturens hånd.
Kolesterol er et fedtholdigt stof der måske er bedst kendt for sin mulige forbindelse med hjertesygdomme hos mennesker. Og dog er det i nogle planter det råmateriale hvoraf en uundværlig gruppe kemikalier der kaldes steroider dannes. D-vitamin, hormoner (såsom kortison) og visse medikamenter som det betændelseshæmmende betamethason er steroider. Diosgenin er et steroid der benyttes i fremstillingen af svangerskabsforebyggende midler i pilleform og som bliver produceret af visse typer vildtvoksende yams. Kortison fremstilles af hecogenin, et naturligt steroid der udvindes af sisalhamp efter fiberfremstillingen. Mange af de nye medikamenter vi har i dag blev først isoleret i plantevæv.
Planter og mennesker
Menneskets brug af syntetiske medikamenter er et fænomen af nyere dato i den medicinske forskning, mens planteudtræk er blevet benyttet mod almindelige sygdomme i tusinder af år. Tidlige assyriske optegnelser beskriver brugen af den almindelige anemone til lindring af smerter. Og ægyptiske medicinske papyrusser fra faraonernes tid vidner om udbredt brug af lægeurter.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har registreret at der rundt om i verden benyttes cirka 20.000 typer lægeplanter. Alene i Storbritannien skønnes det at mellem 6000 og 7000 tons lægeurter årligt benyttes som ingredienser i omkring 5500 forskellige urteprodukter. I De Forenede Stater regner man med at over halvdelen af den lægeordinerede medicin udvindes af planter.
Søgen efter ny medicin
Forskerne søger hele tiden efter emner til brugbare medikamenter i de cirka 250.000 plantearter man på verdensplan har kendskab til og som hver især menes at have en helt speciel kemisk sammensætning. En af de mest naturlige måder at finde frem til dette på, er at undersøge hvordan folk behandler lidelser ved hjælp af ’lokale’ planter der vokser i det område hvor de bor.
Opdagelsen af kokainet begyndte med at man fandt ud af at tygning af kokablade fjerner træthed og undertrykker sultfornemmelse. Ved at isolere og forandre opbygningen af et kokainmolekyle fremstillede kemikerne et syntetisk derivat der kunne bruges til lokalbedøvelse. Hvis din tandlæge har givet dig en indsprøjtning for at bedøve dele af din kæbe og derved spare dig for en smertefuld oplevelse, har du sikkert også haft gavn af denne forskning.
Mange værdifulde oplysninger om planteudnyttelse venter endnu på at blive offentliggjort. Forskere der har brugt over fire år på at undersøge 2,5 millioner eksemplarer i Gray-herbariet og Arnold-arboretet på Harvarduniversitetet, var i stand til at udpege mere end 5000 plantearter der tidligere var blevet overset som mulige emner til fremstilling af lægemidler.
I andre undersøgelser sammenligner man kemikalieindholdet i planterne. Hvis én art indeholder brugbare forbindelser, er beslægtede arter måske også værdifulde. Da man undersøgte et nordaustralsk træ, Moreton Baykastanjetræet, isolerede man castanospermin, et giftigt antiviralt middel. Botanikernes søgen efter beslægtede træer førte til at man begyndte at undersøge det sydamerikanske Alexa.
Kræftforskning
Til tider kan spor virke vildledende men senere føre til uventede resultater. Man hævdede for eksempel at udtræk fra den madagaskiske vinca kunne behandle sukkersyge. Canadiske forskere begyndte at analysere den, men til deres overraskelse undertrykte vincaen immunsystemet ved at sænke produktionen af hvide blodlegemer. Det gav lægerne idéen til at afprøve udtrækket mod leukæmi, kræft i de hvide blodlegemer.
Efterhånden blev omkring 90 stoffer isoleret, hvoraf de to, kendt som vinkristin og vinblastin, viste sig brugbare i medicinsk øjemed. Planterne indeholder så små mængder af dette stof at der skal omkring et tons planter til at fremstille 2 gram vinkristin. I dag anvendes disse forbindelser og deres derivater verden over i en kemoterapi til behandling af leukæmi hos børn.
I slutningen af 1950’erne påbegyndte Det Nationale Kræftinstitut i USA et screeningsprogram der skulle løbe over 25 år. I denne periode skulle 114.000 planteudtræk fra 40.000 arter testes for antitumor-aktivitet i kræftcellekulturer. Omkring 4500 af disse udtræk gav en mærkbar virkning der fortjente at blive undersøgt yderligere. Men den rådgivende farmakolog ph.d. C. Evans påpeger: „Det er meget usandsynligt at man finder generelt kræftbekæmpende medikamenter“ gennem sådan forskning, så betydningsfuld den end er. Der er utallige kræftformer, og i disse undersøgelser benyttede man kun nogle få kulturer med hurtigtvoksende kræftceller.
Nye medikamenter fra gamle planter
Gammelkendte planter har givet forskerne stof til eftertanke. Ingefær benyttes for eksempel nu som et antibrækmiddel, der især er effektivt mod transportsyge. Hvad der har større betydning er at ingefær har vist sig værdifuld i behandlingen af den tropiske parasitsygdom schistosomiasis (sneglefeber eller bilharziose). Man har givet inficerede skolebørn i Nigeria piller af ingefærpulver, og det har fjernet blod i urinen og sænket antallet af schistosomernes æg.
I forskernes søgen efter nye medikamenter har de endnu kun berørt et ganske lille område af planteriget. Selv de planter der er forholdsvis kendte gemmer på mange hemmeligheder. Der er nu stor efterspørgsel efter lakridsrod eftersom den indeholder kemikalier der virker betændelseshæmmende, og hvis derivater kan virke lindrende på ledbetændelse. Forskerne undersøger også den almindelige ærteplante for eventuel virkning mod svampe og mikrober.
Den formålsløse udryddelse af plantearter i visse områder på jorden — inden disse planter er blevet registreret — betyder at forskernes søgen efter ny medicin må fortsætte med stormskridt. Omhyggelig kemisk analyse af planter og bevarelse af deres genetik har stadig førsteprioritet, selv når det drejer sig om kendte planter. Men der er stadig en gåde der står uløst tilbage: Hvilken gavn har planterne selv af disse usædvanlige kemikalier? Hvorfor producerer portulak-urten for eksempel en så høj koncentration af noradrenalin, et hormon man har fundet ud af er vigtigt for menneskets velfærd?
Vor viden om plantelivets indviklede sammensætning er i virkeligheden stadig meget begrænset. Men det vi indtil nu har fundet, viser at de er frembragt i en nøje udtænkt hensigt, noget som den store Skaber må tillægges æren for.
[Illustration på side 24]
Ingefær bliver brugt som et middel mod transportsyge