Respekterer De livets værdi?

Er det fornuftigt at sætte livet på spil ved at løbe en unødig risiko? Hvorfor er det ikke ligegyldigt om man gør det?

LIVET er noget af det dyrebareste vi har. Vi kan nyde mange glæder i livet. Men uden livet kan vi intet som helst.

Det er sandt at livet af og til er besværligt. Men ethvert fornuftigt menneske ønsker alligevel at leve. Vi foretrækker livet fremfor døden.

Flere og flere mennesker er imidlertid blevet skuffet over det der foregår i verden. Hvor de end vender sig hen ser de vanskeligheder — krige, inflation, fattigdom, sult, racehad, voldsomt stigende lovløshed, for slet ikke at tale om de personlige problemer de kan have. Alt dette virker meget nedslående. Mange søger at flygte fra problemerne.

Nogle „flygter“ ved at søge spænding. De søger oplevelser som kan få dem til at glemme den ubehagelige verden de lever i. Dette gælder især mange unge mennesker. Flere og flere unge mener at det eneste der er værd at leve for er at „spise, drikke og være glad“.

Nogle går så vidt i deres søgen efter spænding at de deltager i forskellige former for ’selvmordsleg’. En sådan selvmordsleg går for eksempel ud på at man i biler kører direkte mod hinanden i meget høj fart og først afværger sammenstødet i sidste øjeblik. Den første der viger til side har ’tabt’. Andre spiller ’russisk roulet’, der foregår ved at man sætter en enkelt patron i magasinet på en revolver, lader tromlen snurre hurtigt rundt og trykker på aftrækkeren. De har sikkert læst i avisen at nogle er blevet dræbt eller såret ved den slags ’leg’.

De fleste mennesker ønsker at livet skal være så interessant som muligt. Men gør man situationen bedre ved at komme til skade eller dø? Uanset hvor lidt man synes man har fået ud af livet, vil man få endnu mindre ud af det hvis man kommer alvorligt til skade, og slet intet hvis man dør. Bibelen viser at der i døden „hverken [er] virke eller tanke eller kundskab eller visdom“. Bibelen siger yderligere: „De døde ved ingenting.“ — Præd. 9:5, 10.

Om at køre bil

Det er naturligvis kun ganske få mennesker der spiller ’russisk roulet’. Men mange er uhyggeligt nær ved at gøre noget lignende når de kører bil. En undersøgelse har vist at de to største årsager til bilulykker med dødelig udgang og personskader, er: (1) Overskridelse af hastighedsbegrænsninger, og (2) hensynsløs kørsel. Disse to faktorer er årsag til en væsentlig del af de over 1000 trafikdrab og 25.000 kvæstelser der hvert år sker i Danmark. Bilulykker kræver årligt over 50.000 dødsofre og flere millioner sårede alene i De forenede Stater.

Hvordan er de unges kørevaner? Den 8. marts i år offentliggjorde Berlingske Tidende en rapport om ulykkesårsager i trafikken. Under overskriften „Danskerne som bilister“ hed det blandt andet: „Trods unge menneskers gode reaktion og tekniske kunnen, opvejes disse fordele i ulykkesstatistikken dramatisk af overmod og letsind. Der er efter de seneste tilgængelige tal næsten fire gange så mange færdselsofre blandt bilister i alderen fra 18 til 22 end i alle andre aldersgrupper.“ Om forholdene i De forenede Stater skriver bladet Time: „Trafikuheld er den største dødsårsag for unge mænd i alderen 16 til 24. Skønt unge mandlige bilister kun udgør en ottendedel af alle der har kørekort, er de ansvarlige for en tredjedel af alle ulykker der medfører døden.“ Derfor må unge bilister i Amerika betale en meget højere forsikringspræmie end andre.

Unge mennesker vil gerne have at andre skal sige sandheden uden omsvøb. Sandheden er at unge motorkørende bliver dræbt i et omfang som ved en epidemi. I De forenede Stater er der flere unge der dør ved biluheld end der bliver dræbt i Vietnamkrigen!

Forskeren dr. Stanley Schuman har sagt: „Den farligste unge bilist er ham der er alene i sin bil, for når han er alene tager han de mest utrolige chancer.“ Man har fundet at unge mænd ofte bruger bilen til at ’afreagere’ når de har været udsat for et eller andet problem i skolen, i hjemmet eller på arbejdspladsen.

Man løser ét problem, men skaber sig dermed andre. Men er det en virkelig løsning? Flere og flere af dem der søger spænding eller prøver at få afløb for deres irritation når de kører bil, opnår kun at skabe sig flere problemer. Et stadig stigende antal bliver indblandet i ulykker der fører til invaliditet og død. Hvor megen spænding kan man opleve hvis man er invalid eller død?

Stofmisbrug

Det bliver mere og mere almindeligt at tage euforiserende stoffer for at opnå en følelse af opstemthed og flygte fra virkeligheden. Men opnår man virkelig dette?

I begyndelsen ser det måske sådan ud. Men før eller senere forsvinder den opstemte følelse, og så har man gjort virkeligheden meget værre. Dette er uundgåeligt. Hvis livet var besværligt og uinteressant før man begyndte at tage stoffer, så bliver det endnu sværere og langt mindre spændende når man er blevet afhængig af stofferne.

Dette gælder i mange henseender. Narkomanen begynder at forfalde rent helbredsmæssigt. Det bliver sværere for ham at nyde de enkle glæder som at spise og drikke, hvilket kan være en nydelse når det sker med måde. Mange narkomaner stjæler, bedrager og lyver for at skaffe sig penge til deres dyre vaner. Når de begår indbrud kan de endda komme til at såre eller dræbe andre mennesker. De lever i en stadig frygt for politiet. For flere og flere ender stofmisbruget med en smertefuld død. New York Times skriver: „I New York døde i 1966 33 teenagere efter at have taget heroin. Sidste år steg tallet til 72. Men på bare tre måneder af indeværende år — juni, juli og august — er 71 døde.“

Spørg enhver der har været narkoman i længere tid, om hans liv er blevet bedre af at han har taget disse stoffer. Hvis han er ærlig vil han svare nej. Kan det være anderledes? Får man et lykkeligere liv af at komme i konflikt med loven, stjæle, blive sat i fængsel, få et nedbrudt helbred og lide mange kvaler? Er der nogen mening i at tage stoffer for at flygte fra virkeligheden, når man derved gør virkeligheden meget værre?

Sport

Grundbetydningen af ordet „sport“ er ifølge Ordbog over det danske Sprog: „Det at vende opmærksomheden bort fra alvorlige beskæftigelser, adspredelse, tidsfordriv, morskab.“ Men en handling der kan føre til lemlæstelse og død — vil man betragte den som morskab? Visse former for „sport“ indbefatter en sådan ringeagt for livet.

Professionel boksning er et udtryk for ringeagt for livets gave. I boksning gælder det om at skade modstanderen ved at slå ham bevidstløs. Unge mennesker mener måske, uden tanke for de skader de kan tilføje sig selv eller andre, at dette er vejen til rigdom og berømmelse. Men en hver burde alligevel spørge sig selv: Hvor mange af de tusinder af mennesker der har været boksere i årenes løb, har vundet sig rigdom og berømmelse? Meget få. Men mange er blevet slået bevidstløse og har lidt både fysisk og mental skade. Nogle er endda døde som et direkte resultat af de stød de har fået i ringen.

Man kan så afgjort ikke sige at denne „sport“ er udtryk for respekt for livet. Jesus Kristus sagde: „Gør mod andre mennesker sådan, som I vil, at de skal gøre mod jer!“ (Luk. 6:31) Ville De gerne have at nogen slog løs på Dem med knyttede næver indtil De var bevidstløs? Hvis man værdsætter livets gave, burde man så behandle andre på den måde?

Mange anser brydning for at være en harmløs sport. Men hensigten med brydning er trods alt at gøre andre fortræd, eller at få det til at se sådan ud. I mange tilfælde resulterer det i at man virkelig tilføjer andre skade. Dette indrømmer en englænder som tidligere var en berømt bryder, men som holdt op da han blev et af Jehovas vidner. Han siger: „Jeg kan ikke blive ved med at gøre andre mennesker fortræd. Det er helt forkert. Jeg ved godt at meget af det kun bliver gjort for at imponere, men af og til kommer vi alligevel til skade. Somme tider har jeg selv gjort andre fortræd. Jeg burde i stedet for vise kærlighed og venlighed.“

Yderst farligt

Andre og endnu mere livsfarlige beskæftigelser betegnes også som „sport“.

Blandt disse kan nævnes automobilvæddeløb. I disse væddeløb presses bilerne op i den højeste fart de kan yde. Med jævne mellemrum ender det med en ulykke; føreren mister kontrollen over vognen, og han bliver kvæstet eller dræbt. Ved et af de italienske Grand Prix-væddeløb blev en berømt international væddeløbskører dræbt da hans racervogn væltede ud over væddeløbsbanen. Men den standsede ikke der. Hans bil styrede direkte ind i en gruppe tilskuere; femten af dem blev dræbt, og flere blev såret. I Le Mans i Frankrig mistede 85 mennesker livet da en racervogn tørnede ind blandt tilskuerne.

Mange mennesker finder at bjergbestigning er en spændende „sport“. Med ordet bjergbestigning tænker vi ikke på de vandreture på sikre stier som millioner af mennesker over hele jorden foretager. Vi tænker på den form for bjergbestigning hvor man benytter reb, pløkke og andet særligt udstyr, og hvor man klatrer op ad stejle bjergvægge og isklædte tinder. Ved en enkelt ulykke på Mount McKinley, Nordamerikas højeste punkt, omkom syv af et hold på tolv bjergbestigere. Efter ulykken sagde en ekspert: „Det er forbløffende at der ikke er flere der har mistet livet på McKinley, når man tager i betragtning at der hver sommer omkommer 400 mennesker i Alperne.“

Ved bjergbestigning har nogle desuden fået forfrysninger i fingre og tæer, som derefter må amputeres. Andre falder ned og brækker arme eller ben og må blive i sengen i flere uger eller måneder; måske mister de førligheden for livstid. Er det sådan man får større glæde ud af livet? Når man hele tiden er i alvorlig fare for at blive kvæstet eller miste livet, mener De så at man viser den rette respekt for livets gave ved at udøve denne „sport“? Ville det ikke være bedre at blive på de mere sikre stier og år efter år nyde Guds majestætiske skaberværk?

Titusinder tager del i den „sport“ der hedder faldskærmsudspring. Højt oppe i luften springer de ud fra en flyvemaskine, et stykke falder de frit ned med en fart af over 150 kilometer i timen, og så trækker de i faldskærmsudløseren. Engang sprang atten mænd ud med faldskærm i en højde af over 6000 meter. Med en fart af 200 kilometer i timen styrtede de ned mod et skydække der lå godt 1200 meter over jorden. Da de brød gennem dette skydække så de til deres forfærdelse at de var blevet kastet ud det forkerte sted. De befandt sig over den oprørte Erie-sø og ikke over et landingsfelt. Seksten af de atten druknede. En af de to overlevende sagde senere: „Jeg vil aldrig mere springe ud med faldskærm.“

Vær hensynsfuld

Når man løber en unødig risiko glemmer man ofte at det ikke bare er en selv det kan gå ud over. Mange gange er det andre der lider skade eller bliver dræbt, mennesker som sætter livet meget højt. Tænk også på hvor fortvivlede ens slægtninge og venner vil blive hvis man bliver lemlæstet eller dræbt fordi man har løbet en unødig risiko. Hvad kan de gøre? Måske bliver også en stor del af deres liv ødelagt.

Måske hører De ikke til dem der risikerer livet uden grund. Måske sætter De livet meget højt. Men hvad mener De så om at „lave numre“ med andre? Dette kan også være en alvorlig sag. Nogle mennesker udsætter andre for en grov spøg bare for spændingens skyld. Men er det at tage hensyn til andres vel?

Er det for eksempel hensynsfuldt at fjerne en andens stol lige før vedkommende skal til at sætte sig på den? Ganske vist vækker dette ofte munterhed, men det har også resulteret i at nogle har lidt varig skade. Ville De synes det var en god spøg hvis det var Dem selv det gik ud over og andre lo ad Dem, mens De ømmede Dem og følte Dem flov? Tænk på hvor anderledes velgørende det er når nogen venligt skubber stolen på plads for en der er ved at sætte sig til bords!

Nogle synes måske ikke det gør noget at man trykker en andens hoved ned i vandstrålen mens vedkommende står og drikker ved en drikkefontæne. Men man kan komme til at beskadige den andens mund og tænder. Ville det ikke gøre alle parter mere glade hvis man i stedet holdt drikkefontænen åben for hinanden? Der er også nogle der finder det morsomt at skræmme andre. I en del tilfælde har dette imidlertid fremkaldt et alvorligt hjerteanfald.

Den slags grove løjer, der sætter andre i forlegenhed og kan resultere i at de mister førligheden eller måske endda livet, er ikke udtryk for hensynsfuldhed. Bibelen siger rent ud: „Som en vanvittig mand, der udslynger gløder, pile og død, er den, der sviger sin næste og siger: Jeg spøger jo kun.’“ Intet menneske der ønsker at rette sig efter Guds syn på sagen kunne tænke sig at blive sammenlignet med „en vanvittig mand“. — Ordsp. 26:18, 19.

Meget uklogt netop nu

Netop nu er det meget uklogt at sætte livet på spil uden grund, hvad enten det gælder ens eget eller andres liv. Hvorfor er det mere uklogt nu end nogen sinde før? Fordi Guds inspirerede, profetiske ord tydeligt viser at vi nu nærmer os afslutningen på denne onde tingenes ordning. Den vil snart blive fjernet ved direkte indgriben fra Guds side. (Zef. 3:8) Derefter vil han indføre en helt ny ordning uden de nedslående tilstande vi ser i dag. — 2 Pet. 3:10-13.

Jehova Gud har også sørget for at denne nye ordning får én, og kun én, regering, og den skal herske fra himmelen. Denne regering har virkelig omsorg for jordens folk. Den vil virke til evig gavn for alle sine undersåtter og tilvejebringe goder som ingen menneskelig regering kan skaffe — sundhed, lykke, og et interessant og frugtbringende arbejde; den vil afskaffe krig og racehad, fattigdom, sult og selv døden. Denne regering er det rige som Jesus Kristus lærte sine efterfølgere at bede om. — Matt. 6:9, 10.

Den der ønsker at leve i Guds kommende nye ordning vil derfor ikke risikere sit liv ved at kaste sig ud i farlige forehavender bare for at opleve spænding, eller for ’sjov’. Han anerkender at han må tjene Gud for at modtage det evige livs belønning. Apostelen Johannes skrev: „Den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ (1 Joh. 2:17) Han er klar over at han begrænser sin evne til at tjene Gud hvis han bliver invalid. Og han kan slet ikke tjene Gud hvis han på grund af meningsløs dumdristighed mister livet.

Hvor stor værdi har livet for Dem? Ønsker De evigt liv når Paradiset er genoprettet på jorden? Tænk da på at Jehova Gud, livets Giver, som også til sin tid vil skænke det evige liv, er den der først og fremmest kan gøre krav på vor sundhed og vort liv. (Ap. G. 17:24, 25; Rom. 6:23) Derfor, værdsæt livet. Hold fast ved det så godt De formår. Tænk på at Gud vil kræve Dem til regnskab for hvordan De bruger livets dyrebare gave.

[Illustration på side 4]

Viser man respekt for andres liv hvis man tager en chance som denne?

[Illustration på side 5]

Gør stofmisbrug livet mere spændende — eller mere besværligt?

[Illustration på side 6]

Man kan blive slået bevidstløs, eller dræbt, af et eneste stød. Kan man kalde det kristent?

[Illustration på side 7]

Har De nogen sinde været udsat for en ’spøg’ som denne? Fandt De det morsomt? Kunne De have lidt skade ved det?

[Illustration på side 7]

Seksten af et hold på atten der sprang ud med faldskærm landede i en sø og druknede