„Dit ord er sandhed“

Har De den rette tro?

JESUS KRISTUS viste at det ikke er alle mennesker der har den rette tro og gør dens gerninger. Kun få ville følge den vej der fører til livet. De fleste ville følge den brede vej der fører til fortabelsen. Derfor advarede han: „Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve.“ (Matt. 7:13-15) Apostelen Paulus afslørede ligeledes at falske religiøse ledere ville føre mange vild. — 2 Kor. 11:14, 15.

Er De sikker på at Deres tro har Guds fulde godkendelse? Det er muligt at finde ud af det. Ja, De kan selv overbevise Dem om hvorvidt Deres tro er den rette, nemlig ved at undersøge om den stemmer med Guds ord, som Jesus kaldte ’sandheden’. (Joh. 17:17) Det er forholdsvis let at foretage denne prøve. Hvis De i løbet af undersøgelsen må erkende at de læresætninger og gerninger man finder i Deres trossamfund ikke harmonerer med Bibelen, da er det ikke den rette tro.

De har intet at frygte af en sådan undersøgelse, for hvis De har den rette tro, vil undersøgelsen kun gøre Dem endnu mere sikker i Deres sag. Stemmer Deres tro ikke med Bibelen, vil De sikkert være glad for at lære sandheden at kende, for den fører til evigt liv. — Joh. 17:3.

Lad os begynde med at betragte nogle af de mest almindelige læresætninger. Tilslutter Deres trossamfund sig for eksempel den udbredte opfattelse at menneskets sjæl er udødelig? Læs hvad Guds sandhedsord siger om sjælen: „Han udtømte sin sjæl til døden.“ (Es. 53:12) „Den sjæl, der synder, den skal dø.“ (Ez. 18:4, 20) Er Bibelens svar ikke tydeligt nok? Bibelen lærer at sjælen godt kan dø. Lærer Deres kirke det? Det gør den sande tro.

En anden udbredt religiøs opfattelse er den at de døde er ved bevidsthed. De inspirerede skrifter siger imidlertid: „De levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting.“ (Præd. 9:5) Ifølge Bibelen er de døde altså ikke ved bevidsthed. De har imidlertid den storslåede mulighed at blive oprejst fra den ubevidste tilstand ved en opstandelse fra de døde. — Joh. 5:28, 29.

Hvordan forholder det sig med den almindelige opfattelse der går ud på at Gud og hans søn Jesus Kristus er lige i magt og herlighed? De trossamfund der bekender sig til treenighedslæren forfægter denne opfattelse. Jesus sagde imidlertid: „Faderen er større end jeg.“ (Joh. 14:28) I Markus 13:32 siger Bibelen endvidere at Faderen sidder inde med vigtige oplysninger som hverken englene eller Sønnen kender til. Det fremgår tydeligt heraf at Jesus står under sin Fader. Lærer Deres kirke dette? Det bør den hvis den skal være helt i harmoni med Guds ord.

Kan De se hvordan en sådan undersøgelse af religiøse læresætninger hjælper Dem til at afgøre om De har den rette tro? Vi vil opfordre Dem til at fortsætte denne undersøgelse mens De studerer Guds ord.

Den sande tro kendes også på dens gerninger; det gælder religiøse handlinger, bekendelse af troen og det daglige livs handlinger.

Mange trossamfund, deriblandt Den danske Folkekirke, praktiserer barnedåb. Som begrundelse for at lade spædbørn døbe anfører man blandt andet disse ord af Jesus: „Lad de små børn komme til mig.“ (Mark. 10:13-16) Men hverken i denne eller andre beretninger siger Bibelen at Jesus eller hans disciple lod de små børn døbe. Skønt Jesus selv var fuldkommen, blev han ikke døbt før han var 30 år gammel. — Luk. 3:21-23.

Kristne menneskers dåb er symbolet på en uforbeholden indvielse til at gøre Guds vilje. Den der gerne vil døbes må have taget et personligt standpunkt, sådan som det berettes om de mænd og kvinder apostlene lod døbe. (Ap. G. 2:40, 41; 16:30-33) For at blive døbt må man opfylde Guds krav om tro og lydighed, krav som et spædbarn umuligt kan opfylde. — Joh. 3:36.

Hvordan stiller Deres trossamfund sig til brugen af Guds navn? Fremhæver man navnets værdi? Det gør Bibelen. Den siger: „Saa skal man sande, at ene du, som nævnes Jehova, har Høihedsret over hele Jorden.“ (Sl. 83:19, Kalkars oversættelse fra 1847)a Jesus kundgjorde Guds navn Jehova. Han lærte sine disciple at bede således: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn.“ (Matt. 6:9) I en bøn til sin Fader sagde han: „Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du tog ud af verden og gav mig.“ (Joh. 17:6) Er Deres trossamfund med til at gøre Guds navn, Jehova, kendt?

Mener De at en kristen skal forkynde fra hus til hus? Jesus besøgte folk i deres eget hjem, og han påbød sine disciple at gøre det samme. (Matt. 10:12-14) Apostelen Paulus sagde angående sin egen tjeneste: „I ved, hvordan jeg ikke har undladt . . . at lære jer både offentligt og i hjemmene.“ (Ap. G. 20:20) Sande kristne forkyndere går til folk i deres hjem og forkynder og underviser i Guds ord.

Hvordan forholder Deres trossamfund sig til denne verden og dens politik? Opfordrer det Dem til at tage del i politik? Jesus sagde om sine disciple: „De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.“ (Joh. 17:16) Jesu discipel Jakob skriver endvidere: „En ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud, vor Fader, er dette: at . . . bevare sig selv uplettet af verden.“ Er Deres kirke uplettet af verden? — Jak. 1:27; 4:4.

Jesus Kristus omtalte en ting der især ville kendetegne hans sande disciple. Han sagde: „Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.“ (Joh. 13:35) Bærer Deres trossamfund kærlighedens kendetegn? Indgyder det sine medlemmer en kærlighed der er så stærk at den ikke svækkes, selv under vanskelige forhold? Kendsgerningerne viser at i de krige de forskellige nationer har ført, har katolikkerne på den ene side af fronten været med til at dræbe katolikker på den anden side, og det samme har protestanter og jøder gjort. Er dette et udtryk for næstekærlighed? Det er det næppe. Husk imidlertid Jesu ord om at oprigtig, indbyrdes kærlighed skulle kendetegne dem der praktiserer den sande tro.

Har denne korte gennemgang givet Dem lyst til at fortsætte undersøgelsen? Det ville være klogt og rigtigt at gøre. Forvis Dem om hvorvidt man i Deres trossamfund taler og handler i overensstemmelse med Guds ord. (1 Tess. 5:21; 2 Kor. 13:5) Hvis De gør det, kan De komme til at tilbede Gud på den rette måde og således vinde hans godkendelse.

[Fodnote]