Insektmidler — velsignelse eller forbandelse?

HVERT år bliver landbrugsjorden og afgrøderne i mange lande overdænget med tonsvis af giftige kemikalier. Kemiske insektmidler bruges til at dræbe uønskede insekter, gnavere og svampearter. Kemiske gifte bruges også til at dræbe ukrudt og til at afløve planter.

I New York Times for 26. december 1969 kunne man eksempelvis læse om anvendelsen af kemiske gifte på bomuldsfarme i staten Mississippi i U.S.A.:

„Fra marts til november er luften fyldt med kemikalier som skal forhindre ukrudtet i at spire, og slå det ihjel hvis det alligevel gør det; kemikalier til at dræbe biller, orme og andre skadedyr; og endelig ved høsttid et ildelugtende middel til at afløve bomuldsplanterne. . . . I alt spredes der kemikalier 10 til 20 gange på en sæson.“

Flere og flere vidnesbyrd

Der har i mange år været nogle der har advaret mod tendensen til at bruge flere og flere kemikalier i landbruget. De har hævdet at man forvoldte en skade der kunne få alvorlige langtrækkende konsekvenser.

I dag bliver der flere og flere vidnesbyrd om at insektmidler og andre giftstoffer har de skadevirkninger som nogle har spået. I de senere år er de tragiske følger af en voldsom anvendelse af insektmidler blevet tydelige. Et stort antal fugle og fisk er blevet dræbt, og visse arter er næsten blevet udryddet.

Man har også opdaget at nogle af de svært nedbrydelige insektmidler, for eksempel DDT, endog finder vej til menneskets egen krop. Tidsskriftet Newsweek for 26. januar 1970 skrev: „Amerikanske kvinder bærer mælk i deres bryst som indeholder tre til ti gange mere DDT end forbundsmyndighederne tillader i mejerimælk bestemt til menneskeføde.“

Regeringsembedsmænd og forskere er begyndt at blive bekymrede over situationen. Dr. Charles F. Wurster, biolog ved staten New Yorks universitet, siger: „Faren kan ikke længere diskuteres; den er fastslået, en videnskabelig kendsgerning.“ En anden videnskabsmand siger efter en undersøgelse: „Jeg er forfærdet.“

Berører dyrelivet

Når de kemiske gifte sprøjtes på markerne kan de føres vidt omkring med vinden. Fra jorden kan giftene skylles ud i floder og søer og berøre fiskelivet. I Mississippifloden har man fundet så stort giftindhold i en bestemt type små vandkarper der for en stor del lever af myggelarver, at det har fået dr. Denzel B. Ferguson fra den zoologiske afdeling ved staten Mississippis universitet til at erklære: „Disse fisk er levende bomber. Det dyr der spiser dem er selv dødsdømt.“

Sidste år konfiskerede myndighederne i De forenede Stater næsten 13.000 kilo laks fra Michigansøen. Laksen indeholdt for meget DDT og dieldrin, næsten fire gange det tilladelige.

Flere forskellige rovfugle, men især vandrefalken, er i fare for at blive udryddet, både i Europa og Amerika. Havets mikroorganismer, kaldet plankton, optager giftstoffer som enten er tilført havet fra landjorden via floder og åer eller ved spredning gennem luften. Fisk æder planktonet, store fisk æder mindre fisk, og giftkoncentrationen vokser. Fødekæden slutter med at havfugle, for eksempel pelikaner, æder fiskene, eller større rovfugle æder havfuglene. Giften forstyrrer fuglenes formeringsevne. De lægger æg med så tynde skaller at æggene enten går i stykker med det samme eller i løbet af nogle få dage, inden fuglen kan nå at udruge dem.

Selv om disse fugle ikke dræbes direkte af giftstofferne, uddør de alligevel, fordi deres æg ikke kan udruges. Berlingske Aftenavis Weekend for 10.-11. januar 1970 skrev således om vandrefalken: „Den dør ud ikke blot i Europa, hvor for eksempel tusind finske ynglepar i løbet af en snes år er blevet til ti, men også i Nordamerika. Selv arktiske bestande som Alaskas, Nordcanadas og givetvis også Grønlands er i aftagen.“

På en kalkunfarm i Arkansas brugte man et kraftigt insektmiddel på levende kalkuner for at bekæmpe et angreb af mider. Ud af i alt 300.000 kalkuner som blev undersøgt, viste 124.000 sig at have et stort indhold af insektmidlet.

Det sker at et stort antal dyr dræbes direkte af insektmidler. I Hanover i New Hampshire blev hundreder af fugle udryddet da man sprøjtede nogle elmetræer.

Medical World News for 27. februar 1970 fortæller om et eksperiment hvor femogtyve befrugtede æg fik indsprøjtet ganske små mængder af et kemisk afløvningsmiddel som bruges meget i De forenede Stater (og i Vietnam). Kun femten kyllinger overlevede. Af de femten var elleve vanskabte og havde andre skavanker. I de uudklækkede kyllinger fandt man alvorlige skader og deformiteter.

Stærkt virkende og svært nedbrydeligt

Nogle insektmidler er så stærke og så længe om at nedbrydes at man har fundet spor af dem i pingviner på Antarktis. Det er tusinder af kilometer fra det nærmeste sted de er blevet brugt!

Det der gør problemet så alvorligt er at visse insektgifte, som for eksempel DDT, ikke er opløselige i vand. Derfor ophobes de i de organismer som udsættes for dem. Med tiden kan et dyr indeholde en langt større koncentration af gift i sin organisme end den der findes i omgivelserne. Efter sigende skal nogle dyr indeholde mere end en million gange så meget gift som deres omgivelser!

Når det ene dyr æder det andet, ophobes giftene hurtigt, som det for eksempel sker når fugle æder fisk der indeholder insektgifte. Jo, højere vi kommer op i fødekæden, jo mere koncentreret bliver ophobningen af gift.

Anvendelsen af insektmidler, især DDT, har været så udbredt at dr. Lorenzo Tomatis ved det internationale center for kræftforskning i Frankrig har erklæret: „Der findes ikke noget dyr, intet vand, ingen jord på denne klode som ikke i øjeblikket indeholder DDT.“ Senator Gaylord Nelson fra staten Wisconsin har sagt om DDT: „I løbet af blot én generation har det gennemtrængt atmosfæren, havet, søerne og floderne, og det findes i fedtvævet hos de fleste skabninger på jorden.“

Den opdagelse at DDT nu findes i mælk, kød, grøntsager, frugt og mennesker, har fået en del lande til at forbyde eller stærkt begrænse anvendelsen af dette giftstof. Et forbud mod brugen af DDT i land-, have- og skovbrug trådte i kraft i Danmark den 1. november 1969. „Brugsbegrænsningen nu vil ikke pludselig gøre Danmark DDT-frit allerede af den grund, at giftens halveringstid i jordbunden — perioden, hvori en portion bliver halvt så stor ved nedbrydning — kan være op til otte år,“ udtalte sekretær i giftnævnet, Emil Poulsen, ifølge Berlingske Tidende for 18. juni 1969.

Virkning på mennesket?

Undersøgelser viser at gennemsnitsdanskeren har 3,3 milligram DDT pr. kilo fedtvæv. I U.S.A., hvor DDT har været anvendt i langt større udstrækning end her, menes hvert menneske at have gennemsnitlig 12 milligram pr. kilo fedtvæv. Det er en giftkoncentration der er dobbelt så stor som den man tillader i fisk der skal sælges til menneskeføde. Ifølge det engelske tidsskrift Guardian Weekly for 15. november 1969 kan de klorerede kulbrinter, hvortil DDT hører, „forårsage kronisk forgiftning hos de mest udsatte mennesker, og der er også fare for lever- og nyreskader“.

Man har fundet at diende spædbørn gennem modermælken får to gange den daglige giftmængde som Verdenssundhedsorganisationen har anbefalet som maksimum. Dr. Göran Löfroth ved Stockholms universitet har oplyst at når sådanne mængder findes i dyr begynder de at fremvise biokemiske forandringer.

Man har fundet små mængder gift i dødfødte og ufødte børn. I nogle tilfælde var koncentrationen lige så høj som i moderen. Giftstofferne fandtes i barnets lever, nyrer og hjerne, med den største koncentration i fedtvævet.

Fra De forenede Stater berettes om et tilfælde hvor en gris ved en fejltagelse var blevet fodret med kviksølvpræpareret korn, som kun er beregnet til at sås, ikke til at spises. Senere blev grisen slagtet, og familien spiste kødet. Moderen, som var gravid, og flere af børnene blev alvorligt syge. Blindhed, talefejl, beskadigelse af hjernen, og andre komplikationer fulgte med. Det blev sagt om den ene af pigerne at hendes hjerne var så beskadiget at hendes åndsevner ville være stærkt svækket selv om hun overlevede.

I eksperimenter med rotter har kraftige doser insektgift fremkaldt kræft, fødselsabnormiteter og arvelighedsfejl. Ganske vist får de fleste mennesker ikke en koncentreret dosis af kemiske gifte på én gang. Men hvad sker der med mennesker som indtager små mængder hver dag gennem den mad de spiser, den luft de indånder og det vand de drikker? Kan vi regne med at de gifte som dræber insekter, fugle og fisk og næsten har udryddet visse arter, slet ikke påfører mennesket nogen skade?

Forstyrrer ligevægten

Brugen af insektmidler har forstyrret det man kalder „ligevægten i naturen“. Dr. Lamont C. Cole fra Cornell-universitetet i U.S.A. fortæller ifølge U.S. News & World Report for 24. november 1969 et eksempel herpå:

„Verdenssundhedsorganisationen sendte DDT til Borneo for at dræbe myg. Det virkede udmærket. Men det dræbte ikke kakerlakkerne, som ophobede DDT’et i sig. Firben som levede i de stråtækte hytter åd kakerlakkerne. DDT’et gjorde firbenene langsommere. Kattene fangede derpå firbenene. Men kattene døde, fortælles det. Da kattene var borte, holdt rotterne deres indtog og medførte smittefare. Og da firbenene var væk mangedobledes antallet af sommerfuglelarver i hytterne, hvis tagrør de lever af. Derpå begyndte tagene at falde sammen.“

Når man søger at udrydde en bestemt type insekter med giftmidler, sker der ironisk nok det at de insekter der trods alt overlever, med tiden frembringer en slægt der er modstandsdygtig over for de anvendte giftstoffer. Så må man bruge stærkere gifte for at slå dem ihjel. Man mener ikke at der findes nogen gift som insekter ikke med tiden kan sejre over.

Men hvilke insekter er det man søger at bekæmpe? De forenede Staters landbrugsministerium har lavet en opgørelse over alle de insekter man regner for skadelige. Ud af i alt 800.000 kendte arter blev kun 235 klassificeret som „skadelige“, mindre end en femogtyvendedel af én procent.

Det bestøvningsarbejde mange insekter udfører opvejer langt den skade visse insekter gør. Hvis de bestøvende insekter blev fjernet, ville de fleste blomster og blomstrende planter uddø. Man har anslået at alene hvis bierne forsvandt ville 100.000 arter af blomstrende planter uddø.

Læg også mærke til denne oplysning i World Book Encyclopedia: „Landmænd har medvirket til at sprede og mangfoldiggøre de skadelige insekter ved at forstyrre balancen i naturen og ved at erstatte vildmarkens varierede planteliv med den ene tønde land efter den anden med én slags planter.“ Visse insekter synes at klare sig særlig godt når store områder dyrkes med samme slags afgrøde.

Andre muligheder?

Kan man undgå at bruge insektdræbende gifte? Ja, der findes andre muligheder. Man kan for eksempel benytte sig af visse insekter som lever af de insekter man regner for skadelige. Af sådanne insektædende insekter kunne nævnes mariehøns, knælere, guldøjer og snyltehvepse.

I Kansas blev visse afgrøder ødelagt af kornlus, og derfor importerede landmændene store mængder mariehøns som blev avlet til dette formål. Efter seks ugers forløb havde mariehønsene bragt kornlusene under kontrol. En af de landmænd der havde brugt flest mariehøns fortalte at de næsten havde fået bugt med kornlusene inden der var gået to dage. Og mariehønsene udgjorde ikke nogen trussel mod afgrøden.

Andre muligheder ligger i at fremelske plantesorter som er mere modstandsdygtige over for insekter, benytte steriliserede insekthanner til at bremse artens formering, anvende mekaniske metoder, blande forskellige afgrøder mellem hinanden, og bruge organiske sprøjtemidler lavet af løg, hvidløg, mynte og lignende.

En interessant iagttagelse i den forbindelse kunne man læse i tidsskriftet Organic Gardening and Farming for august 1969: „Jo mere vi studerer naturens måde at virke på, jo mere kommer vi til at forstå at insektet er naturens opsynsmand, der fjerner uønsket vegetation. . . . i almindelighed foretrækker insekterne at æde de planter der dyrkes med kemiske gødningsstoffer fremfor dem der dyrkes efter den organiske metode. Man kan få bugt med skadelige insekter på utallige måder uden at behøve at gribe til giftige sprøjtemidler og kemikalier. De planter som bliver udsat for et kraftigt angreb af insekter er ofte forkert og unaturligt ernæret.“

Det bliver mere og mere klart at mange af de problemer mennesket stilles over for i forbindelse med anvendelsen af kemiske gifte, skyldes mangel på viden og forudseenhed og dertil økonomisk grådighed. Dette understreger behovet for vejledning fra Skaberen af mennesket og alle planter og dyr. I Guds nye tingenes ordning kan vi forvente at hans ledelse vil føre mennesket tilbage til at være i harmoni med det øvrige skaberværk på jorden.

„Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt menneskene som de bør være; men de har så mange sære ting for.“ — Prædikeren 7:29.

[Tekstcitat/illustration på side 13]

En videnskabsmand siger: ’Der findes ikke noget dyr, intet vand, ingen jord på denne klode som ikke indeholder DDT’

[Illustration på side 12]

Modermælk kan indeholde langt mere DDT end man tillader i mejerimælk