Mineralerne i vores kost — Watchtower ONLINE LIBRARY

Mineralerne i vores kost

MAN har ikke altid været klar over hvilken rolle mineralerne spiller i ernæringen. Engang mente man at det vigtigste var at kosten indeholdt protein (som kød, fisk, mejeriprodukter og æg), fedtstoffer (som smør, fedt og olie) og kulhydrater (sukker og stivelse). Men så begyndte man at forstå at der også var andre stoffer, for eksempel vitaminer, der var nødvendige for at bevare et godt helbred. Man opdagede endda at der i legemet findes små mængder af visse mineraler som er ganske uundværlige.

Disse mineraler siges at afsløre noget ganske bestemt: „Mennesket kan ikke eksistere andre steder.“ Det siges også at „hvis mennesket [var blevet til] på en anden planet, ville det have været sammensat af andre mineraler“.a I betragtning af hvad Bibelens skabelsesberetning siger i Første Mosebog 2:7, er dette netop hvad man kunne forvente. Der siges her: „Da dannede Gud [Jehova] mennesket af agerjordens muld og blæste livsånde i hans næsebor, så at mennesket blev et levende væsen.“

Oprindelig gav Jehova Gud mennesket „alle urter på hele jorden, som bærer frø, og alle træer, som bærer frugt med kerne“, til føde. Interessant nok vil et studium af mineralerne i menneskelegemet støtte Bibelen på dette punkt. Legemet værner selv om mange af disse mineraler, men det er anderledes med stoffet kalium, som man for det meste får ved at spise frugter og grøntsager. Hver dag udskiller legemet en vis mængde kalium, uanset hvor meget kalium der tilføres legemet. Det er altså nødvendigt at man hver dag får kaliumholdig kost. Af denne grund har et hold af førende ernæringseksperter stillet spørgsmålet: „Skyldes dette mon at mennesket oprindelig levede af frugter og grøntsager?“ Ja, netop det er uden tvivl grunden. — 1 Mos. 1:29.

Videnskabsmændene regner i dag med at der findes over et hundrede grundstoffer på jorden. Nogle af disse er dog kunstigt fremstillet. Man har fundet op til tres af de naturligt forekommende grundstoffer i levende organismer, og omtrent fyrre af dem har man fundet i mennesket.

I denne artikel vil vi ikke fortrinsvis beskæftige os med de fire vigtigste grundstoffer, der alle har en molekylvægt på 16 eller derunder. Disse fire grundstoffer udgør tilsammen 96 procent af legemet. Stofferne er: ilt (65 procent), kulstof (18 procent), brint (10 procent) og kvælstof (3 procent). Det at 75 procent af legemet består af ilt og brint, understreger hvor vigtigt det er at man får tilstrækkeligt med væske hver dag.

Makro- og mikronæringsstoffer

De mineraler denne artikel beskæftiger sig med kommer ind under grupperne makro- og mikronæringsstoffer.b Makronæringsstofferne udgør tilsammen omkring 3,5 procent af menneskelegemet. De findes i mængder der varierer mellem 3 procent og en hundrededel procent. (Se oversigten.) Det drejer sig om stofferne kalcium, fosfor, kalium, svovl, natrium, klor og magnesium.

Mikronæringsstofferne udgør tilsammen mellem ¹/₂ og 1 procent. De vigtigste af mikronæringsstofferne er jern, mangan, kobber, jod, zink, molybdæn, kobolt, fluor, krom og brom.

Disse forskellige mineraler er langt vigtigere end man skulle tro i betragtning af de minimale mængder hvori de findes i legemet. Selv om kalcium er det mineral legemet indeholder mest af, udgør det kun en halvfjerdsindstyvendedel af legemet. Der er mellem 400 og 500 gange så meget kalcium i legemet som der er jern. Og der er tyve gange så meget jern som der er kobber, og fem gange så meget kobber som der er jod. Skønt kroppen kun indeholder så lidt som 0,00004 procent jod, er dette mineral dog uundværligt for bevarelsen af helbredet.

Der er stadig meget at lære om disse mineraler og deres betydning for kroppens funktioner. Et lægetidsskrift siger: „Den nye viden om mineralerne som næringsstoffer rummer store, nye perspektiver i forebyggelse mod og behandling af sygdomme og med hensyn til at bevare et ideelt ernæringsniveau. . . . [Disse næringsstoffer] er et skatkammer af spændende muligheder for forskere.“

Man kan generelt sige at mineralerne tjener to formål i legemet. Det ene er at virke som en slags „byggesten“; det andet er at regulere legemsfunktionerne ved at danne forbindelse med vitaminer, med andre mineraler og med enzymer. En hel del af disse mineraler har i virkeligheden mange vigtige opgaver at udføre i legemet.

Mens vi her beskæftiger os med mineralernes værdi, må vi have i tanke at der inden for ernæringsvidenskaben langtfra er fuld enighed, som der for eksempel stort set er når det drejer sig om matematik eller fysik. Man er ikke helt enig om hvor store mængder legemet indeholder af disse næringsstoffer. Der er også uenighed om hvor man skal trække grænsen mellem makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer, og om hvilke af stofferne der er de vigtigste. Men det man med sikkerhed ved, kan det være nyttigt at sætte sig ind i.

Jordens vekslende mineralindhold

Denne artikel er ledsaget af en oversigt over mineralerne med angivelse af mængder og placering i legemet, og med oplysning om mineralernes værdi og om hvilke fødemidler man kan finde stofferne i. Desuden vil det måske være på sin plads her at give nogle råd om hvordan man vælger en kost der indeholder den rette mængde af de rette stoffer. Det synes at være indlysende at mineralerne må findes i jorden før de kan forekomme i de planter der dyrkes i jorden.

I denne forbindelse kan man nævne det til gunst for organisk have- og landbrug, at det lægger vægt på at forbedre jordens indhold af mineraler ved brug af dyregødning og kompost og ved dyrkning af vikke og forskellige ærteplanter. For omtrent femogtredive år siden skrev den berømte, nu afdøde, biolog og nobelpristager dr. Alexis Carrel:

„Mennesket er bogstaveligt talt lavet af Jordens Støv. . . . De vigtigste Fødemidler indeholder maaske ikke de samme nærende Stoffer som tidligere. Masseproduktionen har ændret sammensætningen af Hvede, Æg, Mælk, Frugt og Smør, skønt disse Artikler har bevaret deres sædvanlige Udseende. Kemiske Gødningsstoffer har ved at forøge Vækstens Mængde uden at give Jorden alle dens opbrugte Elementer tilbage indirekte bidraget til at forandre Næringsværdien for Korn og Grøntsager. Høns er gennem en kunstig Føde og Levemaade blevet tvunget til at optræde som Masseproducenter. Er Æggenes Værdi ikke blevet ændret derved?“ — Mennesket det ukendte.

Praktiske hensyn

Der er ganske vist mange mennesker der ikke har mulighed for at skaffe sig føde der er dyrket på organisk basis, men man kan alligevel gøre meget for at få en kost der indeholder nok af de rette mineraler. Man kan for eksempel vælge produkter som er kemikaliefri og ikke „forædlede“. Groft hvedemel, mørkt rugmel, fint eller groft valsede havregryn og upolerede ris indeholder mange gange flere af de vigtige mineraler end de forædlede produkter. Rør-melasse, ahornsirup, honning, råsukker og tørrede frugter (som rosiner, abrikoser, dadler og figener) indeholder masser af vigtige mineraler som kobber og jern, hvorimod raffineret sukker, melis, ikke indeholder nogen af disse ting.

Det er også velkendt at føde fra havet indeholder flere af visse mineraler end føde der er dyrket på landjorden, især hvis denne har været under dyrkning i flere generationer og kun har fået tilført kunstgødning. Det er ikke alene fisk og skaldyr der er rige på mineraler, men også forskellige havplanter som for eksempel tang. Tangplanter er en vigtig del af mange menneskers, deriblandt japanernes, kost, men i vesten spises det som regel kun som et kosttilskud, for eksempel i form af tabletter.

Det er en stor fordel hvis husmoderen er klar over disse ting, og det hører med til hendes pligter i familien. Når hun ved hvilke fødemidler der indeholder de nødvendige mineraler, kan hun lade dem indgå i kosten. Hun kan også lære at tilberede og servere grøntsagerne, både de kogte og de rå, på en appetitvækkende måde, sådan at familien med glæde spiser flere af disse mineralrige fødemidler. Hun kan stimulere familiens appetit ved med skønsomhed at bruge krydderier, løg og hvidløg. Det er desuden klogt at gøre brug af det vand man har kogt grøntsagerne i — det er fyldt med mineraler.

Man behøver ikke at bruge melis for at tilfredsstille familiens lækkermunde. En af Englands førende ernæringseksperter mener at raffineret sukker er „den eneste forskel i kosten man konsekvent finder mellem mennesker der får hjertekranssygdomme og mennesker der ikke får disse sygdomme“. Der er som nævnt mange søde spiser der ikke alene giver energi og tiltaler ganen men også indeholder mange værdifulde mineraler. Det ser ud til at især kvinder bør benytte sig af disse forslag, idet mange kvinder har meget dårlige kostvaner. Det var i det mindste det indtryk det amerikanske landbrugsministerium fik efter at have gennemgået svarene på spørgeskemaer fra 14.500 amerikanske kvinder.

Man må naturligvis også tænke på hvad varerne koster. Ting som frugter, nødder, friske eller dybfrosne grøntsager, champignoner og skaldyr koster måske en del. Men er det egentlig dyrt når man tænker på varernes næringsværdi og på at det kan spare en for at købe medicin og betale lægeregninger? Hvis man benytter jordnødder, fuldkornsbrød, bagte kartofler, hvedekim og især sådanne grøntsager som linser og soyabønner, kan man skære betydeligt ned på sin slagterregning, og kødet er jo ofte den dyreste del af maden.

Der er ingen tvivl om at disse værdifulde mineraler hører med til god ernæring. Dog er der en anden ting man må passe på. Man skal ikke „falde i den anden grøft“ og tro at den materielle føde er det vigtigste i livet. Det er den ikke. Hvorfor ikke? Svaret er: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.“ — Matt. 4:4.

[Fodnoter]

a Annals of Allergy, april 1968.

b Må ikke forveksles med den i dagspressen omtalte „mikro-makro-mad“.

[Oversigt på side 13, 14]

MINERALERNE I LEGEMET

Makronæringsstoffer

Mineral: Kalcium

Procentdel af legemet: 1,5-1,9

Hvor mineralet findes, dets værdi: 99% i knogler og tænder. Medvirker til blodets koagulation, styrker muskler, nerver og hjerte; aktiverer visse enzymer. (De fleste mennesker får ikke tilstrækkeligt med kalcium.)

Nogle fødemidler der indeholder mineralerne: Mælk og andre mejeriprodukter, kål, uforædlede kornprodukter, bælgplanter, benmel.

Mineral:Fosfor

Procentdel af legemet: 1,0

Hvor mineralet findes, dets værdi: 75% i knogler og tænder. Nødvendigt for cellens arbejde, for forplantning, udnyttelse af kulhydrater og fedtstoffer, for bevarelse af ligevægten mellem syrer og baser; giver hjernen næring.

Nogle fødemidler der indeholder mineralerne: Alle proteinholdige fødemidler: kød, fisk, nødder, bælgplanter, mejeriprodukter, uforædlede kornprodukter.

Mineral: Kalium

Procentdel af legemet: 0,35

Hvor mineralet findes, dets værdi: Findes i cellerne. Vigtigt for udnyttelse af proteiner og kulhydrater; medvirker til at bevare hjertets rytme.

Nogle fødemidler der indeholder mineralerne: Alle frugter og grøntsager. Kartoffelskralder indeholder mest. (Nødvendigt at få kalium hver dag.)

Mineral: Svovl

Procentdel af legemet: 0,25

Hvor mineralet findes, dets værdi: Findes i huden, neglene, håret, og er nødvendigt for disse; kaldes „skønhedsmineralet“.

Nogle fødemidler der indeholder mineralerne: Proteinholdige fødemidler, løg, kål.

Mineral: Natrium

Procentdel af legemet: 0,15

Hvor mineralet findes, dets værdi: Findes i hele legemet. Opretholder vandbalancen og det osmotiske tryk i legemsvæskerne; medvirker til at bevare balancen mellem syrer og baser; uundværligt for nyrerne.

Nogle fødemidler der indeholder mineralerne: Salt, ost, smør, kornprodukter. „Det ville være svært at sammensætte en kost der ikke indeholdt ret meget natrium.“

Mineral: Klor

Procentdel af legemet: 0,15

Hvor mineralet findes, dets værdi: For det meste i væskerne uden for cellerne, udgør en del af saltsyren i maven. Vigtigt for leverens funktion, bevarer balancen mellem syrer og baser.

Nogle fødemidler der indeholder mineralerne: Salt, kød, grønne grøntsager, mælk, tomater, m.m.

Mineral: Magnesium

Procentdel af legemet: 0,05

Hvor mineralet findes, dets værdi: Knogler, brusk. Vigtigt for hjerte- og nervevæv og for en lang række enzymfunktioner.

Nogle fødemidler der indeholder mineralerne: Nødder, bælgplanter, fisk, fuldkorn, rør-melasse; rå, grønne grøntsager.

Mikronæringsstoffer

Mineral: Jern

Procentdel af legemet: 0,004-0,007

Hvor mineralet findes, dets værdi: I hæmoglobin. Vigtigt for transporten af ilt til cellerne; medvirker ved visse enzymers arbejde i cellerne. (Kvinder har større behov for jern end mænd.)

Nogle fødemidler der indeholder mineralerne: Lever, magert kød, bælgplanter, æggeblomme, sirup; mørke, grønne grøntsager, rosiner, abrikoser, bær, løg, østers, fuldkorn.

Mineral: Mangan

Procentdel af legemet: 0,0003

Hvor mineralet findes, dets værdi: Yderst vigtigt for knogledannelse, vækst og stofskifte; aktiverer mange vigtige enzymer.

Nogle fødemidler der indeholder mineralerne: Fuldkorn, bælgplanter, rødbedetoppe, ananas, bananer, blåbær, saltvandsfisk.

Mineral: Kobber

Procentdel af legemet: 0,0002

Hvor mineralet findes, dets værdi: Medvirker til udnyttelse af jern; aktiverer mange vigtige enzymer. Kaldes „selve livets vigtigste grundstof“.

Nogle fødemidler der indeholder mineralerne: Lever, nyrer, skaldyr, bælgplanter, nødder, rosiner, uforædlede kornprodukter.

Mineral: Jod

Procentdel af legemet: 0,00004

Hvor mineralet findes, dets værdi: For det meste i skjoldbruskkirtelen. Regulerer stofskiftet, medvirker ved dannelsen af hormonet thyroxin, modvirker struma, m.m.

Nogle fødemidler der indeholder mineralerne: Føde fra havet (både dyr og planter), champignoner, planter dyrket i nærheden af havet, jodsalt.

Mineral: Zink