De største fartøjer mennesket har lavet

I 1577 drog Sir Francis Drake ud på sin berømte jordomsejling. Hans skib, The Golden Hind, var kun omkring 25 meter langt, så sammenlignet med vor tids søgående kæmper var det som en karpe ved siden af en hval. Det er stadig skibene der indtager hæderspladsen som de største fartøjer mennesket har lavet.

Det er ved at blive almindeligt at se verdens største skibe sejle ind i Tejo-floden ved Lissabon. Men det er først når man ser en moderne tankbåd på nært hold at man virkelig overvældes af dens størrelse. Med en lasteevne på 312.000 tons dødvægt er disse giganters massive vælde forbløffende. Somme tider er de mere end tre hundrede meter lange, og floden synes alt for lille til dem. På en enkelt tur fra mellemøsten til Nordeuropa kan de i deres tanke medbringe 250 millioner liter råolie.

Når man står og betragter en af disse giganter mens den forsigtigt bevæger sig op ad floden, undrer man sig over hvordan den mon vedligeholdes. Hvordan reparerer man et skib af den størrelse? Kan den tages op af vandet efter at den er søsat, og hvordan?

Da Europas største tørdok til reparationer findes i Lissabons havn, tænkte vi at det kunne være meget interessant at besøge værftet dér. På vej over floden har vi en betagende udsigt over havnen oppe fra Salazar-broen. Der er rigelig plads til at manøvrere på, hvilket er vigtigt for store skibe. Da gennemsnitstemperaturen for hele året ligger på 15 grader er arbejdsforholdene gode på alle årstider. Bugten fryser aldrig til.

En anden faktor gør at Pyrenæerhalvøen er et velegnet sted for et reparationsværft. Det anslås at 70 procent af verdens tankskibe og malmbåde for tiden sejler her forbi på vej til Nordeuropa fra det østlige Middelhav eller efter at have rundet Afrika.

Bemærkede De at de tankskibe vi lige så, lå så højt at man kunne se det øverste af både ror og skrue? Det er fordi de er helt tomme. De kan først repareres når de har losset deres last i Nordeuropa og er på vej tilbage til mellemøsten. Det er forklaringen på at Lissabons havn er blevet vært for et stadig større antal skibe.

Lisnave-værftet ligger på havnens sydside i en bugt der yder læ mod de stærke vinde og den hårde sø. Det er interessant at kajen og tørdokkerne er bygget så de løber i samme retning som de fremherskende vinde; dette er ret vigtigt når man har med så store skibe at gøre.

Vi besøger en tørdok

Det første vi får øje på da vi træder ind på værftets grund er to store tørdokker der ligger ved siden af hinanden. Den største dok er 350 meter lang, 55 meter bred og omkring 13 meter dyb. Da vi besøgte stedet lå Englands nyeste og største skib, Esso Northumbria, i tørdok til et sidste eftersyn før det skulle løbe af stabelen. Hvilken længde på et skib — næsten 350 meter — samme længde som tre fodboldbaner i forlængelse af hinanden, og så er der endda plads til heppekorene!

Betegnelsen tørdok er meget passende. Man kan kun reparere og male et skib under vandlinjen hvis man tager det op af vandet. Når en tørdok er fyldt med vand og portene åbnet, står vandet i dokken i samme højde som havoverfladen. Skibet sejles ind i tørdokken og anbringes i midten. Dokkens porte lukkes og vandet pumpes ud. Jo større skibet er, des mindre vand er der at pumpe ud. Efterhånden som vandet fjernes vil skibets køl komme til at hvile på en række blokke der ligger i midten af dokken, og to rækker løse kimmingsstøtter afstiver skibet på begge sider. Til tider kan vægten på kølblokkene være 300 tons pr. løbende meter.

Et årligt tilbagevendende arbejde er at male skibet under vandlinjen. Først vaskes skroget med vand under højtryk. Hvis skibet er tilgroet med andeskæl og andre urenheder, vil det blive gjort rent ved en art sandblæsning. På dette skibsværft bruger man pulveriseret kobber og trykluft til at fjerne ætsende elementer. Når skroget er gjort rent males det.

Dette arbejde går hurtigt! Tolv mand kan udføre arbejdet på mindre end tolv timer. De kører omkring i mobile metaltårne hvis højde kan indstilles, og de kan male mere end 400 kvadratmeter i timen. I løbet af en time er malingen fuldstændig tør. Kan De gætte hvor meget maling der skal bruges til at male så stor en tankbåd? Mere end syv tons!

Man forestiller sig ikke hvor stor betydning det har at malerarbejdet udføres ordentligt. Erfaringen viser at et skib på 115.000 tons dødvægt kan tabe 1000 hestekræfter på grund af dårligt malerarbejde. Fra nogle skibe har man måttet fjerne ti tons andeskæl og andre urenheder. Forestil Dem hvad man kan spare ved at holde tilsmudsningen, og derved gnidningsmodstanden, nede på et minimum.

Somme tider må arbejderne i tørdokken afmontere roret og skruerne. Det er ikke noget nemt arbejde; tænk engang hvor store disse dele er på en supertanker. Roret på Esso Northumbria, for eksempel, vejer 115 tons og er så højt som et fireetages hus. Den ene seksbladede skrue vejer 56 tons og er fastgjort til skrueakselen med en kæmpemøtrik. Somme tider skærer man et skib midt over og indsætter et nyt, færdigt stykke på midten. Ved den slags reparationer arbejder man til tider med stålkonstruktioner der vejer hundreder af tons.

Det er kun når man kommer til et skibsværft eller en tørdok man får lejlighed til at se boven på et skib. Man overraskes over at se at boven ligner en stor fremspringende næse. Da en sådan „bulkstævn“ kan øge skibets fart med en knob, bliver mange ældre skibe nu forsynet med en sådan. Fordelen synes måske ubetydelig, men for et skib med en hastighed på ni knob er det en forøgelse på over 10 procent.

Skønt det arbejde der skal udføres kan synes tidkrævende, fik vi at vide at skibene kun ligger i dok forholdsvis kort tid. På dette værft ligger de gennemsnitlig kun fire dage i tørdok. Fra det tidspunkt arbejdet på et skib er færdigt til arbejdet på næste skib i samme tørdok begynder, går der kun fem timer. Vores guide fortalte os at skibsrederne lider et tab på mindst 180.000 kroner for hver dag en stor tankbåd er ude af drift, så man bestræber sig for at arbejde hurtigt og effektivt.

På skibsværftet så vi kraner der kunne løfte op til halvtreds og hundrede tons. Og aldrig før havde vi set så store stempler! Tre af dem var cirka en meter i diameter og stempelstængerne var tre meter lange. På værkstedet dér kan man fremstille stempelstænger der er 25 meter lange ved at køre en 12 tons drejebænk og en 40 tons drejebænk samtidig. På det elektromekaniske værksted har man elektrodynamiske afbalanceringsmaskiner som bruges ved reparation af dieselmotorer, og man har en afdeling hvor man vikler ny tråd på statorer. I værkstedet hvor man laver rør har man varme- og smelteovne som bruges når man remetalliserer de kæmpemæssige lejer. Hos pladesmedene udfører man forskellige bygningsarbejder i stål.

Alle tanke i en olietankbåd må rengøres med mellemrum. Det er yderst forkasteligt at man til tider lader det oliefyldte vand fra en sådan tankrensning løbe ud i havet. The National Commission Against Sea Pollution [Den nationale kommission til bekæmpelse af forurening af havet] arbejder på at bekæmpe denne overlagte og yderst skadelige forurening af havene. Det var opmuntrende at erfare at dette skibsværft har udstyret to gamle skibe som ’tankrensningsstationer’. Idet man anvender de nyeste teknologiske metoder renser man alle tankbåde der sejler ind i Tejo-flodens munding. Enhver rest af olie opbrændes og destrueres om bord på disse tankrensningsstationer, og det vand der løber tilbage i havet er helt rent. På den måde beskyttes de lokale strande, og hverken fiskebestanden eller fiskeindustrien skades.

Fremtidens skibe

Kan man bygge større skibe end dem man har i dag? Japanske skibsværfter vil snart have afsluttet forhandlinger om at bygge tankskibe på op til 500.000 tons dødvægt. En overingeniør fra en af Englands største skibsbyggervirksomheder sagde til os: „Vi ser fremad. Det skulle ikke forbavse mig om man om få år bestiller skibe på 750.000 tons, ja selv på en million tons.“

Lisnave-værftet bereder sig på at modtage tankskibe på en million tons. Man skal til at bygge en tredje tørdok der kan tage skibe op til 500.000 tons; efter en udvidelse vil den kunne tage skibe op til 750.000 og til sidst op til en million tons. På sit sidste stadium vil denne tørdok næsten være 550 meter lang. Efter planen skal den være færdig på sit første stadium i 1972; den vil da være 84 meter bred.

Lad os prøve at illustrere hvor stor en sådan tørdok er. De fem pumper der bruges til at tømme tørdokken for vand har så stor en kapacitet at de kunne forsyne hele Holland (hvor de også er bygget) med drikkevand hver dag.

Der skal mere til at holde et skib i orden end vi havde forestillet os. Man overdriver ikke når man siger at alt ved moderne skibe har kolossale dimensioner. Og de planer man har om fremtidens skibe virker helt overvældende. Men uanset hvor store fremtidens skibe vil blive, vil de kun være som fnug på de enorme have de sejler på. De største fartøjer mennesker har lavet overgås langt af Skaberens værk: havet som omgiver dem.

[Illustration på side 17]

Kæmpetankere i dokkerne på Lisnave-værftet ved Tejo-flodens munding