Hvad skulle man foretage sig hvis man levede evigt?

I ÅREVIS har videnskabsmænd prøvet at forlænge menneskets levetid. Man nævner ofte en levealder på hundrede år som et mål.

Mange kunne godt tænke sig at dette blev virkelighed. Men hvis man taler om at leve evigt, siger nogle at dette ikke er ønskeligt. Hvorfor ikke?

Her er nogle af de argumenter man fremfører. ’Det ville være ensformigt at leve evigt. Man ville til sidst ikke have mere at foretage sig.’ ’Et evigt liv forudsætter fuldkommenhed, og et liv i fuldkommenhed ville være kedeligt. Uden sygdom, sorger og fejltrin ville folk ikke mere værdsætte det gode.’ Der kan godt se ud til at være en vis fornuft i disse argumenter. Men er de virkelig fornuftige?

Ofte er den slags udtalelser blot gentagelser af hvad andre har sagt; ikke alle giver sig tid til at gennemtænke sagen selv.

Det onde ikke nødvendigt for værdsættelse af det gode

Skal man for eksempel ønske sygdom for at have en kontrast til sundhed? Ville det mon være muligt at overbevise en mand om dette hvis han havde set sin hustru ganske langsomt sygne hen og til sidst dø af kræft? Eller bliver folk trætte af livet fordi de har det godt? Bliver de trætte af livet fordi de lever i behagelige omgivelser og får god mad at spise? Bliver folk trætte af livet fordi de har et gavnligt arbejde og lever i fred og under retfærdige forhold?

Er det ikke det modsatte der kan gøre livet til noget af en byrde? Er det ikke sygdom, sorger og gnidninger der får livet til at forekomme ubehageligt?

Ifølge almindelig sund fornuft er det sygdom og alderdom der sløver vore sanser. Denne svækkelse mindsker nydelsen ved at spise og drikke og arbejde.

Ikke kedeligt at være fuldkommen

Når man hører nogen sige at et evigt liv i fuldkommenhed til sidst ville fratage en glæden ved livet, må man standse op og tænke sig om. På et år spiser man normalt mere end tusind måltider. En trediveårig har måske spist over tredive tusind måltider. Men nyder han maden mindre end han gjorde dengang han kun havde spist nogle få tusind gange? Hvis man ikke har fået mad bare en enkelt dag, finder man afgjort ikke næste måltid kedeligt. Nej, man behøver ikke at lide af sult og underernæring for at nyde sin mad — lige så lidt som man behøver at kappe en finger af for at blive glad for at man har de ni andre.

Men vil en fuldkommen mand eller kvinde nogen sinde blive sulten, tørstig eller træt? Ja absolut. Jesus Kristus, Guds søn, der var på jorden som et fuldkomment menneske, var undertiden sulten, tørstig og træt. Dette fremgår af Bibelens beretning om hans liv. — Se Johannes 4:6, 7; Mattæus 4:2; Lukas 8:22-24.

Udtrykket „fuldkommenhed“ må ikke misforstås. Undtagen når talen er om Guds fuldkommenhed, er fuldkommenhed noget relativt, ikke noget absolut. En ting kan være fuldkommen i relation til det formål den blev dannet til at tjene. En fuldkommen hammer ville være god til at slå søm i med; men kunne den bruges til at save med? Nej; og en fuldkommen sav ville ikke være blot nogenlunde anvendelig som hammer. I begge tilfælde er fuldkommenheden relativ — den må ses i relation til tingens formål.

Sådan er det også med mennesket. Fysiske reaktioner som sult, tørst og træthed efter lang tids arbejde, er normale. Skaberen indbyggede de mekanismer i mennesket som sørger for disse nødvendige sansemeldinger.

Hvad betyder da Guds løfte om at han under sit riges retfærdige styre vil „tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere“? — Åb. 21:3, 4.

Bibelen taler her om fjernelsen af ’det som var før’, det der kom ind i verden ved det første menneskepars oprør i Eden. ’Det som var før’ er det som vore stamforældres syndige adfærd bragte over hele menneskeheden, nemlig smerte, lidelse og død. — Rom. 5:12.

Dette skriftsted betyder naturligvis ikke at vore tårekirtler ikke længere vil producere tårer hvis vi skulle få et støvkorn i øjet. Nervesystemet vil også stadig reagere på tryk og smerte. Selv om én er fuldkommen vil han stadig føle smerte hvis han træder med bare fødder på en torn der er skjult i græsset, for hans fuldkomne nerver vil reagere. Og blodets indbyggede forsvarssystem med dets store hær af hvide blodlegemer vil gå i gang med at hele såret. Men en fuldkommen vil ikke få blodforgiftning. Han vil heller ikke være plaget af dårlig fordøjelse, mavesår, migræne, ledbetændelse, hjertesygdomme eller kræft. At være fri for den slags ting ville bestemt ikke begrænse vor lykke, det ville gøre os betydeligt lykkeligere!

Noget der kan interessere os for evigt!

Men ville et menneske der levede evigt altid kunne finde noget at beskæftige sig med, mentalt og fysisk? Ville dets forstand og evner altid kunne finde nye udfordringer? Ville man altid finde det forfriskende og glædeligt at tale med andre, hvis man levede evigt? Eller ville man snart nå dertil hvor ingen vidste noget andre ikke vidste?

De der tror at der til sidst ikke ville være mere at lære eller foretage sig, glemmer at tænke på at Skaberen frembragte et udstrakt og overdådigt udstyret værksted og laboratorium da han skabte jorden. Tænk et øjeblik på alle de ting mennesket har frembragt indtil nu. Og husk så på at ingen af menneskets indviklede opfindelser — datamaskiner, fjernsynsapparater, flyvemaskiner eller raketter — er dannet af materialer der er bragt hertil fra et eller andet fjernt sted i universet. Nej, det er alt sammen hentet fra selve den jord vi bor på med dens lager af kemiske grundstoffer, dens mineraler og metaller. Tænk på hvor uendelige mulighederne er!

I dag øges den viden man når frem til gennem forskning, så hurtigt at ingen enkeltpersoner eller organisationer kan holde trit. Da livet er så kort må man stille sig tilfreds med enten at vide lidt om mange ting eller at vide meget om nogle få ting. Man kan enten have en bred, men ikke særlig dybtgående, viden, eller en meget indgående, men snæver, viden. Mange specialiserer sig inden for et meget begrænset felt, hvor de søger at skabe sig et navn før deres korte levetid er forbi. Videnskabsmænd siger at hver gang det endelig lykkes dem at finde „nøglen“ til at åbne en dør inden for en bestemt videnskab, så finder de altid et dusin andre døre på den anden side. Så der er bestemt ingen fare for at jorden skal blive fyldt med folk der ved det hele og ikke har noget at tale om, fordi ingen ved noget som andre ikke ved.

Hvor meget kender De til Deres hjem, og hvor meget af det har De selv set? Vi tænker ikke på selve Deres bolig, men på den klode vi bor på — denne store satellit der kredser om solen og af astronauter beskrives som „en juvel i verdensrummet“.

Selv globetrottere når sjældent at blive kendt med mere end en brøkdel af jorden, og ofte ser de kun de vigtigste byer og de større seværdigheder. Nogle har set steder som Grand Canyon i Arizona, de norske fjorde, Serengeti-sletten i Afrika, de snetoppede alper på Sydøen i New Zealand, og Tahitis tropelandskab.

Men for hver knejsende bjergtinde, hver svimlende slugt, hvert brusende vandfald, hver frugtbar dal, hver bugtende flod og hver udstrakt slette, ja for hver af de dybe skove, forrevne klippekyster eller skinnende strandbredder med vuggende palmer som globetrotterne har set, findes der tusind andre der hver har sin egen skønhed og betagende pragt.

Planter, dyr og mennesker

Botanikere regner med at der findes omtrent 335.000 plantearter. Alene i Danmark findes der cirka 1450 arter af højere planter. Tænk på de mange forskellige træer der findes, lige fra hestekastanien og sølvpoppelen til hvidbirken og ædelgranen. Og i andre lande findes endnu flere farverige og fantastiske træer; i U.S.A. alene findes der for eksempel 1035 forskellige træsorter.

Hver eneste dag i hundrede år kunne man sammensætte en ny buket af jordens blomster. Og selv da ville man kun lige være begyndt at bruge de mange forskellige variationer af blomster der findes på vore breddegrader og andre steder, lige fra bengalroser, kransliljer og kaktusgeorginer til Indonesiens kæmpeblomster, hvoraf nogle måler en meter i diameter og vejer over syv kilo.

Så er der jordens dyreliv. Ifølge biologer findes der omkring 5000 arter af pattedyr, 3000 paddearter, 6000 krybdyrarter, 9000 fuglearter og 30.000 fiskearter, for slet ikke at tale om de 800.000 arter af insekter.

Hvor mange af disse skabninger har De studeret indgående? De har måske set nogle af dem i en zoologisk have eller afbildet i en bog. Men hvor mange af dem har De iagttaget i deres naturlige omgivelser, hvor man kan betragte hvert enkelt dyrs karakteristiske levevis og vaner? For eksempel findes der over 400 forskellige slags kolibrier — såsom topaskolibrien og guldkolibrien; den mindste kolibri er kun fem centimeter lang og dens krop ikke større end en humlebi. Kolibrierne er som levende ædelstene der glimrer i alle regnbuens farver: flammende rødt, dyb violet, glødende orange og smaragdgrønt. Hvor mange af disse fugle er De kendt med? eller har De betragtet den mægtige kondor, eller albatrossen, der har et vingefang på over tre meter?

Det ville tage lang tid at lære noget om alle skabningerne på landjorden, i havet og i luften — det ville kræve meget mere end vor nuværende levetid.

Men de mennesker der bebor jorden fortjener langt større interesse. Som blomsterne er menneskene også varierede. Blandt mennesker er der variationer i udseende, træk og påklædning, og deres smag er forskellig med hensyn til mad, bygningskunst, musik og andre ting. Fuldkommenhed betyder ikke at disse forskelle i udseende og personlighed vil blive fjernet så at alle kommer til at ligne hinanden, lige så lidt som alle roser behøver at være røde for at være fuldkomne.

I dag er det ikke let at komme til at lære jordens mange menneskeracer at kende. Ofte er det ligefrem ved at blive farligt. Men Bibelens løfte om evigt liv gælder kun de mennesker som elsker og værdsætter deres Skaber, hans sandhed og retfærdige standard, og som elsker deres næste som sig selv. Ved at frembringe Guds ånds frugt — kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed og afholdenhed (eller selvbeherskelse) — vil de gøre denne klode til et åndeligt paradis med venlige, samarbejdsvillige, gavmilde og oprigtige mennesker. — Gal. 5:22, 23.

Deres anlæg for håndværk og deres evne til at arbejde med metal, med at opføre nye bygninger, anlægge haver og indrette boliger, og deres talent for at male og for at skrive musik eller litteratur, vil derfor blive brugt med det rette motiv. Dette vil inspirere til nye højder af udtryksfuldhed og skønhed. Til hver en tid vil det være en glæde at møde sådanne mennesker, lære dem at kende og se de ting de har frembragt.

Kan lære Gud bedre at kende

Hvad der er langt mere vigtigt end alt dette er at et evigt liv ville give én mulighed for at lære universets suveræn, Jehova Gud, bedre at kende. Intet i livet er mere berigende, tilfredsstillende eller forædlende.

I al evighed kan vi blive ved at lære mere om Gud, vores skaber — og det vil stadig være umuligt at vide alt om ham. Den kristne apostel Paulus skrev om Skaberen: „O, dyb af rigdom og visdom og indsigt hos Gud! hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje! ’Thi hvem kender Herrens tanker?’“ — Rom. 11:33, 34; Præd. 3:11.

Den samme apostel skrev også om Jehova Gud: „Hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger.“ — Rom. 1:20.

Et kendskab til universet med alle dets planeter, stjerner og galakser giver ikke rum for tvivl om Guds store magt og uovertrufne visdom. Han er den store Fysiker, Kemiker, Matematiker, Arkitekt og Bygmester. Fuld af glæde og værdsættelse skrev salmisten for århundreder siden: „[Jehova], vor Herre, hvor herligt er dit navn på den vide jord, du, som bredte din højhed ud over himlen! Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du skabte, hvad er da et menneske, at du kommer ham i hu, et menneskebarn, at du tager dig af ham?“ — Sl. 8:2, 4, 5.

Skønt det synlige skaberværk vidner om Skaberen, er det igennem hans ord, Bibelen, at vi virkelig kan lære ham, hans personlighed, hans hensigter, hans veje og hans normer at kende. Gennem Bibelen ser vi at han ikke har glemt os dødelige mennesker, at han har omsorg for os.

Hvordan kunne det da nogen sinde blive kedeligt at leve evigt i fuldkommenhed? Livet ville være interessant og fyldt med glæde.

Men hvis livet var evigt, ville der da være plads til alle de mennesker? Og kunne jorden give føde til dem alle?

[Illustration på side 13]

Har livet givet Dem tid til at lære alle jordens smukke steder at kende?