Hvordan berører videnskaben Deres tilværelse?
NOGLE mennesker tror fuldt og fast at videnskaben alene kan befri menneskeheden for nogle af dens største fjender. De mener at videnskaben en dag vil overvinde sult, fattigdom, sygdom og måske endda døden selv. Menneskets rejse til månen har for manges vedkommende styrket denne overbevisning.
Nu er der imidlertid mange andre der er begyndt at revidere deres opfattelse af hvad videnskaben kan udrette. De er bange for at den i det lange løb gør mere skade end gavn. Bladet Herald fra Melbourne har bemærket: „Viceadmiral Hyman Rickover, der gennem sit forskningsarbejde er blevet kendt som den amerikanske atom-u-båds fader, har advaret menneskeheden om . . . at uhæmmet brug af teknologien ’kan blive en Frankenstein der tager livet af sin opfinder’.“
Der kan ikke herske nogen tvivl om at videnskaben har frembragt mange ting der har gavnet os alle. I den vestlige verden berøres næsten hvert eneste menneskes daglige tilværelse af forskellige nyttige ting som videnskaben har frembragt. Hvis De ser Dem om i Deres hjem vil De ganske sikkert finde noget som vi i det mindste delvis kan takke videnskaben for — radio, fjernsyn, vaskemaskine, elektrisk strygejern, forskellige tekstiler, elektrisk lys og en lang række andre ting.
Når man holder videnskabens frembringelser på deres rette plads og har dem under kontrol, kan de være mennesket en stor hjælp. Men nu spørger mange om videnskaben ikke er løbet løbsk. Den har jo frembragt ting der er blevet en plage for menneskeheden. Vil de skadelige virkninger til sidst overskygge goderne?
Kemikalierne og deres virkning
Da mange kemikalier har en vis virkning på befolkningens sundhedstilstand, bliver de nu underlagt skarp kontrol af forskellige landes regeringer. Det gælder navnlig de kemikalier der bruges i landbrugs- og fødevareproduktionen.
Den ene gang efter den anden er det sket at man har måttet indstille brugen af et kemisk tilsætningsstof. Det gule farvestof der i nogle lande anvendes i smør og margarine, og sødestoffer som cyklamater, er eksempler på dette. Selv et smagsfremhævende stof som mononatriumglutaminat er under mistanke. Visse kemikalier har under eksperimenter med forsøgsdyr vist sig at være yderst skadelige.
DDT og andre insektmidler blev i begyndelsen udråbt som menneskets redning, der ville befri os for frygtede sygdomme som malaria og gul feber. I starten så det også ud til at disse insektmidler forøgede afgrøderne fordi de dræbte insekterne. Men i mange lande har staten nu besluttet at standse brugen af nogle af disse kemikalier.
Hvorfor? Fordi man har fundet at de skader en stor del af dyrelivet, således at nogle arter endda er ved at uddø. DDT-forureningen har bredt sig til hele jorden. Man har endda fundet spor af det i dyr der lever på Antarktis. Man har ligefrem sagt at der ikke findes en eneste vand- eller landstrækning eller nogen som helst form for liv på jorden der ikke er blevet berørt af DDT. Det gælder også mennesket. Og store doser insektmidler har ved eksperimenter vist sig at være yderst farlige for dyr.
Myndighederne er blevet urolige over disse skadelige virkninger af ting som man antog for at være gavnlige. Og hvad skal man så sige om de af menneskets videnskabelige opfindelser der er frembragt direkte med henblik på at udslette menneskeliv? Man har fremstillet kemikalier til krigsbrug der er så skadelige at bare en ganske lille dråbe på huden vil medføre døden. Og nogle af de bakterier som videnskaben har fremstillet kan udslette et helt lands befolkning.
Teknikkens skadelige virkninger
Skønt teknikken i denne videnskabens tidsalder har frembragt mange ting der virker til menneskets bedste, er den også skyld i mange af de skadelige virkninger der rammer os. Først og fremmest skal der bruges store fabrikker til at fremstille de produkter der er tænkt som en hjælp for mennesket. Dette har resulteret i at folk har klumpet sig sammen i storbyer. År for år bliver de sørgelige konsekvenser af livet i byerne — trængselen og nervepresset — stadig mere tydelige.
Desuden er mange af de produkter der skulle gavne mennesket, blevet til rene dræbere. Alene her i Danmark sker der hvert år over tusind drab i trafikken, mens over 25.000 kommer til skade. I De forenede Stater er bilerne skyld i at over 50.000 mennesker hvert år mister livet og millioner bliver såret!
Industriens kæmpestore fabrikskomplekser virker også ødelæggende på menneskets omgivelser. De sluger mægtige mængder af frisk luft og rent vand. Denne luft bliver forurenet med giftgasser og fremmede partikler der pumpes ud i atmosfæren. En hel del rent vand bliver forgiftet og ført ud i vandløb og søer, som ofte bliver ubrugelige for både mennesker og dyr.
Det hele bliver endnu værre af at de maskiner fabrikkerne producerer, selv kommer til at forurene omgivelserne. Bilen er en af de indretninger der forurener mest. I Tokyo må færdselsbetjentene med jævne mellemrum vende tilbage til deres politistation for at indånde ilt. I forretninger og på fortove er der opstillet iltautomater hvor fodgængere kan få et pust frisk ilt for et par kroner. Alene i Storkøbenhavn udstøder benzinkøretøjerne hvert år 170.000 tons kulilte. Hvad De forenede Stater angår mener journalisten Edward Steif at motorkøretøjer hvert år sender 25.000.000 tons kulilte ud i luften i de ti tættest befolkede områder. Alene i byen New York udspyr motorkøretøjerne over 5.000.000 tons hvert år!
Man mener at det skader hæmoglobinet i blodet hvis man i mere end otte timer indånder luft der indeholder over 80 milligram kulilte pr. kilo. Hæmoglobinet transporterer ilt ud til vævene og fjerner affaldsstoffer. Efter sigende kan disse 80 milligram kulilte gøre omkring en sjettedel af hæmoglobinet ubrugeligt for en tid. Det svarer til at miste knap en halv liter blod.
Og dog er kulilte kun et af de mange forurenende stoffer som menneskets tekniske frembringelser sender ud i luften. Bladet Time for den 12. januar 1970 skrev: „Mennesket fylder luften med over 800 millioner tons forurenende stoffer hvert år.“ Resultatet bliver ifølge Instituttet for atmosfærisk Forskning i New York at 10.000 mennesker i 1980 vil dø på grund af forurening i storbyområder. Bladet New Haven Register for 21. december 1969 citerer videnskabsmænd ved dette institut for følgende forudsigelse: „Om ti til femten år fra nu af vil hver mand, hver kvinde og hvert barn på denne halvkugle være nødt til at iføre sig en slags gasmasker for at kunne færdes udendørs. Gaderne vil være praktisk talt øde. Størstedelen af dyrelivet og en del af plantelivet vil uddø.“
Endnu en af den tekniske tidsalders skadelige virkninger er støjforureningen. Alt lige fra motordrevne plæneklippere til jetmaskiner udsender nerveflænsende lyde. Støjen fordobles cirka hvert tiende år. Den har nu nået et så foruroligende niveau at den betragtes som en direkte fare for deres velbefindende som udsættes for den. Ifølge dr. Lester Sontag fra Fes-instituttet for Forskning (Ohio, U.S.A.) kan selv ufødte børn blive skadet af støjforureningen.
Hvis disse virkninger af teknikkens tidsalder, skønt ikke tilsigtede, er så skadelige og foruroligende, hvad skal man da sige om de redskaber videnskaben har fremstillet til at udslette liv? Hvad med atom- og brintbomber, missiler, tanks, bombefly, undervandsbåde og alle de andre våben som allerede er blevet brugt til at berøve millioner af mennesker livet? Har videnskaben reddet lige så mange liv?
Skuffelser på det medicinske felt
Selv inden for lægevidenskaben begynder skuffelser at dukke op. Det håb som hjertetransplantationer og lignende tændte hos nogle er ikke blevet opfyldt.
Efterhånden som lægernes redskaber og instrumenter er blevet mere komplicerede, er endnu en farlig bivirkning opstået — faren for at dø af elektrisk stød på et hospital. Ved et møde for Den amerikanske Hospitalsforening i Chicago fortalte dr. Carl W. Walter at 1200 mennesker hvert år dør som følge af elektrisk stød på hospitalerne i Amerika. Han påpegede det ironiske i den situation at hospitalets personale er „så optaget af at redde den enkelte patients liv at det aldrig finder ud af det virvar af ledninger der fylder de elektriske kontroltavler til de maskiner der skulle holde patienten i live“.
Blodtransfusioner stod engang i høj kurs, men nu har man fundet at de kan være årsag til sygdomsoverførelse og ligefrem føre til død. Dr. M. Simon fra Poughkeepsie i New York har sagt det således: „Det samlede, årlige antal dødsfald som følge af blodtransfusioner overstiger nu det tilsvarende, kendte tal for mange almindelige sygdomme der kræver kirurgisk indgreb, såsom kræft i endetarmen, blindtarmsbetændelse og tarmforstoppelse.“
Voksende desillusionering
Selv videnskabsmænd begynder i stigende tal at tvivle på menneskets evne til at løse de store problemer ved hjælp af videnskaben. I løbet af de sidste måneder har mange artikler i videnskabelige tidsskrifter handlet om dette problem.
Offentligheden er endnu mere skeptisk over for videnskaben. Flere og flere begynder at betragte videnskaben som en trussel mod liv og helbred. Man kan ikke undgå at lægge mærke til alle de afskyelige ting den har frembragt, atomvåben, insektmidler der truer med at udslette dyrelivet og sætter menneskets helbred på spil, kemikalier som thalidomid der skulle være en hjælp men viser sig at gøre folk til krøblinge, kemiske tilsætningsstoffer der har vist sig at gøre maden skadelig, og forureningen fra industrien som forgifter den luft vi indånder, det vand vi drikker og den mad vi spiser.
Dr. Harvey Brooks, som er leder af Harvard-universitetets afdeling for teknik og anvendt fysik, siger om offentlighedens voksende utilfredshed med videnskaben: „Denne fjendtlige holdning har i vor tid bredt sig fra en lille litterær elite til vide kredse af den veluddannede befolkningsgruppe, og især nogle af vore højest uddannede unge.“
Selv om videnskaben har gjort meget godt, er den altså nu stillet over for den hårde kendsgerning at mange af dens opfindelser skader vore omgivelser og truer alt levende. Hvor er det tydeligt at vi mennesker, hvor kloge og velmenende vi end kan være, ikke selv kan løse de store problemer vi står over for.