Er kemikalierne skadelige?

MAN vil have forbrugerne til at tro at alle de kemiske stoffer der tilsættes vore fødemidler er ganske uskadelige, fordi man kun får ganske små mængder hver dag. Men de der tænker lidt nærmere over det, bliver ved med at vende tilbage til spørgsmålet: Hvis det er skadeligt og giftigt at indtage store mængder af et kemikalie, er det så ikke også skadeligt at spise en lille smule af det hver dag, selv om det måske virker lidt langsommere?

De der holder på at tilsætningsstofferne er uskadelige, henviser ofte til den omstændighed at de fleste mennesker har godt af at spise en lille smule salt, men at store mængder salt kan være dødbringende. De slutter derfor at det ikke kan skade at spise andre stoffer i små mængder. Dette kan være rigtigt, forudsat at disse andre stoffer kan udskilles på samme måde som overskydende mængder af salt og at de ikke akkumuleres i legemet som for eksempel DDT gør.

Man kan naturligvis indvende at der endnu ikke er noget sikkert bevis for at disse kemiske tilsætningsstoffer er skadelige. Men har man ikke derved sat vognen foran hesten? Det var måske bedre at vende det om og sige: Der er endnu intet sikkert bevis for at tilsætningsstofferne ikke er skadelige. Vil det derfor ikke være fornuftigere at benytte tilsætningsstofferne i mindst mulig udstrækning indtil der ikke mere er nogen skygge af tvivl om hvorvidt de er skadelige?

Lad os illustrere det med et eksempel. Allerede for længe siden var der nogle der holdt på at det sikkert var skadeligt at ryge cigaretter. Men det var umuligt at opdage nogen synlig forandring i rygernes helbred fra den ene dag til den anden, og derfor sagde cigaretrygere og -producenter at rygning ikke gjorde nogen fortræd. Efter flere årtiers erfaring er det nu fastslået at cigaretrygning er skadelig for helbredet. Den kan fremkalde kræft, hjertesygdomme og andre lidelser. Men det tog mange år at bevise det. Hvem ved om de kemikalier man tilsætter fødemidlerne ikke er lige så skadelige i det lange løb?

Der er forskel på hvor stor modstandskraft mennesker har. Uden tvivl kender De nogle som kan tåle kulde i lang tid uden at blive syge, og andre som ikke kan være ude i kulden ret længe før de har pådraget sig en eller anden sygdom.

Ingen kender den præcise grænse for hvad de forskellige kan tåle. Mens nogle tilsyneladende er så sunde at sygdomsangreb preller af på dem, findes der andre hvis modstandskraft er så meget mindre at de bukker under og dør når de udsættes for den samme skadelige påvirkning. Hvem ved hvor meget der skal til af et kemikalie før det virker skadeligt på helbredet? Selv om det måske kun er en lille procentdel af befolkningen der tager skade — hvad ville vi så selv synes om at høre til denne lille procentdel?

Nogle henviser til forskellige forsøg som støtte for deres egne synspunkter. Men kan man altid drage sikre slutninger ud fra sådanne forsøg? Man har for eksempel gjort forsøg med nogle rotter der over en forsøgsperiode på seks måneder fik god føde, men ikke fik andet at drikke end forskellige cola-drikke. Det viste sig at deres tænder gik i opløsning, helt ned til gummerne. Man mener at syrerne i disse drikke kan opløse både jern og kalksten. Overfladisk set er dette et meget sigende forsøg, og man kan måske slutte at det må være skadeligt for mennesker at nyde disse drikke, uanset om det sker over længere tid eller kun lejlighedsvis.

Dette argument mister imidlertid en del af sin styrke når man hører at citronsyre og eddikesyre også kan opløse jern og kalksten. Hvis altså små syremængder i cola-drikke er skadelige på langt sigt, kan man lige så vel sige at citronsaft og eddike virker nedbrydende på helbredet. Det er altså tydeligt at man må have langt større viden før man kan drage sikre slutninger.

Hvem ved besked?

I denne strid om tilsætningsstoffer i fødemidlerne går meningerne fra den ene yderlighed til den anden. Nogle tager med glæde imod hvert eneste tilsætningsstof der får maden til at se bedre ud og smage bedre. De mere konservativt indstillede spørger måske: Hvis Skaberen havde ment at der skulle være visse kemikalier i maden, ville han så ikke have sørget for at de var der? Når alt kommer til alt, hvem er det så der kender madens rette sammensætning og balance — Skaberen eller ufuldkomne mennesker?

Dette kan illustreres således: Hvis De havde en bil med en meget fin motor der krævede den allerbedste benzin, hvad ville der så ske hvis De begyndte at hælde snavs og billigt brændstof ned i brændstoftanken? Motoren ville efterhånden begynde at virke dårligere, og til sidst ville den måske brænde sammen, længe før den ellers ville have været slidt op.

Kræftforskeren dr. William E. Smith siger: „Den omsiggribende praksis at indføre en uendelig række af biologisk fremmede molekyler i den menneskelige organisme for kommerciel vindings skyld, kan sammenlignes med det at kaste en håndfuld skruer og møtrikker ind i det finest tænkelige maskineri.“

Mange ser nu sådan på det at det ikke længere er et spørgsmål om hvorvidt de kemiske tilsætningsstoffer er farlige eller ej. De mener at det kun er et spørgsmål om i hvor stor udstrækning de er skadelige. Dr. Edward Ryan, tidligere redaktør af tandlægetidsskriftet Dental Digest, har udtalt: „Hver gang man fjerner en naturlig bestanddel fra et fødemiddel, og hver gang man tilsætter et fremmed stof, bringer man uorden i naturens ligevægt. . . . De kemiske processer i legemscellerne kan ikke indrette sig efter kemikernes vekslende luner uden at det på en eller anden måde forstyrrer deres funktion.“

Set under ét

Tidsskriftet Chemical Week for den 10. december 1969 skriver: „Den omstændighed at man kommer flere og flere kemikalier i fødemidlerne, bemærkede Maurice Shils, docent i medicin ved Cornell-universitetet, ’hører med til forureningsproblemet. Der bør være en meget god grund til det før man tilsætter vore fødemidler nye kemikalier’.“

Denne sammenligning mellem kemikalietilsætning og forurening henleder opmærksomheden på en anden side af problemet. Den dosis af hvert kemikalie som de fleste mennesker får hver dag, er måske ikke stor nok til at være skadelig, men vi får jo mere end ét kemikalie gennem føden hver dag. Desuden bliver vi udsat for kemikalier på andre måder end gennem føden.

Flere og flere mennesker er ved at blive bekymrede over deres forurenede omgivelser. Mange steder er der kemikalier i drikkevandet. Landbrugsjorden er mange steder gennemtrængt af insektmidler og kunstgødning. Og hvordan står det til med den luft vi indånder? I mange lande er den simpelt hen modbydelig. For eksempel hedder det om en rapport som Landsplanudvalgets sekretariat udsendte i foråret: „Om luftforurening siges det, at målinger viser, at luftforureningen med svovldioxyd flere steder i landet har nået et kritisk omfang. Udenlandske undersøgelser har påvist, at svovldioxyd i indåndingsluften sammen med forskellige støvpartikler fremmer akutte eller kroniske skader på luftveje eller lunger.“ — Kristeligt Dagblad, 30. april 1970.

Den 26. januar 1970 skrev bladet Newsweek: „Affaldsstofferne i luften i U.S.A. invaliderer kvæget i Florida, misfarver malingen på huse og automobiler i Lincoln, Maine, dræber fyrretræer hundrede kilometer fra Los Angeles, og ødelægger orkideer i Texas og Illinois samt spinat i Sydcalifornien. Nogle amerikanere må betale med livet; åndedrætslidelser som astma, bronkitis, lungekræft og emfysem tiltager med foruroligende hast.“

Når man ser det hele under ét, finder man at det ikke længere bare drejer sig om et enkelt kemikalie i små mængder. Det angreb som alle disse unaturlige stoffer udsætter os for — kemikalierne i vore fødemidler, den urene luft vi indånder, de uvedkommende stoffer i drikkevandet — kan udmærket være årsag til nogle af de sygdomme folk lider under i dag.

Hvad kan der gøres?

Hvad kan man gøre hvis man gerne vil være fri for at indtage så mange kemikalier? Ganske vist er brugen af kemikalier i dag så udbredt, og meget ofte skjult, at det i store dele af verden er umuligt helt at undgå dem, men man kan alligevel med held benytte sig af forslagene på side 7.

Det vil sikkert i nogen grad gavne Dem og Deres familie at følge disse forslag, men det kan ikke fjerne hovedårsagen til sygdom. Selv om vi levede i forureningsfri omgivelser og det blev forbudt at blande kemikalier i fødemidlerne, ville menneskeheden stadig lide under virkningerne af synd og død. Mennesker kan ikke i egen kraft befri sig for den forbandelse Gud udtalte over Adam. Forureningsproblemet er desuden noget der er knyttet til den nuværende tingenes ordning, og denne ordning kan vi ikke selv ændre.

Men Gud kan befri os for begge dele. I sit ord Bibelen har han også sagt at han vil gøre det. Han har lagt nøje mærke til at nogle mennesker ødelægger den gode jord som Han har skabt, og han har erklæret at „de, der lægger jorden øde, selv skal ødelægges“. — Åb. 11:18.

Alle de foreliggende vidnesbyrd om bibelprofetiernes opfyldelse viser at vi nu er meget nær ved den tid hvor Gud vil vise sin store magt og myndighed ved at fjerne denne selviske tingenes ordning og dem der elsker den. — 2 Tim. 3:1-5.

Efter denne mirakuløse handling fra Guds side vil menneskeheden blive styret af Guds retfærdige regering i himmelen. Hans ord lover at jorden vil blive et paradis. Ikke alene vil forureningen af luften, jorden og vandet på vor planet blive standset for altid, men noget langt mere vidunderligt vil også ske — menneskeheden vil blive genrejst til fysisk og mental fuldkommenhed! Smerte og død vil høre fortiden til. — Es. 45:18; Luk. 23:43; Åb. 21:4, 5.

Menneskets Skaber, Jehova Gud, den der forårsager at jorden frembringer føde til alt levende, véd selv hvad der skal til for at indføre dette. Han har givet sit eget urokkelige ord på at han vil opfylde sine løfter. — Åb. 21:5.

[Ramme på side 7]

Hvordan man kan begrænse sin indtagelse af kemikalier

(1) Undersøg varedeklarationen på alle færdigpakkede eller konserverede varer, og vælg den vare der indeholder færrest kemikalier.

(2) Spis færre færdiglavede middagsretter. Det tager måske lidt længere tid selv at lave maden, men i mange tilfælde er det sundere.

(3) Hvis det er umuligt at finde brød der er sundt og næsten kemikaliefrit, kan det være en fordel at bage selv. Fabriksfremstillet brød har ofte kun ringe næringsværdi.

(4) Benyt så vidt muligt friske, grundigt skyllede frugter og grøntsager. Man kan eventuelt selv dyrke dem i sin have.

(5) Drik fortrinsvis naturlige drikke som mælk, i stedet for sodavand og lignende. Nogle af de former for frugtsaft der findes i handelen er i det store og hele kemikaliefri. Man kan også selv presse frugterne.

(6) Ved at købe friskt kød og selv tilberede det kan man undgå mange af de kemikalier der findes i kødpålæg og kødkonserves.

(7) Da insektmidler som DDT samler sig i dyrenes fedtlag, kan man begrænse sin indtagelse af disse kemikalier ved at skære det overskydende fedt fra.