Pas på tegnebogen! Pas på håndtasken!

MAN antager at halvtreds tusind newyorkere vil få deres tegnebog stjålet af lommetyve i år; men kun nogle få af tyvene vil blive pågrebet. Der blev kun foretaget 1400 arrestationer for lommetyveri i 1969. Og i andre af verdens byer blev procentvis endnu færre lommetyve pågrebet. Hvis det derfor en dag bliver Dem det går ud over, har De ikke store chancer for at gense Deres tegnebog.

Hvad kan der gøres? Jo, hvis man blot kender et par af „fagets fiduser“ kan man gøre meget for at beholde sin tegnebog.

En politifunktionær har sagt følgende om lommetyveri: „Det er et familiehåndværk. Fædre giver det videre til deres sønner.“ Ligesom folk i andre erhverv har lommetyvene uddannet sig i deres arbejde. Det kræver undervisning og øvelse før de bliver eksperter. Nogle øver sig på en dukke der er behængt med små klokker. Tanken er at man skal kunne gennemsøge alle dens lommer uden at en eneste af de små klokker ringer.

David W. Maurer har i sin bog Whiz Mob, der handler om lommetyve og deres sprog, beskrevet hvad lommetyvene må lære: (1) De lærer at opøve en bestemt indstilling til deres offer, en overbevisning om at deres forehavende kan lykkes dem fordi netop han er den rette type. (2) De lærer at nærme sig deres offer på en tilfældig måde så han ikke aner uråd. (3) De opøves i at berøre deres offer yderst forsigtigt. (4) Deres bevægelser må være lynhurtige. (5) De opnår stor færdighed i at skjule deres bevægelser for andre. (6) De lærer at forsvinde i mængden uden at vække opmærksomhed når de har begået et tyveri.

Lommetyve arbejder almindeligvis to og to, somme tider dog i grupper på tre, fire eller flere. Deres kolleger er derfor gerne i nærheden. En artikel i New York Times for den 28. april 1970 fortalte at politiet havde optrævlet en bande bestående af firs lommetyve som opererede i New Yorks undergrundsbaner. Dens medlemmer kom hovedsagelig fra sydamerikanske lande, og det mentes at hvert af medlemmerne stjal mellem 600 og 800 dollars om ugen.

Folk som gør lommetyveri til deres håndværk har ofte stor menneskekundskab; de er gode til at bedømme hvem der egner sig som offer, nemlig dagdrømmere og de der er så opslugt af det de foretager sig at de glemmer alt hvad der sker omkring dem. Det lader næsten til at de professionelle lommetyve også har „næse“ for penge. Der er nogle af dem der kan samle sig over 1000 dollars om dagen. De dygtigste lommetyve tager hvert år rundt på turné til alle de store væddeløb i De forenede Stater og Europa der altid bliver besøgt af mange rige mennesker.

Lommetyvene er et stolt folkefærd. Da deres profession kræver stor dygtighed, tror hver af dem at han er blandt de dygtigste. Det er derfor meget typisk at en lommetyv bliver yderst nedslået når han bliver grebet på fersk gerning. Man kender endog tilfælde hvor lommetyven har spurgt sit offer om, hvordan han mærkede at han blev bestjålet.

Det kræver stor færdighed at være lommetyv; det forstår man når man hører at der er folk i underholdningsbranchen der har uddannet sig i denne færdighed. De er så dygtige at de ikke blot formår at tage folks tegnebog; de kan også fjerne ringe, armbåndsure, slipsnåle og andre kostbarheder fra både mænd og kvinder uden at de bemærker det. Man har endog hørt om nogle der kunne fjerne mænds seler, og de anede ikke uråd før de begyndte at tabe bukserne! En svensk artist af denne slags tjener for tiden 100.000 dollars om året.

Ligesom specialister i andre fag har de professionelle lommetyve deres eget sprog eller slang. Man taler for eksempel om „the stall“ [tyvens medhjælper] hvis arbejde er at aflede offerets opmærksomhed sådan at „the tool“ [værktøjet], „wire“ [tråden], „hook“ [krogen] eller „mechanic“ [håndværkeren] kan tage tegnebogen uden at der bliver „rumble“, det vil sige uden at blive opdaget. Udtrykket „fall dough“ hentyder til bandens samlede formue, som man har i baghånden til at bestikke politiet med.

Hvordan man beskytter sig mod lommetyve

Hvad kan man gøre for at ens tegnebog ikke skal blive stjålet? Man kan afskrække lommetyven ved at virke lysvågen og beslutsom; man må altså ikke virke dagdrømmende, naiv og tillidsfuld, når man er blandt fremmede. Hold øje med hvad der foregår omkring Dem. Vis aldrig hvor mange penge De har på Dem, og opbevar Deres penge i inderlommen i stedet for i baglommen. Endelig kan man bruge rejsechecks når man er ude at rejse, og i øvrigt skal man aldrig tage flere kontanter med sig hver dag end man behøver; så bliver tabet ikke så stort hvis man bliver bestjålet.

„Man kan ikke stjæle en mands penge hvis han hele tiden tænker på dem,“ indrømmer lommetyvene selv. Så hvis man har en stor sum penge på sig, er det klogt at have det i tanke. Men hvad nu hvis en eller anden støder ind i én, hvis man bliver skubbet og puffet i en elevator, i bussen eller S-toget, eller hvis man står i kø i et supermarked, i et cafeteria eller ved en biograf? I sådanne tilfælde er det ikke nok at tænke på tegnebogen; hold hånden på tegnebogen indtil der ikke længere er fare for at den bliver stjålet.

I vor tid hører man også ofte om åbenlyse, voldelige røverier. Mange tyve arbejder i hold på to eller tre og truer deres offer med knive eller pistoler. Man beskytter sig bedst mod den slags ved ikke at færdes alene i store byer, især ikke om natten.

Hvordan beskytter man sig mod tasketyve?

Mange tyve er især interesseret i dametasker. Oftere og oftere har tyverierne karakter af røveriske overfald. I andre tilfælde river tyven blot damens taske til sig og stikker af.

Hvad kan kvinder gøre for at undgå at deres håndtaske bliver stjålet? De kan undgå at færdes alene på udsatte steder. De kan også sørge for at bære tasken mellem overarmen og kroppen idet de holder hånden over låsen. Hvis man bærer tasken på denne måde skal tyven være mere end almindelig fræk hvis han prøver at stjæle den. Man bør heller aldrig lade sin taske ligge på disken i en forretning, på sædet ved siden af én når man er i biografen, eller på skrivebordet når man forlader sin arbejdsplads for at holde kaffepause.

Nogle mænd holder deres penge skjult under tøjet, for eksempel i særligt syede pengebælter, i sokkerne under fodsålerne eller i indvendige lommer i jakken eller bukserne. Der er også mange kvinder som skjuler deres penge i tøjet, sådan at en tyv der eventuelt stjæler deres taske ikke får andet udbytte end lidt kosmetik og et lommetørklæde. Kvinder der går med spadseredragt eller todelt kjole opbevarer ofte deres penge i taljen under deres hofteholder; andre skjuler deres penge på brystet. Mænd må være på vagt for ikke at få deres tegnebog stjålet; kvinder må passe på deres håndtaske og deres pung.

En erfaren lommetyv som i øjeblikket sidder i fængsel på grund af sin bestilling, har sagt: „Hvis folk blot er lidt mere end opmærksomme på problemet og er villige til at tage nogle enkle forholdsregler, skulle det være nok til at de undgår at få deres håndtaske eller pung stjålet.“