Deres øjne passer til deres behov

● „Jeg har gjort den erfaring at naturens øjne for længe siden er kommet menneskeskabte bekvemmeligheder i forkøbet, med indretninger der svarer til persienner, farvede brilleglas, dobbeltvinduer, bifokale linser og vinduesviskere, såvel som til udstyret i de fineste kameraer,“ skriver Constance P. Warner i National Geographic Magazine. Denne enke efter en øjenspecialist har tilbragt mange år med at fotografere forskellige dyrs øjne. Hun siger videre: „Jeg undres over den logik der skinner gennem naturens øjne. Hvert øjenpar passer kun til dets ejer. . . .

Præriehunden der skjuler sig i sin jordhule, har for eksempel øjne der er anbragt højt oppe på hovedet og langt fra hinanden, ligesom andre dyr der jages. Dens øjne kan se hele synskredsen rundt uden mindste tegn på bevægelse. Dissekerer man en præriehunds øjeæble afsløres en ravfarvet linse der filtrerer præriens blændende lys. . . .

Den almindelige ål holder til både i ferskvand og saltvand, blandt sten, i mudder, ja til tider endog i den udtørrende luft. Dens øjne ruller, godt beskyttet, neden under solide, transparente panoramavinduer der fremtræder som klare steder på hovedets hud.

Den cubanske skuffetudse der har sit leje i et hul, folder det øverste øjenlåg langt ud over det nederste så det danner et støvtæt segl der lukker lige så godt som en kuvert. Det store giftige firben der lever i den sydvestlige del af De forenede Stater, graver i det grove sand for at finde vand og andre dyrs æg. Dets små bitte øjne der er omgivet af en krans af skæl, er beskyttet med et tykt tredje øjenlåg der ligner tungt, hvidt satin.

Hos fugle har jeg set blinkhinder — et tredje øjenlåg — i utrolig mange farver, mønstre og strukturer. Hjelmskalleslugeren har en glaslignende blinkhinde der er velegnet når den skal fange fisk under vandet. Den nordlige edderfugl roder på den mørke havbund for at finde søstjerner, søpindsvin og anden pigget føde; dens tredje øjenlåg er voksagtigt og uigennemsigtigt.

Vandrefalken har et krystalklart tredje øjenlåg der er indrettet til at tage det stød som et styrtdyk med 290 kilometers fart i timen indebærer. Den langsomme blåskades tredje øjenlåg glider tværs hen over øjet, uigennemsigtigt og med smukke dobbelte skraveringer; på vandredrosselen er det stribet som skindet på et løg.“

Anableps eller „firøje“ er en mellemamerikansk fisk der „lever i vandoverfladen og hvis kugleformede øjeæbler er delt i to halvdele der er bygget så den samtidig kan se i luften og i vandet. Disse forskellige medier kræver at en enkelt linse indeholder to brændvidder“. Dette er ikke noget problem for anablepsen, for den har „en ægformet bifokal linse“. „De lysstråler der kommer gennem luften passerer gennem linsen på den korte led, og de lysstråler den opfanger i vandet passerer gennem på den lange led.“

Skyldes hele denne fremragende optik blind tilfældighed? Det ville være tåbeligt at mene det. Den er tværtimod et umiskendeligt vidnesbyrd om at der må stå en intelligens bagved og at det er Guds værk. — Ordsp. 20:12.