Virkningen af hash- og marihuanarygning

● I et brev til New York Times Magazine for 20. september 1970 skriver dr. Franz E. Winkler om rygning af hash og marihuana: „Noget af det første der sker når man ryger marihuana og hash er at man lidt efter lidt mister sin viljestyrke, hvilket den øvede iagttager vil observere allerede efter cirka seks ugers moderat brug. Dette tab af viljestyrken forringer evnen til at modstå pression, hvorfor marihuanarygeren alt for ofte bliver offer for sælgere af hårde stoffer, pengeafpressere og afvigere. Snart forsvinder evnen til virkelig at kunne føle glæde, kun for at erstattes af den indbildte, støjende morskab. Mens sunde teenagere ivrigt tager del i enhver form for aktivitet, som for eksempel sport, vandreture og kunstnerisk stræben, viser marihuanarygeren en øget tendens til uafbrudt at tale om store mål, uden at gøre noget for at nå dem. Hans atletiske evner vil uundgåeligt forringes. Enhver kunstnerisk udfoldelse bliver meningsløs og mister al originalitet. I stedet for at udvikle stærkere følelser for andre er marihuanarygeren tilbøjelig til at hengive sig til sentimentalitet. Da stoffet fjerner hæmningerne vil kønslivet måske for en kort periode stimuleres men vil uvægerlig aftage i løbet af nogle få år, efterladende mænd næsten impotente og kvinder frigide.“ Dr. Winkler sluttede med at nævne den snigende men „dybt tragiske karakterforringelse hos marihuanarygeren“.