De kan forbedre Deres stemme
LYTTER andre når De taler? Får de det rette indtryk af Dem? Hvis ikke, kan det skyldes Deres stemme. En god stemme er fyldig og stærk, og den lader ane en vis kraft. Den indgyder tillid og fortrolighed. Den fastholder opmærksomheden. En uheldig stemme forringer det der siges. Den kan give et forkert indtryk.
Personligheden har indflydelse på stemmen. Når folk hører os tale drager de slutninger om hvordan vi er som mennesker. I nogle tilfælde kan disse slutninger være afgørende for om vi får en bestemt stilling eller ej. Der findes arbejdsanvisningskontorer der foretrækker at en ansøger telefonerer til dem i stedet for at skrive, så de kan bedømme ansøgerens karakter efter lyden af hans stemme. Men det stemmen synes at afsløre om den pågældendes personlighed er måske slet ikke sandt.
På et eller andet tidspunkt kan man have haft dårlige karaktertræk der har påvirket ens stemmeføring. Eftersom brugen af stemmen er en mekanisk vane, kan denne særlige stemmebrug godt fortsætte selv om man forbedrer sin personlighed, som de kristne formanes til at gøre. (Ef. 4:22-24) Nogle har måske en grov og skurrende stemme, skønt det ikke er deres mening at den skal lyde sådan. Hvad end det ubehagelige indtryk består i, kan man ændre det ved at forbedre stemmen.
Hvis man holder foredrag kan ens stemme få tilhørerne til at reagere gunstigt eller ugunstigt. Tænk blot på de forskellige talere De selv har hørt. Kunne den taler der havde en svag og spinkel stemme fastholde Deres opmærksomhed? Indgød den stakåndede taler med den skælvende stemme tillid? Gav den taler der ustandselig hævede og sænkede sit tonefald Dem en følelse af at han var oprigtig? Eller fik De ikke et mere gunstigt indtryk af den taler der havde en klar, fyldig og stærk stemme og som gjorde brug af en naturligt afvekslende modulation?
De der holder foredrag har altså en yderligere grund til at forbedre deres stemme. Men det er nødvendigt først at erkende behovet for det.
Lyt til Deres egen stemme
Skønt vi hører os selv tale hver dag, hører vi ikke os selv som andre hører os. De vibrationer stemmen sætter i gang i legemet får stemmen til at lyde anderledes for os end for andre, der kun hører den lyd som kommer til dem gennem luften. Hvis De aldrig har hørt Deres stemme på en båndoptager med god gengivelse, vil De højst sandsynligt blive yderst forbavset hvis De kommer til at høre den. Når folk for første gang hører en optagelse af deres egen stemme, siger de som regel forbløffet: „Er dét min stemme? Sådan lyder den da ikke!“
For derfor at komme til at høre Deres stemme som andre hører den, kan De optage stemmen på bånd i situationer der indbefatter konversation, højtlæsning og, hvis De har lejlighed til det, foredrag. De kan lægge mærke til om stemmen virkelig afspejler Deres personlighed. Bemærk om den er behagelig at lytte til. Er styrken tilpas? Er klangen ren og ordene tydelige? Varieres tonehøjden tilstrækkeligt? Lyder udtalen affekteret? Er det en stemme De kunne tænke Dem at sidde og lytte til? Efter at have hørt den vil De bedre kunne afgøre hvad De skal arbejde på for at gøre fremskridt.
Hvordan stemmen dannes og formes
Den luftstrøm der sendes op fra lungerne når man taler er grundlaget for de lyde man frembringer. Den kommer ind i strubehovedet, hvor der er to små muskelfolder som kaldes stemmebånd eller stemmelæber. Disse sættes i vibrationer af den luft der passerer imellem dem. Den tone de frembringer, ændres efter om musklerne strammer eller løsner dem, ligesom tonen fra en violinstreng ændres når strengen strammes eller løsnes. Når stemmelæberne er stærkt adskilte, kan man trække vejret almindeligt og roligt. Men når de spændes mod hinanden, frembringes de toner hvoraf talen formes.
Den tone stemmelæberne frembringer, føres gennem luften fra struben til mundhulen, næsehulen og bihulerne. Disse hjælper til at forstærke tonen, ganske ligesom rørene i mange blæseinstrumenter der er bredere ved mundingen end ved mundstykket. Disse hulrum giver resonans, og de har stor indflydelse på stemmens beskaffenhed. I modsætning til messinginstrumenter kan de ændre form og blive større eller mindre. Dette kan man regulere ved at spænde og slappe musklerne og ved at bevæge underkæben og læberne. Resultatet er en ændring i tonens klang.
Disse resonansgivende hulrum i hovedet og struben kan sammenlignes med en violinkasse. De lyde der frembringes af de vibrerende strenge forstærkes af den hule kasse under strengene og høres let, selv på afstand. Formen og størrelsen af kassen har indflydelse på tonens klang. Derfor har en violin en anden klang end en bratsch eller cello. De resonansgivende hulrum er lige så vigtige for de toner der kommer fra stemmelæberne som kassen på disse instrumenter er for de toner der kommer fra strengene.
Stemmens klang og præg afhænger af hvordan man bruger læberne, munden, struben og åndedrættet. Det er grunden til at en øvet sanger der forstår at udnytte sin vejrtrækning og de resonansgivende hulrum rigtigt, kan frembringe toner som det er en langt større nydelse at lytte til end dem der kommer fra en uøvet sanger. Det samme gælder øvede og uøvede talere.
Hvis man ikke åbner munden men taler med sammenbidte tænder og sammenknebne læber, får man ikke nogen god resonans og dermed heller ikke en behagelig stemme. Denne vane gør det også vanskeligt for en at blive forstået. Ved at åbne munden kan man høres bedre uden at man anstrenger sig mere, og de toner man frembringer bliver klare og fyldige.
Vejrtrækningskontrol
For at kunne forbedre stemmens kvalitet må man først være opmærksom på vejrtrækningen. For at få toner der er sikre, rene og tilstrækkeligt kraftige, er en god, konstant luftstrøm nødvendig, og den må være under kontrol. Dette opnås ved at man ånder fra mellemgulvet, der er en flad muskel under lungerne, og ikke fra den smalle øverste del af lungerne, som så mange mennesker gør. Sangere får for eksempel ofte besked på at ’stemme tonerne mod bæltet’. Ved hjælp af mellemgulvsvejrtrækning fylder man sine lunger helt ud til lungespidserne. Når dette gøres kan man mærke presset fra sit bælte.
Hvis man har en god vejrtrækning og kontrollerer udåndingen ved hjælp af mellemgulvsmusklen i stedet for med musklerne i struben, kan man støtte sin stemme uden at anstrenge den. De der ikke har lært at slappe musklerne i struben og at ånde ved hjælp af mellemgulvet, anstrenger deres strubemuskler så de ofte bliver hæse efter at have talt i nogen tid. Dette gælder især hvis de prøver på at få stemmen til at overdøve uvedkommende støj.
En øvet taler eller sanger kan bruge sin stemme i timevis uden at anstrenge sig, fordi han holder musklerne i struben afslappet. Han får den nødvendige stemmestyrke ved at drage nytte af den stærke luftsøjle der fremkommer når han bruger den kraftige mellemgulvsmuskel. Ved at gøre dette kan en operasanger synge med visse mellemrum i to eller tre timer med en stemme der er kraftig nok til at fylde en stor sal, uden at blive hæs.
Hvordan man forbedrer sin stemme
Det første man må lære er at kontrollere åndedrættet. Gør en bevidst indsats for at undgå at udvide den øverste del af brystet når De ånder ind for at tale eller synge. Udvid den nederste del af lungerne. Træk underlivet ind for at støtte mellemgulvet. Kontroller så den udstrømmende luft ved gradvis at lade lungerne ånde ud, godt støttet af mellemgulvet ved hjælp af musklerne i underlivet. Prøv samtidig at holde strubemusklerne afslappede. Dette kan indøves ved at man tæller så langt som muligt uden anstrengelse, på én udånding. Højtlæsning er også en god øvelse.
Resonansen kan forbedres ved at man prøver at fornemme den i hovedet. Dette kan man gøre ved at overdrive de vibrerende lyde og forlænge dem. At summe og nynne bogstaverne „m“ og „n“ vil hjælpe en til at forbedre resonansen. Kombiner disse bogstaver med vokaler i ord som mænd, mine, pæn, kan, søn, og så videre.
For at ordene skal kunne nå ud og høres tydeligt, må man artikulere godt. Dette kræver fri bevægelse af læber, tunge og kæber, for det er dem der former lydene. Hvis man har den vane at tale med sammenknebne læber og kæber, har man brug for øvelser der gør dem mere smidige. Ved at øve sig kan man også artikulere bedre så ordene kommer tydeligt frem. Lydene må ikke løbe sammen. Det er måske nødvendigt at arbejde med det i mange måneder. En god øvelse er at læse højt. Når man gør det må man udtale hvert ord korrekt og sørge for at hver lyd er tydelig. Men pas på ikke at overdrive det og udvikle en affekteret måde at tale på.
En eller anden har måske gjort det til en vane at tale i et for højt stemmeleje. Hvad kan man gøre for at overvinde dette? En høj stemme skyldes stramning af de muskler der kontrollerer stemmelæberne. Stemmelæberne bliver mere spændte og derved hæves stemmelejet. Ved at afslappe kæbe- og strubemuskler og ved at bruge mellemgulvsåndedræt kan man frembringe en mere behagelig tone og bringe stemmelejet ned til et mere naturligt plan, og det vil komme til at lyde langt mindre anstrengt. Det vil også give større mulighed for modulation.
En blød, afdæmpet stemme med tydelig udtale er behagelig at høre på, men stemmen bør ikke være for svag. Hvis den er det, kan folk have vanskeligt ved at høre hvad man siger. Med den rette vejrtrækningskontrol kan man kontrollere stemmestyrken så den slår til i enhver situation, også selv om man ikke har nogen kraftig stemme.
På den anden side er der nogle mennesker der altid taler med en voldsom stemmestyrke. Den slags er upassende i rolige omgivelser og kan virke irriterende på andre mennesker. Dette er især tilfældet når man hører et sådant menneske i telefonen. Somme tider er det nødvendigt at holde røret mere end ti centimeter fra øret, fordi stemmen i den anden ende er hensynsløst høj. At variere stemmestyrken så den passer til situationen er en af de faktorer der giver en god stemme.
Hvis en der konstant taler for højt ville lytte til en båndoptagelse af sin egen stemme og høre hvordan han lyder for andre, ville det hjælpe ham til at se behovet for at tale mere sagte. Alt hvad der kræves, for at forbedre en sådan stemme, hvad stemmestyrken angår, er en smule bevidst indsats for at tale mere afdæmpet.
Temperament og indstilling
Noget der særlig genspejles i vor stemme, og som får folk til at drage slutninger om os, er vort temperament og vor indstilling. Tænk blot på nogle af de mennesker De kender. Deres følelser giver deres stemme farve.
En kvinde med et hidsigt temperament, for eksempel, har måske en skærende, vred stemme når hun er oprevet. En anden afslører måske sin mening om en eller anden ved at tale med en stemme der er fuld af sarkasme. En tredje kan ligefrem få stemmen til at dryppe af spydighed, ligesom slangegift. Derimod kan en der er lykkelig vise det ved en livfuld stemme; og den forelskede røber med sin drømmende stemme hvordan det er fat med ham.
En konstant klagende holdning genspejles ved en klynkende og pibende stemme. En der er selvisk og ligeglad med andre kan have en lidt hård stemme. En person der er medfølende kan vise sin holdning ved en varm, forstående stemme. Der er således mange følelser og indstillinger som en stemme kan genspejle. Men dette kan man ikke ændre ved stemmeøvelser; det kræver en ændring af personligheden. Ved at anvende den opbyggende åndelige vejledning i Guds ord er en forandring til det bedre mulig. — Kol. 3:5-10.
Når dette er gjort kan man arbejde videre med sin stemme så den ikke længere genspejler den gamle personlighed. Selv om der ikke blev opnået andet, ville alene denne forandring med hensyn til indtrykket være al den umage værd som en forbedring af stemmen kræver.