Den nye indstilling til arbejde
HAR De lagt mærke til at folks indstilling til deres arbejde har ændret sig? Måske har De mærket det på den dårlige betjening man får i mange forretninger i større byer. De har måske endda fået udleveret dårlige varer, men beholdt dem fordi De vidste at det ville blive alt for omstændeligt at få dem byttet.
Folk som nok ønsker deres løn men som ikke ønsker at udføre et stykke reelt arbejde, findes i næsten alle erhverv. Flere og flere bliver ligegyldige og er kun interesseret i at komme så let om ved arbejdet som muligt.
Især siden den anden verdenskrig har de ansatte krævet større løn og flere goder. Men mange mennesker mener at kvaliteten af det udførte arbejde stadig forringes.
En del arbejdsgivere siger at mange af de ansatte simpelt hen ikke ønsker at yde en fuld arbejdsdags indsats. Det er somme tider sket når Vagttårnsselskabet har skullet købe en vare af et firma, at det er blevet sagt at man ikke vidste bestemt hvornår varen var færdig, da ’det kom an på hvornår personalet havde lyst til at arbejde’.
Mange har en ligegyldig indstilling. En arbejdsgiver udtaler: „Da jeg startede for mig selv, hændte det at jeg måtte bede fagforeningen om hjælp. For hver ti mand jeg ansatte var der kun én der bestilte noget. De ønskede faktisk ikke at arbejde. Jeg var heldig hvis de arbejdede et kvarter i timen. De var ligeglade med om de blev fyret. De hævede blot deres understøttelse, eller også sagde de: ’Rend og hop! Vi har fagforeningen bag os.’“
En entreprenør fra Kentucky i U.S.A. bemærker følgende vedrørende folks indstilling: „En stor del af de ansatte er hovedsagelig interesseret i to ting: Fyraften og lønningsdag. De er ikke interesseret i firmaet eller i hvad firmaet prøver at udrette.“
Ifølge denne arbejdsgiver er det mange unge menneskers ønske at opnå en høj stilling så hurtigt som muligt, men de vil ikke ofre de anstrengelser der kræves for at blive en dygtig fagmand. „Vi må hele tiden være over disse unge folk og vise dem hver eneste lille ting de skal gøre, ellers bliver det ikke gjort rigtigt. Før i tiden plejede en dreng at arbejde sammen med sin fader. Efter fire eller fem års læretid vidste han hvordan han skulle bruge sit hoved og sine hænder. Men det ser man sjældent nu. De unge søger en genvej. Men når det gælder dygtighed og træning af legeme og hjerne med henblik på at udføre et stykke arbejde, så findes der ingen genvej.“
Efter et øjebliks pause fortsætter han eftertænksomt: „I dag vil jeg hellere ansætte en mand der er over fyrre. Det er svært at erstatte arbejdere af den gamle slags.“
Mange har bemærket at flere yngre folk har den indstilling at „arbejde er et nødvendigt onde“. Det er måske fordi mange unge er mest interesseret i fornøjelser. Det er ikke gjort med at de holder af adspredelse og er tilbøjelige til at kaste sig ud i overstadige fornøjelser, men de lader sig også let distrahere af det der foregår omkring dem; de behøver derfor nogen til at have opsyn med dem. Mange af dem har gode forsætter, men de har ikke udviklet gode arbejdsvaner så de kan arbejde støt dagen igennem.
Ærlighed på retur
Flid og faglig dygtighed er ikke længere sagen; det samme gælder ærlighed. Mange lønmodtagere stjæler ved at opgive for megen arbejdstid. Når der for eksempel opstår en fejl i et kommunikationssystem vil et hold af specialister rykke ud for at undersøge linjerne, finde fejlen og rette den. Der føres normalt ikke tilsyn med den slags arbejde, så når fejlen er rettet må reparatørerne selv opgive hvor lang tid arbejdet har taget. Det har vist sig at mange har for vane at opgive flere timer end de faktisk har brugt.
Mange stjæler uden betænkning fra deres arbejdsgiver, og det gælder såvel tid som materialer. „Tyveri er så almindeligt,“ har en arbejdsgiver sagt, „at det tages for givet.“ En fabrikant i læderbranchen accepterer tyveri som en af livets kendsgerninger. „De ansatte tager alt hvad de kan have i lommerne,“ siger han. „De mener at det er noget firmaet skylder dem. De mener ikke at det er tyveri eller at det er forkert at stjæle.“
En svejser fortæller at hans værktøj højst sandsynligt ville være stjålet inden det blev morgen, hvis han ikke låste det inde eller lænkede det sammen om natten. En arbejdsgiver siger at han i tyve år ikke havde kunnet forlade sin virksomhed for at tage på ferie, fordi der ikke var nogen han turde betro sine varer. Det var først da han antog en der levede efter Bibelens principper, et af Jehovas vidner, at han kunne tage på ferie.
Arbejdsgiverens ansvar
Hvorfor har folk fået en anden indstilling til deres arbejde? Det er let at give de ansatte skylden, men kendsgerningerne viser at ledelsen i mange firmaer ofte har bidraget til den ændrede indstilling. Enkelte flittige i personalet må for eksempel ofte sætte tempoet ned fordi deres nærmeste foresatte forlanger det. En ung pige arbejdede på akkord i et bogbinderi. Hun opdagede at man ikke tillod at hun arbejdede i sit normale tempo. Arbejdsformanden fik hende til at skrive en urigtig produktionsrapport, svarende til de andre medarbejderes. Overskuddet blev overført til næste dags produktionsrapport, og hun blev således tvunget til at arbejde langsommere næste dag.
På den anden side ser man også at nogle firmaer er så interesseret i produktionens størrelse at det virker nedbrydende på arbejdsvanerne. En talsmand for et firma indrømmer at „mange firmaer nu til dags er ligeglade med hvordan arbejdet gøres, blot det lige kan gå an. Det man ønsker er produktion“. Det fører ofte til at arbejdet er så sjusket udført at det må gøres om.
I en del firmaer ser det ud til at ledelsen tager temmelig let på tingene, og det kan kun føre til dårlige arbejdsvaner. „Se for eksempel på mit arbejde,“ har en elektriker sagt, „vi skal begynde klokken otte, men folkene begynder først at komme klokken halv ni eller ni. Alligevel kommer der ingen klager fra firmaets side. Hvis ledelsen er ligeglad, kan vi jo også være det.“
Folks indstilling til tyveri er næsten den samme. En entreprenør siger at ’mange firmaer er ligeglade med om en mand stjæler. De har sørget for at ansætte manden til en lav løn, så hvis han stjæler bliver tabet mere end opvejet af den lave løn’.
Mange arbejdsgivere undlader således at opmuntre de ansatte til at have en ret indstilling; men det er ikke den eneste grund til at folks indstilling til arbejde har ændret sig.
Under pres fra et samfund i opløsning
Mange der ikke ønsker at yde en fuld dags arbejde lægger pres på andre for at de skal få den samme indstilling. En ung studerende i U.S.A. skulle som et led i sin uddannelse prøve et fag i fem uger. En dag da han talte med lederen af elevernes arbejde på forskellige virksomheder, spurgte han: „Er det ikke meningen at eleverne skal yde et godt stykke arbejde for deres arbejdsgiver?“
„Hvorfor spørger du om det?“ spurgte læreren.
„Jo, først prøvede jeg at gøre mit bedste, men så bad en af de andre mig om ikke at arbejde så hurtigt. Det tog jeg mig ikke af; så kom andre og sagde det samme, og til sidst kom arbejdsformanden.“
„Satte du så tempoet ned?“ spurgte læreren.
„Ja, for jeg var ved at blive upopulær; men jeg var ked af at jeg ikke kunne få lov at gøre mit bedste.“
Dette er ikke et isoleret tilfælde; det er noget der sker ofte. En flittig mand arbejdede ved en automatisk skruemaskine på en stor fabrik. Arbejdet var nemt, så han holdt af at arbejde meget hurtigt. Men der var kun gået nogle få dage, så kom en af de ældre arbejdere hen til ham og sagde: „Tag den med ro, kammerat, det haster ikke. Kør lidt langsommere. Det er bare et godt råd; det er sundere.“
Folk i mange forskellige fag, har følt det samme pres, og har derfor produceret mindre end de normalt ville have gjort. Det er sket at folk der holdt af at arbejde, og ikke har kunnet modstå lysten, har skjult de færdige varer fordi de var bange for at aflevere dem. Somme tider ser man mænd stå og drive længe før fyraften; de har nået dagens kvota. Folk der har undersøgt problemet har imidlertid opdaget at mange selv foragter dette driveri og luskeri.
Mange får også en dårlig indstilling til deres arbejde på grund af den udbredte tendens til at danne kæmpekoncerner; de ansatte føler sig fanget i en fælde. Mange unge finder at deres arbejde er utilfredsstillende og frustrerende. Det giver dem i mange tilfælde ikke den følelse af at udrette noget, som er så nødvendig.
En arbejdsgiver der har bemærket denne forandring i folks indstilling, har i al enkelhed sagt: „Måske skyldes det systemet.“ Det er tydeligt at denne tingenes ordning er ved at gå i opløsning og at det moralske forfald griber om sig. I profetierne om „de sidste dage“ forudsiger Bibelen at der ville komme en tid hvor navnkristne skulle blive ’pengekære, pralende, hovmodige, utaknemmelige, ufromme, uforsonlige, fremfusende og opblæste’. (2 Tim. 3:1-5) Sådanne egenskaber danner ikke grundlag for en god arbejdsindstilling.
Dette gælder hele denne tingenes ordning; uærlighed, ligegyldighed, upålidelighed og mangel på samarbejdsvilje er et udtryk for „verdens ånd“ og ’denne verdens fyrstes’ egenskaber. Denne verdens fyrste er ifølge Bibelen ingen anden end Satan Djævelen. — 1 Kor. 2:12; Joh. 12:31; 14:30; 16:11; Åb. 12:9.
Fordele ved at have den rette indstilling
Selv om mange folks indstilling til deres arbejde har ændret sig, behøver De ikke at følge verdens ånd eller blive påvirket af den. De kan opelske gode egenskaber som flid, glæde, venlighed og samarbejdsvilje. Hvis De opelsker sådanne egenskaber vil De finde større glæde ved Deres arbejde og opnå større tilfredshed.
Ja, man finder større glæde ved at udrette noget når man har den rette indstilling til sit arbejde. Guds ord, Bibelen, siger at man skal „glæde sig ved sin gerning“. (Præd. 3:13, 22) Men man må gøre sit arbejde godt hvis man skal kunne glæde sig over det. Uanset hvilket arbejde De har, kan De bestræbe Dem for at give det et præg af godt håndværk. En god håndværker gør altid sit bedste, det er ham en glæde at kunne udføre sit arbejde godt.
Hvis en tømrer for eksempel udfører et godt stykke arbejde, kan han altid pege på det med stolthed. Han føler at det at udrette noget har værdi i sig selv; også hans familie kan glæde sig sammen med ham. En husmoder der gør sig umage finder altid glæde ved at vise andre hvad hun har udrettet; hun opelsker en sund indstilling til sit arbejde i hjemmet. (Ordsp. 31:27, 28, 31) Selv små børn bliver henrykte over det gode arbejde de kan udføre. Det gælder for øvrigt enhver der arbejder. Ingen kan glæde sig over et sjusket stykke arbejde. — Præd. 2:24.
Men der er andre fordele ved at have den rette indstilling til sit arbejde. Ens dygtighed medfører nemlig at ens arbejdskraft bliver efterspurgt, selv når der er udbredt arbejdsløshed, som det jo er tilfældet mange steder i dag. En arbejdsgiver hvis virksomhed er kendt for personalets høje standard, har sagt således:
„Vi er langt mere interesseret i en mands indstilling end i hans erfaring. Hvis han har den rette indstilling kan man være nogenlunde sikker på at han stadig vil lære, vokse og udvikle sig. Han vil altid være en mand af den støbning man kan lide at arbejde sammen med. Hvis han ikke har en god indstilling er vi ikke interesseret i at have ham her — uanset hans evner og erfaring. En sur indstilling vil altid før eller senere medføre problemer.“
Hvis man har en god indstilling til sit arbejde kan denne indstilling hjælpe en til at beholde sit arbejde, mens én der har en slap indstilling måske en dag bliver arbejdsløs. Mange virksomheder i dag arbejder med et meget lille overskud; en dårlig indstilling hos de ansatte kan derfor medføre at firmaet går konkurs. Der kan således nævnes mange årsager til at man kan miste sit arbejde på grund af en dårlig indstilling. Vi ser derfor sandheden i det bibelske princip: „Hvad et menneske sår, det skal han også høste.“ — Gal. 6:7.
Hvordan er Deres indstilling? Hvis De ønsker at forbedre den kan De tage den kristne apostel Paulus’ råd til følge; han sagde: „Hvad I end har for, gør det af hjertet som for Herren og ikke for mennesker. I ved jo, at I til gengæld af Herren skal få arven.“ (Kol. 3:23, 24) Dette bibelske råd hjælper de kristne til at have det bedste motiv i deres arbejde. Det vil forhindre en i at stjæle varer eller tid fra sin arbejdsgiver. — Ef. 4:28.
Folks indstilling til deres arbejde har ændret sig. Vi må derfor være vågne så vi kan modstå denne „verdens ånd“. Denne tingenes ordning er ved at gå i opløsning og vil snart blive erstattet af Guds retfærdige nye tingenes ordning. (2 Pet. 3:13) I mellemtiden vil De kunne høste glæde og dyb personlig tilfredshed ved at have den rette indstilling til Deres arbejde.