Euforiserende stoffer — hvor farlige er de?
DA FIRE studenter ved Kent State universitetet i Ohio, U.S.A., blev dræbt af nationalgardister i maj 1970, vakte det røre i hele nationen. Den selv samme weekend siges sytten unge mennesker imidlertid at være døde af narkotikamisbrug alene i byen New York.
Krigen i Vietnam har dræbt flere end 44.000 amerikanere. Dette har krænket mange og forårsaget voldsomme stridigheder i landet. Alligevel siges det at over 140.000 amerikanere i samme tidsperiode er døde på grund af stofmisbrug.
Hvorfor ingen lignende vredesudbrud over narkotikadødsfaldene? Blandt andet fordi mange unge, og voksne med, mener at brug af euforiserende stoffer ikke nødvendigvis er skadelig eller forkert. De siger at ikke alle som bruger disse stoffer bliver alvorligt skadet eller mister livet. Men de fleste steder dræbes og lemlæstes langt flere mennesker af stofmisbrug end af kugler.
Den nuværende situation
Eksperter ryster vantro på hovedet over det der sker med hensyn til euforiserende stoffer. Hvorfor? På grund af den fantastiske forøgelse man ser i antallet af mennesker som tager stoffer. Det ord som oftest er blevet brugt til at beskrive situationen er epidemisk.
I Sverige fordobledes i løbet af 1960erne antallet af nye stofbrugere for hvert to og et halvt år. I de sidste år er antallet fordoblet hvert år! I De forenede Stater er brugen af narkotika vokset som en flodbølge. Nogle beregninger viser at tyve millioner eller endnu flere nu har prøvet at tage stoffer, og antallet øges hver måned med 7 procent! John Ingersoll, leder af kontoret for narkotika og farlige euforiserende stoffer, erklærer at det „som ved en eksplosion er blevet et problem af frygtindgydende størrelse . . . der tilmed vokser med overraskende fart“.
Unge og gamle, rige og fattige, sorte og hvide er indblandet. For ikke længe siden arresterede man blandt andet sønner af følgende: afdøde senator Robert Kennedy, hans svoger Sargent Shriver, ordstyrer i Californiens kongres Unruh, og New Jerseys guvernør Cahill.
New Yorks handelskammer rapporterer at stofmisbrug inden for forretningsverdenen forøges i en overraskende udstrækning og at det er blevet „et farligt voksende problem“. Blandt soldaterne i Vietnam siges det også at have fået karakter af en epidemi. Det er endda blevet moderne blandt voksne at lade marihuana eller hash gå rundt ved selskaber lige så selvfølgeligt som var det cigaretter.
På mange universiteter er den student som aldrig har prøvet bare ét euforiserende stof, en undtagelse. Men brugen af euforiserende stoffer er ikke længere begrænset til universiteterne. Den breder sig som en skovbrand til folkeskolerne og nu helt ned til de mindste klasser. Edward Kelley, leder af kontoret for kontrol med stofmisbrug, New York-afdelingen, siger: „Oprigtig talt, studerende befinder sig i dag i en sådan tilstand at de vil ryge, spise, inhalere eller indsprøjte alt som kan give dem en betagende fornemmelse.“
Er den megen brug af narkotika blot et forbigående lune? Læg mærke til det følgende:
„Hvis De tror at problemet med heroin er alvorligt nu, så vent, for med den fart vi har på nu vil enhver high school og ethvert universitet i landet blive oversvømmet med heroin i løbet af et par år.“ — Dr. D. A. Louria, præsident i staten New Yorks råd for stoftilvænning.
„Brugen af ulovlige euforiserende stoffer er for rodfæstet på universiteterne til blot at være et lune. De fleste psykiatere som har undersøgt de forskellige grunde hos de studenter der eksperimenterer med narkotika, giver talende vidnesbyrd om hvorfor problemet kun kan forøges.“ — The Poisoned Ivy af William Surface.
Dette stemmer overens med Bibelens profetier. Bibelen forudsiger, idet den kalder vor tid for „de sidste dage“, at folk vil blive „egenkærlige“, „umådeholdne“, „lystens venner“. — 2 Tim. 3:1-5.
Imidlertid påstår nogle at selv om brugen af stoffer vokser, er det slet ikke så slemt. De siger at det at tage stoffer, særlig i de mildere former, ikke er skadeligt og peger på marihuana og hash som eksempler.
Er marihuana og hash uskadelige?
Marihuana laves af planten Cannabis sativa, rulles i tyndt papir og ryges. Mange hævder at det at ryge marihuana er uskadeligt. Men det sagde man også engang om cigaretrygning. Nu ved vi at cigaretter er dræbere.
Marihuana klassificeres som et „mildt“ hallucinogen (et stof der giver hallucinationer). Det kan påvirke sindet og fremkalde en form for beruselse. Og det er netop derfor mange ryger det. De ønsker at blive „høje“, at „få det rart“. Netop det at en føler sig „høj“, viser at hans sind bliver berørt.
At ryge marihuana eller hash virker måske ikke til at begynde med særlig voldsomt. Dette tilskynder ofte folk til at fortsætte. De føler at de skadelige virkninger er blevet overdrevet. Men fortsat brug forstærker virkningerne. Følgen kan blive en virkelig rus. Jo stærkere stoffer, jo kraftigere virkning. Hash er således fem gange stærkere end marihuana.
En hashrus resulterer blandt andet i nedsat koordinationsevne. Pulsens hastighed forøges, legemets temperatur kan synke abnormt. Der opstår betændelse i slimhinder og bronkialrør. Når en større eller stærkere dosis anvendes kan der forekomme livagtige hallucinationer.
Ved prøver man har foretaget med bilister der var under påvirkning af marihuana viste det sig at de havde alle mulige vrangforestillinger. Nogle troede de var på en rutschebane. Men vejen var flad. Én syntes at han stod på hovedet. Han sagde også at det var som om der var en pude mellem foden og bremsepedalen. Nogle sagde at de havde kørt i en halv time. Det virkelige tidsrum var kun omkring tre minutter. Deres dømmekraft var svækket, uanset hvad de selv mente.
David Archibald, administrerende direktør for Ontarios institut til forskning af stoftilvænning, siger:
„Der er ingen tvivl om at hvis hundrede mennesker bruger marihuana, vil nogle blive ramt af skadelige virkninger. En vis del af dem vil komme ud for temmelig alvorlige vanskeligheder som resultat af brugen af dette stof. . . . Hvis de er følelsesmæssigt ude af ligevægt vil marihuana forstærke den tilbøjelighed brugeren har til depression, og det kan fremkalde depression. Hvis én har tendens til at blive manisk (sindssyg), kan marihuana forstærke denne tendens og fremkalde en manisk reaktion.“
Hvad kan det føre til?
Den der ryger marihuana eller hash vil langt lettere komme til at tage hårde stoffer end den der lader være. Han kommer ind i en omgangskreds som bruger euforiserende stoffer og som er udsat for stofsælgere. Gennem denne forbindelse bliver han ofte påvirket til at eksperimentere med stærkere stoffer.
Inden for de sidste år er antallet af marihuanarygere i De forenede Stater vokset fra cirka 50.000 til mellem 15 og 20 millioner som bruger det eller har prøvet det. Og de forholdsvis få som tog stærkere stoffer er blevet til adskillige millioner. Det viser sig at de fleste brugere af de stærke narkotika startede med at ryge marihuana. John Ingersoll siger således: „Det synes fornuftigt at antage at hvis mange ikke var kommet i berøring med marihuana ville de aldrig være begyndt at bruge de stærkere og farligere stoffer.“
Under en diskussion i en skole sagde en skoleelev til en tidligere narkoman: „Vi føler at vi kan begrænse os til marihuana; vi føler at vi ikke behøver at gå videre til de hårde sager. Hvad siger du til det?“ Den syttenårige tidligere narkoman, en af tolv tidligere narkomaner der var på programmet, svarede: „Men det er hvad vi alle troede. Alle sammen. Og ved I hvad der skete? Vi bed alle på, det er hvad der skete. Vi kunne holde op, men vi gjorde det ikke. Og det vil I heller ikke, så lad være med at begynde!“
Brug af stærke euforiserende stoffer fører til ulykke
Stærkere euforiserende stoffer indbefatter LSD (lysergsyrediætylamid), narkotika som heroin, kemiske stimulanser kendt som amfetaminer og beroligende midler kendt som barbiturater. Nye former dukker op hvert år.
En nålespids LSD kan give et menneske et ’trip’ fyldt med hallucinationer som kan vare fra otte til seksten timer. Tid, rum, syn, farver og lyd forvrænges. Evnen til at foretage fornuftige bedømmelser bliver alvorligt svækket. Dage, ja selv måneder, efter den sidste dosis kan der forekomme hallucinationer.
En overvægtig mand der var påvirket af LSD tog en kniv og begyndte at skære fedt af kroppen. Han forblødte. En anden mand dolkede sin svigermoder 105 gange. Senere huskede han ikke at han havde begået dette mord. Andre har måttet indlægges på sindssygehospitaler. En dreng på to og et halvt år tog ved et uheld en af sin moders LSD-piller. Han blev i hast bragt til hospitalet i kritisk tilstand. Mange har skadet sig selv og andre på forskellige måder.
Heroin, der stammer fra opium, er et af de mest vanedannende og ødelæggende euforiserende stoffer. Det giver brugeren en ’svævende’, ubekymret selvtillid, en følelse af velvære. Men som brugen fortsætter behøver man mere og mere. Til sidst kan kroppen ikke undvære det.
Heroinnarkomanen er ofte underernæret fordi han ikke føler sig sulten. Han skal måske også betale så meget for sit stof at han ikke har råd til ordentlig mad. Som regel må han endda stjæle for at få råd til sin dyre vane. I sin underernærede tilstand er han udsat for at pådrage sig infektioner. Når han bruger usteriliserede injektionssprøjter kan han også få hepatitis, blive blodforgiftet, og få bylder på lever, hjerne og lunger. En narkoman indrømmer: „Vort liv er sådan at vi må i fængsel for at blive raske.“
Heroinbrugere lever under en konstant dødstrussel fra en overdosis eller fra langvarigt brug. I virkeligheden rapporteres det fra New York at heroinnarkomani nu er langt den største dødsårsag i alderen fra fjorten til femogtredive.
En velmenende men temmelig naiv pige spurgte en tidligere narkoman: „Men udvidede dine oplevelser med narkotika ikke noget af din bevidsthed?“ Han svarede: „Du tror at jeg skulle have lært noget konstruktivt i de år — men alt hvad jeg kan komme i tanker om er at jeg ødelagde mit liv.“
Det anslås for øjeblikket at cirka 90 procent af dem der bliver behandlet for hård narkomani, med tiden vender tilbage til euforiserende stoffer. Der er ingen garanti for en lægelig helbredelse. Fysisk og åndeligt forlis, endog døden, er et langt mere sandsynligt endeligt.