Hvorfor de begynder at tage stoffer

DET er ikke så ligetil at svare på hvorfor nogle begynder at tage euforiserende stoffer. Nogle få eksperter mener at grundene dertil er lige så talrige som stofmisbrugerne. Men der er dog en grundlæggende årsag til problemet.

Det er at mange af stofferne er så lette at få fat i — det gælder således mange slags sovepiller, nervepiller, opkvikkende midler og så videre. Alene af de såkaldte morfika sælger apotekerne hvert år cirka 30 millioner enkeltdoser i Danmark. Og ifølge Politiken er der 350.000 danskere der regelmæssigt tager nervepiller for at dulme angst og uro. I omkring en million danske hjem må man regne med at finde nervepiller i medicinskabet. Ja, der sælges så meget medicin mod dårlige nerver, uro, angst og søvnløshed at hver dansker hver anden dag — også samtlige børn — kunne indtage medicin af denne type, hvis forbruget var jævnt fordelt. — 13. juli 1972.

Men er disse „lovlige“ ordinationer farlige? Udgør de en væsentlig faktor i narkotikakrisen?

Stoffer som lovligt behandlingsmiddel

En af de typer sovemidler der har vundet stor udbredelse er de såkaldte barbiturater. Alene i U.S.A. fremstilles der hvert år 525 tons af denne type medicin. I Danmark sælges forskellige former for barbiturater under navne der alle ender på -al. Praktisk talt alle barbiturater fremstilles af fuldt legale medicinalvirksomheder, men i nogle lande ved man at en stor del af produktionen omdirigeres til illegale kanaler og sælges på gaderne til stofmisbrugere.

Undertiden sker der en tilvænning når man regelmæssigt tager den slags piller for at falde i søvn. Mange andre tager dem simpelt hen fordi de kan lide den fornemmelse det giver. I begge tilfælde kan der udvikles tolerans, hvilket vil sige at brugeren skal have større og større doser for at opnå samme virkning, og så er svikmøllen i gang. Resultatet kan blive en alvorlig forgiftning — her i landet indtager sovemiddelforgiftningerne således en førsteplads blandt alle forgiftningstilfælde. I De forenede Stater findes der omkring en million barbituratnarkomaner — mennesker der er blevet totalt afhængige af disse piller — og der er årligt 3000 der dør af overdoser af barbiturater.

Foruden de beroligende midler og sovepillerne er der også de opkvikkende former for medicin. En af de vigtigste grupper af de såkaldte centralstimulerende stoffer, er amfetaminerne. De ordineres ofte af læger for at holde appetitten nede, bekæmpe træthed eller lindre depression hos en patient. Det anslås imidlertid at helt op til halvdelen af de legalt fremstillede barbiturater i nogle lande finder vej til det illegale marked. Misbrug af disse stoffer kan også føre til alvorlige skader, og mange menneskeliv er allerede gået tabt af denne årsag.

De „lovlige“ stoffer der benyttes som behandlingsmidler er altså en betydningsfuld faktor i narkotikakrisen. Men der er andre stoffer som udgør et endnu større problem og som også er mere fremme i nyhederne.

Stoffer uden accepteret medicinsk anvendelse

Det farligste af disse er heroin. Det oplyses at der hvert år indsmugles fra ti til tolv tons af det i De forenede Stater. Omkring 560.000 amerikanere er afhængige af heroin, eller omkring 10 gange så mange som i begyndelsen af 1960erne. Heroinmisbruget udgør i sandhed en dødbringende plage.

Alene i byen New York dør der hver dag fire personer af heroinens virkninger. De daglige gennemsnitsomkostninger ved heroinvanen kan være 300 til 350 kroner. For at få disse penge begår narkomaner tyverier til en værdi af 3.000.000 dollars i gennemsnit hver dag alene i New York. Intet under at Newsweek har sagt: „New York City . . . er ved at omkomme af heroin.“

LSD (lysergsyrediætylamid) er det stærkeste af de såkaldte hallucinogene stoffer. I de senere år er mange hemmelige laboratorier begyndt at fremstille dem; derfor er prisen på en LSD-tablet, trods den stærke efterspørgsel, faldet til omkring en tiendedel af hvad den kostede for nogle få år siden. Skønt LSD ikke kan give samme fysiske afhængighed som heroin og barbiturater, frembringer den uhyggelige virkninger hos brugeren.

Først og fremmest fremkalder dette stof ændringer i sanseevnen. Især sker der forandringer med synet. Sansebedrag og hallucinationer kan optræde selv måneder efter at den sidste dosis er indtaget. På et „skævt trip“ kan de opfattede billeder være skrækindjagende. En der er afhængig af LSD bliver desuden meget modtagelig for påvirkning fra andre. Nyhedsrapporter melder ofte om rædselsfulde oplevelser i forbindelse med LSD-indtagelse. For eksempel berettede Londonbladet Daily Mail den 20. april 1973 hvordan en skolelærer under indflydelse af LSD forsøgte at gå på Themsen og forsvandt under overfladen uden overhovedet at prøve på at komme op.

Rusmidlerne hash og marihuana er beslægtede, idet de begge udvindes af planten cannabis sativa. Herhjemme er hash sikkert det mest udbredte af de to, og ifølge eksperter er det i øvrigt mange gange kraftigere i virkning end marihuana. I de fleste lande er begge stofferne forbudt, hvilket dog ikke har hindret dem i at nå en meget stor udbredelse. Det anslås at fireogtyve millioner amerikanere har prøvet marihuana og at måske otte millioner indtager det regelmæssigt. Marihuana og hash virker mildere end LSD, men også de kan forvrænge sanseindtrykkene. Når man indtager marihuana eller hash kan fem minutter forekomme som en time. Lyde og farver virker stærkere. Der er eksempler på at selv lejlighedsvise brugere har fået vaklende gang, rysten på hånden, springende tankegang og forstyrrelser i opfattelsesevnen.

Skader det legemet at inhalere røgen fra en marihuana-cigaret? Interessant nok stod der for nylig i et brev fra læger ved Columbia-universitetet i New York: „Marihuanarøgen fremkalder kræft i vævskulturen i menneskets lunger.“ Dr. Morton A. Stenchever, der er leder af et forskerhold ved universitetet i Utah, er kommet til denne slutning: „Marihuana er måske et meget farligere stof end vi har været klar over.“

Men til trods for den fortræd narkotika og andre stoffer forvolder, fortsætter mange med at anvende dem. Hvorfor? Hvorfor begynder millioner hvert år at misbruge euforiserende stoffer?

Et pille-orienteret samfund

Mange autoriteter lægger skylden på det moderne samfund, der er som besat af hang til medicin. En læge har erklæret: „Enhver der læser eller hører annoncer for medicin ved at han kan blive beroliget eller kvikket op og kan falde i søvn, tabe sig eller blive lindret for utallige smerter og lidelser ved at tage en eller anden pille.“ Ja, der kan ordineres medicin for næsten ethvert symptom.

Dr. Matthew Dumont, der er leder af revalideringsforsorgen inden for Massachusetts’ sundhedsvæsen, har erklæret: „Hvis der er en enkelt årsag til narkotikamiseren i Amerika i dag, så er den at finde hos mine embedsbrødre — lægerne . . . Læger udskriver recepter på 13 milliarder amfetamin- og barbiturattabletter om året.“ Kongressens kriminalitetsudvalg har udtrykt samme mening: „Skylden [for narkotikaproblemet] ligger ganske tydeligt hos medicinalvarebranchens fabrikanter, grosserere og detailhandlere, og hos lægerne.“

Men det er ikke de eneste der kan dadles. Det kan de voksne misbrugere af medicin også. De må gøre sig klart at al medicin er gift, og derfor kun bruge den når den måske kan gøre mere gavn end skade.a Men hvis voksne tager nervemedicin for hvert problem eller hver spænding der opstår, eller måske bare for fornøjelsens skyld, hvordan skulle man så kunne forvente at unge holdt sig fra skadelige stoffer? Det er ikke overraskende hvis unge da ræsonnerer som så: „De voksne ryger, drikker sig fulde og sluger piller — hvorfor skulle jeg så ikke også more mig og ryge hash eller tage piller?“

At forældrenes medicinforbrug er en medvirkende årsag til at børn begynder at indtage stoffer, er ofte blevet dokumenteret. „Unge har taget forældrenes medicinforbrug som forbillede ved deres eget brug af stoffer,“ siger psykiatere fra et canadisk institut i Toronto. De der ikke ønsker at se deres børn som stofmisbrugere, gør altså klogt i at holde op med at ryge eller indtage overdrevne mængder af alkohol og piller.

Men der skal mere til end et godt eksempel fra de voksne. Den rette omgangskreds uden for hjemmet er også af vital betydning. Psykiatriske forskere har fundet ud af at 84 procent af alle narkomaner fik stofferne første gang af såkaldte „venner“. Mange unge tager imod tilbudet af ren og skær nysgerrighed. Herom siger politiadvokat Volmer Nissen, der er chef for det danske narkotikapoliti: „Når man skal se på årsager til stofmisbrug er det som om man har undervurderet unge menneskers nysgerrighed. De færreste unge synes om tobak og alkohol første gang, de prøver, men mens det tager 5 år at blive alkoholiker, kan man blive stofmisbruger på 5 dage. Bordet fanger.“ — Kristeligt Dagblad, 5. februar 1974.

Men der er også andre grunde til at så mange bliver misbrugere af farlige stoffer.

Skuffelser — en utilfredsstillende tilværelse

Narkotikaeksperten dr. James E. Anderson har peget på en af de grundlæggende årsager: „Brug af stoffer er i virkeligheden et tegn på at der har været et tomrum i et menneskes tilværelse.“ Dr. Matthew Dumont har gjort en lignende iagttagelse: „Vi må tage i betragtning hvad det er der mangler i tilværelsen hos de unge der bruger dem.“

Meget ofte ligger problemet i familien. Det var det resultat som en gruppe lærere, administratorer og konsulenter i Dade County i Florida kom til. En talsmand sagde: „Jeg har fundet ud af at det grundlæggende problem næsten altid findes i familien.“ Han fortsatte: „De unge begynder ofte ved at prøve de piller der er i familiens medicinskab, for at afhjælpe den spændte og frustrerede tilstand der ofte råder i familien.“ Men hvilke årsager kan der være til vanskelighederne i hjemmet?

Ofte er faderen helt optaget af sin karriere. Moderen føler sig måske forsømt og kan ikke rigtig se noget formål med livet. Man taler ikke åbenhjertigt med hinanden. Fællesskab og hensyn er der ikke ret meget af. Børnene får måske alt i retning af det materielle, men er alligevel utilfredse eller keder sig simpelt hen. Og så begynder de at tage stoffer for at udfylde tomrummet og finde fornøjelser, eller blot for at lindre deres sårede følelser.

Det kan forekomme at unge tager skadelige stoffer for at hævne sig på forældrene. En søn af en berømt filmsskuespillerinde siger angående sit eget stofmisbrug: „Jeg ville chokere mor — ramme hende lige mellem øjnene. Jeg ville have hendes opmærksomhed, selv om det skulle gøre ondt. Det gjorde ondt på mig; jeg ville have at det også skulle gøre ondt på hende.“

Men det er ikke blot problemer i familien der får unge til at tage stoffer. De føler at hele systemet er ved at falde fra hinanden. De kan se at verden er fuld af krig, mord, grådighed, hykleri og et desperat jag efter det materielle. Det virker frastødende på dem, og derfor er der nogle af dem der „står af“. De siger i realiteten: ’Lad os spise og drikke og more os, for i morgen skal vi dø.’ Derfor jager de efter alt hvad der kan give spænding og pirre sanserne.

Men hvad er da løsningen?

I mange skoler er der blevet indført oplysning om stofmisbrug, uden at det virkelig har ført til noget. Ja, undervisningen har nogle gange vakt nysgerrigheden så unge har ønsket at se hvordan stofferne egentlig virker. Dr. Helen Nowlis, en banebryder inden for narkotikaoplysningen, demonstrerede undervisningens fiasko, idet hun, mens hun tværede sin cigaret ud i et askebæger, sagde: „Se, jeg går for at være et eksempel. Jeg ved hvad rygning kan resultere i. Og jeg ryger alligevel.“

Den rette oplysning er sikkert en vigtig faktor, men der skal altså mere til. Hvordan kan man give unge den motivering der skal til for at de holder sig fra skadelige stoffer og for at brugerne kan løsrive sig?

En ledende artikel i den canadiske avis The Spectator har peget på løsningen. I en kommentar til det omfattende marihuanamisbrug sagde den: „Menneskeheden har altid higet efter stimulering af sanserne. Imod dette er loven magtesløs; det eneste effektive middel er religionen, og dens bedrøvelige tilstand i vort samfund behøver ingen kommentar.“

Hvorfor er denne verdens religioner kommet så sørgeligt til kort over for narkotikaproblemet? En hovedårsag er at kirkerne har givet deres tilslutning til det nuværende systems livsstil, livsanskuelse og mål, som netop er de normer de unge har forkastet som tomme og meningsløse. Men der findes en løsning på narkotikaproblemet! Grundlaget for denne løsning er en undervisning der motiverer en til at antage en helt anden livsanskuelse og følge mål der er helt anderledes end dem der er populære i dag.

Mange unge der har været langt ude i stofmisbrug, har fundet en løsning og erfarer nu virkelig tilfredshed ved tilværelsen. De hjælper nu andre til at finde en meningsfyldt tilværelse. I den følgende artikel fortæller en af dem hvordan han sank dybt i stofmisbrug, men til sidst fandt en udvej og frigjorde sig.

[Fodnote]